Socialt boligbyggeri er meget bedre end sit ry og har kreative potentialer, som udfoldes af beboerne over årene. Det bør være en rettesnor når man fremover vil renovere de store planbyggerier i Danmark, mener arkitekt Heidi Svenningsen Kajita fra Kunstakademiets Arkitektskole, der har skrevet en ph.d.-afhandling om det sociale boligbyggeri.
Først var der en betonblok og en bar græsplane. Nu er der haver foran blokken, med motorcykler, skovle og rulleskøjter. I en boligforening har beboerne lavet en genbrugsstation, som nu er et hyggeligt socialt mødested. Inde i lejligheder bliver papvægge revet ned eller sat op. Engang ved en påskefest skar en beboer en bue i væggen mellem to værelser, så der var mere plads til gæsterne. Og så er der de tidligere beskyttelsesrum i boligblokkene. De kan bruges til fælles modeltogbane eller fitness-rum.
Det er eksempler på, hvordan beboere i sociale boligbebyggelser selv har taget initiativ til at give deres lejeboliger personlig og kollektiv værdi. Hvordan de har udnyttet bebyggelsernes ”fragile potentialer”.
Det kan man læse i arkitekt Heidi Svenningsen Kajitas ph.d.-afhandling om de ”fragile” potentialer i 60’ernes og 70’ernes storplanbyggeri.
”De store boligbebyggelser fra 1960’erne og 70’erne bliver ofte forbundet med problemer. Arkitekturen bliver beskrevet som betonbyggeri af dårlig kvalitet og monoton på en måde, der ikke giver plads til personlig udfoldelse, ” siger hun. ”Storplanbyggeriet er måske ikke ideelt, men det er folks hjem og bebyggelserne spiller en vigtig rolle i det danske velfærdssamfund, som vi skal være stolte af og drage omsorg for.”
Socialt bæredygtig renovering
I sin ph.d.-afhandling har Heidi Svenningsen Kajita undersøgt, hvordan man kan omdanne og renovere de store boligbebyggelser på en mere socialt bæredygtig måde. En måde, der værner om og tager hensyn til sociale relationer, der er opbygget over tid, og til de kvaliteter, som beboerne har tillagt og fremelsket i byggerierne.
Desværre sker det alt for ofte, at beboere ikke kan vende tilbage til de samme boliger, naboer eller til de haver, de har dyrket gennem 50 år, når en boligblok er blevet renoveret: Det er et problem at ydelses- og materialebeskrivelser for arkitekter og planlæggere i dag primært fokuserer på tekniske faktorer og levering af produkter i kortsigtede løsninger, fordi målsætninger om social bæredygtighed indebærer, at man skal arbejde med de langtidssigtede perspektiver.
Læs mere
Har du lyst til at læse afhandlingen: ”Fragile potentialer i de store planer: Rumlige og materielle dimensioner af efterkrigstidens storskala-boligbebyggelser i brug”, kan den lånes på Biblioteket.
