Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Vi skal være stolte af det sociale boligbyggeri

Dato
23.03.2016

Socialt boligbyggeri er meget bedre end sit ry og har potentialer, som beboerne viser gennem årelangt brug. Det bør være rettesnor for fremtidig renovering af de store planbyggerier i Danmark, fremgår det af ph.d.-afhandling af arkitekt Heidi Svenningsen Kajita fra Kunstakademiets Arkitektskole.

Heidi Kajita Svenningsen forsvarer sin Ph.d.-afhandling på KADK den 4. april 2016.

Først var der en betonblok og en bar græsplane. Nu er der haver foran blokken, med motorcykler, skovle og rulleskøjter. I en boligforening har beboere lavet en genbrugsstation, som nu er et hyggeligt socialt mødested. Inde i lejligheder bliver papvægge revet ned eller sat op. Engang ved en påskefest skar en beboer en bue i sin stuevæg mellem to rum, så der var mere plads til gæsterne. Og så er der de tidligere beskyttelsesrum i boligblokkene. De kan bruges til fælles modeltogbane eller fitness-rum.

Det er eksempler på, hvordan beboere i de ofte udskældte sociale boligbebyggelser selv har taget initiativ til at give deres lejeboliger personlig og kollektiv værdi. Hvordan de har udnyttet bebyggelsernes ”fragile potentialer”.

Det fremgår af arkitekt Heidi Svenningsen Kajitas ph.d.-afhandling om de ”fragile” potentialer i 60-ernes og 70-ernes storplan-byggeri, som hun forsvarer på Kunstakademiets Arkitektskole d. 4. april 2016.

Hun siger:

”De store boligbebyggelser fra 1960-erne og 70-erne bliver ofte forbundet med problemer. Arkitekturen bliver beskrevet som betonbyggeri af dårlig kvalitet og monoton på en måde, der ikke giver plads til personlig udfoldelse. Der er dem, der bare ønsker det revet ned. Stor-plan-byggeriet er måske ikke ideelt, men det er folks hjem og bebyggelserne spiller en vigtig rolle i det danske velfærdssamfund, som vi skal være stolte af og drage omsorg for”.

Hun har undersøgt, hvordan planlægning og fremtidige omdannelser af stor-planerne kan ske på en mere socialt bæredygtig måde, der værner om de kvaliteter, som beboerne har tillagt byggerierne.
Det har hun gjort på baggrund af en en række kvalitative interviews med beboere og analyser af byggeriet i områderne ”Albertslund Syd”, ”Drottninghög” i Helsingborg og ”Lindängen” i Malmø, der alle er under omdannelse. Hvad kan beboerne godt lide ved deres boliger, og hvordan bruger de dem? Beboernes tilpasninger peger især på muligheder for at løfte kvaliteten i rummene mellem bygningerne og for at skabe kreative løsninger i lejlighedernes ruminddeling.

Ifølge Heidi Svenningsen Kajita er det vigtigt, i forbindelse med renoveringsprojekter, at bygge videre på de sociale relationer, der er dannet over tid og inddrage de løsninger, som beboerne selv har peget på. Men det sker, at beboere efter renoveringer ikke kan vende tilbage til de samme boliger, naboer eller til de haver, de har dyrket gennem 50 år.

Det er et problem, at ydelses- og materialebeskrivelser for arkitekter og planlæggere i dag primært opfordrer til fokus på tekniske faktorer og levering af produkter i kortsigtede løsninger, fordi målsætninger om social bæredygtighed indebærer, at man skal arbejde med de langtidssigtede perspektiver.

Afhandlingens kvalitative undersøgelser inkluderer ny viden fra flere videnskabelige grene som antropologi og feminisme. Heidi Svenningsen Kajita viser nye måder at arbejde med de kvalitative analyser på ved at indføje dem i arkitekturens kernekompetencer som tegning og beskrivelser. Metoden åbner for, at man fremover i højere grad kan inddrage aspekter af brug og forandring over tid i fagets arbejdsprocesser.

FILM:

Heidi Svenningsen Kajita har som bilag til sin afhandling lavet en kort film med uddrag af beboer-interviews og eksempler på kreativ brug af boligområderne: https://vimeo.com/105000190

PRESSEFOTOS:

Kajita1 - Arkivfoto fra Drottninghög (før)

Kajita2- Have, Drottninghög (nu)

Kajita3 - Indgang Albertslund Syd

Kajita 9 & 11 - Modeltogbane, Lindängen

FAKTA:

Om ph.d.-forsvaret:

Afhandlingens titel: ”Fragile potentialer i de store planer: Rumlige og materielle dimensioner af efterkrigstidens storskala-boligbebyggelser i brug”.


Forsvaret finder sted d. 4. april 2016 kl 13.00 på KADK

Auditorium 2, Danneskiold-Samsøes Allé 53, 1434 København K.

Forsvaret er åbent for offentligheden og foregår på engelsk

Ph.d.-uddannelsen er finansieret af KADK og EU Interreg IV og har fundet sted ved Institut for Bygningskunst, By og Landskab.

Afhandlingen kan rekvireres elektronisk. Kontakt Heidi Svenningsen Kajita

KONTAKT:

Heidi Svenningsen Kajita

E: heidi.kajita@kadk.dk,; M: 29878846

Inge Henningsen, kommunikationsmedarbejder, KADK

E: inge.henningsen@kadk.dk; M: 4170 1533