Optagelsesprøve - Arkitektur

Her beskriver vi, hvordan en optagelsesprøve foregår, hvad du kan forvente, og hvad du skal være opmærksom på.
NB: vi opdaterer løbende siderne med information om 2019

Hvad kan du forvente dig, når du møder op lørdag morgen?

Hvad kan du forvente dig, når du møder op lørdag morgen?

To store sale med borde på rad og række og en masse mennesker, der er mere eller mindre nervøse.
Et sted i en af salene er der et bord med dit nummer på. Der er studentervagter og medarbejdere fra Studieadministrationen, der kan hjælpe dig på plads. Og finde dit nummer, hvis du har glemt det.


På dit bord ligger materialer til den første opgave og en kort instruktion i nogle praktiske forhold f.eks. papirsortering, toiletforhold, pauser, osv.


Salene er STORE. Prøv ikke at lade dig skræmme af det.
Kl. 9 lukker vi dørene til begge sale og byder jer alle sammen velkommen. Og så starter prøven.

Opgaven stilles

Opgaven stilles

Den første opgave bliver læst op. Vagterne deler opgave-teksten ud til alle.


I har mulighed for at stille spørgsmål til opgaven. Vi går rundt med en mikrofon, så alle kan høre, hvad der bliver spurgt om, og hvad der bliver svaret. Undervejs vil en af vagterne sørge for svar og oplysninger i den ene sal også bliver nævnt i den anden sal.


Vi ved godt, at det kan være svært at sige noget i en mikrofon i så stor en forsamling, men prøv alligevel at tage fat i dig selv og stil dit spørgsmål. Du kan være 100% sikker på, at du ikke er den eneste, der er i tvivl.


Hvis vi stiller to opgaver om lørdagen, vil vi midt på dagen bede alle om at forlade salen, så vi kan dele materialer ud til den næste opgave. Og så bliver I lukket ind igen.
Kl. 17 skal du forlade salen. Vi gør flere gange i løbet af den sidste time opmærksom på, hvor lang tid der er tilbage, så du kan disponere din tid.

Hvad skal du medbringe til prøven?

Hvad skal du medbringe til prøven?

De redskaber du bedst kan lide at arbejde med.
Prøven er analog, dvs. du kan ikke arbejde digitalt – hverken computer, tablet eller mobil.


Vi mailer dig kort før prøven en liste over de ting, vi mener er nødvendige for at løse årets opgaver. KADK sørger for opgavematerialer.


Salen bliver låst for natten, så dine ting må gerne blive i salen fra lørdag til søndag, men KADK kan ikke påtage sig erstatningsansvar for dine ting. Vores prøvedeltagere plejer at tage værdifulde ting med sig men lader redskaber blive liggende.


Husk mad og drikke. Og bestik, servietter, slik mv.

Hvad er det egentlig, vi vil have fra dig?

Hvad er det egentlig, vi vil have fra dig?

Vi vil gerne have dig til at sprudle! Og tænke dig om og få gode ideer og samtidig vise os, at du kan udvikle dem. Og fremstille dem. Dine forslag skal ikke være fine/flotte; de skal heller ikke nødvendigvis være færdige, så de kan gå lige i produktion.

Læs opgaverne godt igennem og lyt til svarene på spørgsmålene. Vi er lige så interesserede i gode ideer som i færdige løsninger.

Der ER ikke noget rigtig og forkert, forstået som at der er IKKE facitlister til opgaverne. Det er der faktisk aldrig på de kunstneriske uddannelser, og det er det, der er svært! Og frustrerende og nervepirrende. Og det der gør de fleste ansøgere i tvivl – en tvivl som aldrig helt går væk.


De ting, du bliver bedømt på, fremgår af opgaveteksten. Vi kalder det: opgavens bedømmelseskriterier.


Vi har spurgt ansøgere, der søgte om optagelse i 2016 og 2017, om de havde nogle gode råd til næste års ansøgere. Rigtig mange ansøgere har haft lyst til at give deres erfaringer videre. De fleste peger på det samme: vær dig selv og prøv at have det sjovt.

Hvad gør du, hvis du bliver rigtig nervøs i løbet af prøvedagene?

Hvad gør du, hvis du bliver rigtig nervøs i løbet af prøvedagene?

I salene vil der hele tiden sidde nogle arkitekt-studerende, der er vagter. Dem kan du altid spørge, hvis du er i tvivl om noget. De må selvfølgelig ikke hjælpe dig med opgaverne, men de må gerne hjælpe dig med afklaring af et spørgsmål.

Der er også nogle medarbejdere fra Studieadministrationen til stede begge dage. Hvis de ikke er i salene, kan vagterne ringe efter dem. Hvis du bliver meget nervøs, er du velkommen til at bede om en samtale. Det er vores erfaring, at det hjælper at få det sagt, selv om vi selvfølgelig ikke helt kan fjerne din nervøsitet.

Anbefalinger fra tidligere ansøgere

Anbefalinger fra tidligere ansøgere:

  •     Giv slip på reglerne i dit hoved om hvad er rigtigt og forkert og lad dig inspirere og tro på at det du gør er mega fedt!
  •     Testa snabbt alla lösningar på uppgiften du får, sen välj den som känns bäst och innehåller mycket. Njut och ha kul!
  •     Øv på tidligere skole oppgaver
  •     Følg din intuition
  •     Du skal ikke sammenligne dine resultater med de andres
  •     Ikke tænk på hvad de vil have, men i stedet på hvad du kan give
  •     slap af. your projects at home and in the test itself wont change the world. Just have fun with it and try to play to your strengths
  •     Læs tidligere optagelsesprøver
  •     Din verden går ikke under, hvis ikke du kommer ind i første huk
  •     Læs opgaven 2 eller 3 gange. Forstå den 100%. Disponer din tid rigtigt
  •     Tænk mere på at vise jer selv fra jeres bedste side end at opfylder alle opgaverne helt rigtigt
  •     Lad være med at tænk på at præstere. Sæt dig ned og lav det du elsker.
  •     Stol på din egen kreativitet og gå i de retninger, som den guider dig!
  •     Vær ikke bange for at gøre noget forkert, så længe du bare gør noget!
Særlige hensyn

Særlige hensyn

Har du brug for, at KADK tager særlige hensyn til dig under optagelsesprøven?
Dette afsnit er henvendt til ansøgere, der har brug for, at der bliver taget særlige hensyn under optagelsesprøven.


Visse former for handicap giver KADK lov til at tage særlige hensyn til dig under optagelsesprøven. Det mest almindelige er ordblindhed, men der kan også være tale om fysiske handicaps.


Hvis du har et handicap, der kræver, at KADK forbereder sig på din deltagelse, har du pligt til at oplyse om det. Og at oplyse i god tid. Det kan f.eks. være, hvis du medbringer tegnsprogstolk.


Hvis du bliver inviteret til prøve, skal du ansøge om, at vi tager særlige hensyn. Du skal dokumentere, at du har det behov, du søger om at vi tager hensyn til.
Kontakt os gerne i god tid inden ansøgningsfristen, så vi kan vejlede dig om mulighederne.

Hvornår og hvordan sker bedømmelsen?

Hvornår og hvordan sker bedømmelsen?

Dine opgaver bliver først bedømt samlet efter prøven. Vi bedømmer dem altså ikke i løbet af prøvedagene. Derfor kan du rode lige så meget du vil på dit bord.

Søndag - som er sidste prøvedag – afsluttes med, at vi beder dig om at arrangere dit bord, så det er klart til bedømmelse dagen efter. Du skal naturligvis aflevere det, der fremgår af opgaveteksterne, men hvis du har lavet mange skitser, må du også gerne samle og aflevere dem. Det skal bare være tydeligt, hvad der er skitser og hvad der er egentlig aflevering. Spørg vagterne hvis du er i tvivl.

Du skal også rydde op på og omkring dit bord, dvs. fjerne ting som ikke skal bedømmes. Og fjerne affald fra gulv.


Der er afsat tre dage til at bedømme. Efter bedømmelsen destrueres alle besvarelser.

Du kan læse om, hvordan bedømmelsen foregår, under punktet: Hvem bedømmer dine opgaver, og hvordan sker det?

Hvad sker der efter prøven?

Hvad sker der efter prøven?

Du får en mail fra Studieadministrationen ca. 6.-7. juni om dine point fra prøven. 
Vi kan ikke fortælle dig, om du konkret vil blive tilbudt en studieplads. Din chance for en studieplads er afhængig af flere forhold, bl.a. din placering i ansøgerfeltet, antallet af kvalificerede ansøgere og ansøgere, der vælger andre uddannelser.
Men vi fortæller dig, hvor du ligger i ansøgerfeltet.

Den endelige besked får du i en mail den 28. juli som alle andre ansøgere til uddannelser i Danmark.

Hvad gør du hvis du ikke bliver tilbudt en studieplads?

Hvad gør du, hvis du ikke bliver tilbudt en studieplads?

Vi kan ikke skjule, at hele optagelsesforløbet er en slags udskilning. Målet for KADK er at finde de bedst kvalificerede ansøgere, som vi vil tilbyde en studieplads.
Er du ikke en af de heldige, betyder det IKKE, at du er dårlig – det betyder, at der er nogle ansøgere, der er bedre end dig! Dette er for os en væsentlig forskel, selv om vi har stor forståelse for, at et afslag er en bitter pille at sluge.

Vi kan ikke tilbyde dig vejledende samtaler efter prøven. Vi forstår til fulde ønsket om opfølgende samtaler, men det har vi ikke mulighed for at tilbyde pga. de mange ansøgere.
Du får til gengæld tilbagemelding fra os om, hvor mange point optagelsesudvalget har givet dine besvarelser. Det er vores håb, at du kan bruge denne tilbagemelding som en slags vejledning; en slags indikator for, hvor du skal sætte ind, hvis du er besluttet på at søge igen til næste år.