Om programmet

Programmet er del af arkitektuddannelsens 3-årige bachelorforløb. Læs mere om programmets faglige indhold og opbygning her.

Fag og indhold

Kritisk refleksion

Det er af afgørende betydning, at den studerende forpligter sig på at oprette et fagligt synspunkt. For at opnå det må man kende til arkitekturens teori og historie. Man må konstant være i dialog med noget, der er klogere end en selv. Arkitektens redskaber og repræsentationsformer er ikke neutrale - de sætter deres spor i projektet. Deres iboende konventioner og karakteristika skal tilegnes, udfordres og videreudvikles på tegnesalen, i værkstedet og i auditoriet.

Det er gennem frembringelsen, det at handle i stoffet, at teknikkerne åbner det arkitektfaglige arbejde for nye erkendelser.

Tektonik og værk 

Der er en direkte tektonisk relation mellem den måde et arkitekturprojekt udvikles på, den måde hvorpå det bliver bygget og dets levedygtighed. Den studerende udforsker og opbygger tektoniske principper og disses indbyrdes blandformer i arbejdet med specifikke materialer.

Værkanalysen af eksisterende arkitektur samt ikke realiserede projekter står helt centralt som pædagogisk og forskningsmæssigt omdrejningspunkt. Der fokuseres på forskelligartede aspekter så som: livsformer, de rumlige træk, hierarkier og relationer, dele i helheden, konstruktionens bestanddele, proportioner, beklædningen, materialer, detaljer mm. Det fundne kortlægges og repræsenteres med det for øje at indfange værkernes anatomi, atmosfære og sammenhængskraft.

Denne arbejdsmetode bidrager dels til et fælles arkiv og referenceramme, men først og fremmest er det hensigten, at hver enkelt studerende oparbejder en arkitektonisk drivkraft og etablerer et eget arkitektonisk ståsted på et oplyst grundlag. 

Kontekst og livsformer

Kortlægning af og indlevelse i konteksten som en art organisme er en afgørende parameter; hvordan opfatter brugerne den, hvad vil vi den og hvad åbner vi for af fremtidige muligheder og livsformer? Det komplekse i det almindelige studeres indgående for at undgå det unødvendigt komplicerede.

Fortætter eller transformerer vi? Hvad er projektets økonomi i bred forstand, og hvor hurtigt et stofskifte har vi med at gøre? Byer og bygningers evne til at optage vekslende programmer indkredses og udfordres og viden om livsformer der rækker ud over den enkeltes egen erfaringshorisont inddrages.

Opbygning

Studiet starter med at fagets basale analoge og digitale redskaber og teknikker indøves med udgangspunkt i en fælles detaljeret opmåling af semesteropgavens sted. Dette foregår i forbindelse med det årlige feltarbejde i uge 43, hvor alle programmets studerende og lærere ’flytter’ tegnesalen til en fremmed by. Hvert tredje år er vi i en by i Nordeuropa/ Sydeuropa/ Danmark, for at opøve og styrke de studerendes evne til at forstå et ukendt sted og formulere en arkitektonisk intention igennem udarbejdelsen af et fysisk forslag. 

Produktionsniveauet er fra studiestart af højt, og der tegnes og bygges modeller med en bevidsthed om at arkitekturen er sammensat af dele. Der anvendes parallellineal, computer, værksteder, fagbøger, manifold, 3D printere mm. Det handler om at fremme en undersøgende og eksperimentel praksis hvor fordybelsen i frembringelsen bidrager til individuel og kollektiv erkendelse. 

I løbet af første semester møder de studerende samtlige vejledere på programmet, som hver vejleder tre 1. semesterstuderende. De studerende opbygger tidligt en forståelse for at arkitektur er en kollektiv kraftanstrengelse og ikke alene en enkelt mands værk. På 2. og 3. semester har man én primær vejleder og ligeså på 4. og 5. semester. I takt med at de studerende tilegner sig og formår at udfordre fagets redskaber samt evner at formulere ‘et godt problem’ som forudsætningen for ‘den gode ide’ tiltager den individuelle tegnebordsundervisning. Kompleksitetsgraden stiger løbende og selvprogrammeringen og den personlige fortolkning tager til. Arbejdsprocessen har høj prioritet og studierne fokuserer på relationerne mellem skabelsesprocessen og projektets arkitektoniske konsekvens. 

Opgaverne tager altid udgangspunkt i konkrete steder, og tidligt i studiet stilles den studerende overfor reelle arkitektoniske problemstillinger der skal indkredses, skaleres og udfoldes rumligt. Viden om materialer og bygningsdele indlejres i opgaverne og tilegnes gradvist; vindue, dør, trappe, fundament, søjle, tag, facade, væg, dæk, gulv, loft, installationer mm. Studiearbejdernes erkendelser og refleksioner sammenfattes løbende i form af portfolier.

I foråret tager vi årgangsvist på studietur for at samle inspiration til den igangværende semesteropgave.

1.semester 'Bosætning' arbejdes der med en bolig med værksted i en fremmed by.
2.semester 'Organisation' arbejdes der med et bygningsanlæg i landskabet.
3.semester 'Materialer' arbejdes der med en fremmed bys bygningskultur.
4.semester 'Æstetik' arbejdes der med etageboligbyggeri i København.
5.semester 'Projekt' arbejdes der med en offentlig bygning i en fremmed by.
6.semester 'Praksisformer' er de studerende i praktik eller på udveksling.

Kurser

Ud over de obligatoriske IT kurser (Photoshop, InDesign, Illustrator, AutoCAD, Rhino, VRay, 3DMax):

Gipsafstøbning, modelfotografering, opmuring 1:1, svejsekursus, konstruktionskursus, Klima og Arkitektur, fotografisk landskabsregistrering, Dagslyskursus, LysLab, Daylight Visualizer, 3D scanning, 3D print.

Sprog

Undervisningen på bacheloruddannelsen udbydes på dansk. Enkelte undervisningsaktiviteter kan dog udbydes på engelsk.

Kontakt optagelsesteamet

Kontakt optagelsesteamet

Vil du søge ind på bacheloruddannelsen i arkitektur?