Om programmet

Programmet er del af arkitektuddannelsens 3-årige bachelorforløb. Læs mere om programmets faglige indhold og opbygning her.

Fag og indhold

Arkitektur er et fag med en dyb strukturel indflydelse på, hvordan vores samfund fungerer, kommer til at se ud i fremtiden, og på hvordan vi omgås hinanden. Arkitektur er en magtfuld størrelse som brugt rigtigt kan skabe smukke, betydningsfulde og gode eksistensvilkår for mennesker.

Det er vigtigt, at fremtidens arkitekter træder i karakter og forholder sig til deres fags betydning for samfundet. At det bliver deres viden om og evne til at skabe god arkitektur, deres hensynsfuldhed, grundighed og forståelse for mennesker, og ikke flygtige politiske hensyn, der bliver afgørende for hvordan vores byer og land kommer til at fungere. Arkitekturen og dens rolle i samfundet udvikler sig konstant, men insisterer man på arkitektens grundlæggende evne til at sætte sig i sit medmenneskes sted, vil arkitekturen altid have en etisk dimension og være både nødvendig og relevant.

Disse tanker danner baggrund for bachelorprogrammet ‘Finder Sted’. Vi lægger vægt på en stærk beherskelse af fagets redskaber og metoder i kombination med analytisk tænkning og kunstnerisk produktion. Programmet uddanner arkitekter, som med en helhedsorienteret tilgang og tilsvarende kritisk bevidsthed har kompetencer til at skabe rammer for eksisterende og nye livsformer, menneskets livsudfoldelser og fællesskabsdannelser.

Programmet relaterer sig til arkitekturens uadskillelige og komplekse forhold til sted, både det fysiske, sociale, kulturelle, historiske og politiske. Samtidig anerkendes arkitekturens grundlæggende spændingsfelt mellem konkrete fysiske manifestationer og det betydningsfulde tomrum, som opstår imellem dem og som udfyldes med beboelse, bevægelser; med det liv som finder sted.

Et sted er aldrig givet på forhånd. Arkitekten finder stedet i det komplekse samspil mellem et sted og de livsformer og menneskelige relationer, som udspiller sig der. Stedet defineres af det nyes transformation af det gamle og af det, som har foregået, og kommer til at foregå. Stedet er en kulturel konstruktion snarere end en naturgiven betingelse. Arkitektur skaber også steder.

Opbygning

At studere arkitektur kræver selvdisciplin, præcision og vilje til at øve sig.

At studere arkitektur begynder med indlæringen af et sprog, et system til at kode og afkode information. Jo mere præcist det bruges, jo mere nuanceret forståelse opnås. Det bliver man bevidst om ved at øve sig, både i at producere konkrete ting og i at analysere egne og andres frembringelser. Vi adskiller aldrig indhold og form og fremhæver, at alt ikke er lige godt. 

En stærk begyndelse på et livslangt arkitektstudie opstår ikke i konsensus. Programmet opfordrer til faglig diskussion som en vigtig betingelse for skarp tænkning, for at det nye kan opstå og for at kunne formulere et projekt. Studerende vil opleve at (især gode) projekter forårsager uenighed og diskussion, og at kulturen tillader, at man bliver udfordret. Det forudsætter selvfølgelig respekt for forskellighed og plads til sårbarhed.

At introducere studerende til et livslangt studie i arkitektur er et privilegium, som kræver fagligt ansvar og engagement. Hvis studiet for alvor skal være meningsfyldt for både studerende og lærere, skal noget være på spil for begge parter. Det er afgørende, at både studerende og undervisere har noget på hjerte og er bevidste om et uundgåeligt og påtrængende behov for at analysere og påvirke verden.

Det kræver først og fremmest, at den studerende lærer at forstå begrebet ”projekt” i sin grundlæggende betydning. Projekt betyder at frembringe noget, som ikke eksisterer endnu. Projektet giver form til og reproducerer den fælles erfaring og viden, som danner grundlag for al arkitektur. Det rummer altså både et afsøgende udviklingsarbejde og en forankring i fagets tradition og kultur.

Allerede som studerende er man en del af en rig disciplin, og éns eget arbejde er et sammenhængende projekt, som rækker ud over det enkelte semesters specifikke opgaveformulering. De stillede opgaver vil basere sig på en helhedspræget tilgang til arkitektur, hvor snævre skala-baserede kategorier nedbrydes. 

 

Rammerne om 'Finder sted'

Vi har til huse i vandflyverhangaren, som ligger 5-10 minutter fra campus på Holmen. Vandflyverhangaren blev opført i 1921 af arkitekten Christian Olrik. Bygningen er en af Danmarks tidligste spændbetonkonstruktioner og er i princippet ét stort rum under et tag af spændte halvbuer. Søværnets Flyvevæsen byggede og reparerede deres vandflyvere i hangaren indtil omkring 1950. I 2001 blev den af Dorte Mandrup Arkitekter ombygget til en moderne kontorbygning, som arkitektskolen lejede sig ind i nogle år efter. Vi deler hangaren med kandidatprogrammet 'Kulturarv, Transformation og Restaurering', mens instituttets to andre kandidatprogrammer findes i Modelbygningen på Holmen.

At være mange mennesker i ét stort rum er både inspirerende og krævende. Hver eneste dag bliver vi konfronteret med hinandens projekter, hvad enten det er på vores mange ophængningsplader, løbende udstillinger, store fællesmodeller eller tilfældige møder i dagligdagen. Hver dag spiser alle studerende sammen ved vores lange frokostbord. 

Derudover har vi et studenterkontor - en forening, som drives af studerende og som sørger for at hverdagen i hangaren fungerer. I kontoret kan man købe materialer, printe tegninger i stort format, få råd og vejledning, låne nøglen til gipsværkstedet og til vores fælles ladcykel. Studenterkontoret sørger også for at koordinere den fælles oprydning og opvask, og for at vores lille træ- og støbeværksted fungerer. Sidste år tog studenterkontoret initiativ til ”Vinterudstillingen”, en ambitiøs udstilling af de studerendes skitser, som var hængt op i en stor installation i hangarens åbne rum. Det er planen, at vinterudstillingen skal blive en fast tradition – som pendant til sommerudstillingen, som arrangeres af underviserne.

'EntilEn' er vores studenterkorps, hvor ældre studerende underviser yngre. Det er et sted, hvor studerende møder studerende på tværs af årgange i faglige diskussioner. Alt fra de store tanker om arkitektur til konkrete hands-on tips og tricks udveksles.

 

Kurser

Undervisningen består hovedsageligt at projektundervisningen, som strækker sig over hele semestret.

På første år arbejdes der med den grundlæggende forståelse af arkitekturen som et sprog, på andet år er boligen det centrale omdrejningspunkt, mens tredje år arbejder bredere med kulturbegrebet under overskriften 'samling'.

Projektundervisningen suppleres med saloner, hvor forskellige aktuelle og historiske emner diskuteres i mindre grupper, og af kurset ”Hvordan bygger man et hus?” som strækker sig fra første til femte semester. På første år er frihåndstegning obligatorisk. 

Sprog

Undervisningssproget er som udgangspunkt dansk, men engelsksprogede tekster, foreslæninger, gæstelærere, osv. vil forekomme.

 

Kontakt studenterservice

Kontakt studenterservice

Har du spørgsmål til optagelse? Kontakt KADK's studenterservice og få vejledning til dit uddannelsesvalg