Eksempel på kunstkonservering

Maleri på træ - en middelalderlig polykrom-skulptur, Jomfru Maria med barn, efter konservering. 

Figuren er skåret i træ, dækket af kridtgrundering (tykt lag af kridt og lim som danner en jævn bund for efterfølgende farvelag). Derefter er figuren malet og har stået i en kirke i adskillige århundreder.

Formodentlig i forbindelse med, at danske kirker i 1800-tallet begyndte at blive varmet op om vinteren er træet begyndt at tørre ud og farven begyndt at skalle op. Med tiden er en del af farven derefter faldet af.

Efter forundersøgelse, analyser og fotodokumentation blev det besluttet at konservere skulpturen som følger: den løse grundering og farve skulle "lægges fast" (gen-fæstnes til det bærende underlag, træet) med en varm, animalsk lim (en slags gelatine).

Løse farveskaller nederst på Jomfru Maria kjortel er midlertidigt sikret med tyndt japanpapir. En injektionssprøjte med varm lim føres ind gennem papiret, langs en farveskal og limen trænger ud i mellemrummet mellem træet og undersiden af farveskallen.

Når limen køler af, gelatinerer den først, tørrer derefter og fastlimer derved farveskallen. Under afkølingen holdes farveskallen på plads med et såkaldt "fastlægningsjern"; særlige "varmespartler" eller lignende kan også bruges til processen.

Denne proces blev gentaget for alle løstsiddende farveskaller over hele figuren, hvorefter skulpturen var færdigkonserveret. D.v.s. at skulpturen var stabiliseret og yderligere nedbrydning var sat i bero. Det blev efterfølgende besluttet ikke at restaurere skulpturen, men lade den eksistere videre som det fragment (med farvetab), den er.

Alternativet kunne have været, at udfylde manglende partier med en rekonstruktion af den oprindelige farve (retouchere) men det vil man normalt, bl.a. af etiske grunde, fravælge på polykrom skulpturer med så omfattende farvetab.