Kunstkonservering i punktnedslag
Uddannelsen for bachelor- og kandidatstuderende foregår på specialiserede laboratorier og værksteder. Disse er indrettet med analyse- og behandlingsudstyr, med faciliteter til undersøgelse og dokumentation.
Kunstkonserveringsuddannelsen drejer sig bl.a. om forståelse af maleriers sammensætning, opbygning, nedbrydning - alt sammen med henblik på at kunne vurdere maleriernes behov for en aktiv behandling eller forebyggende behandlinger.
De studerende udfører kemiske og fysiske analyser af maleriers materialer. For eksempel undersøger og afprøver de studerende nye og gamle konserveringsmetoder i laboratoriet for at forstå hvilken effekt de har haft på malerier.
I løbet af bachelorstudiet arbejder studerende på Kunstprogrammet med rekonstruktion af tidligere tiders maleteknik eller behandlingsmetoder. Dette gøres eksperimentelt, hvor indhold (f.eks. af pigmenter/farvestoffer og bindemidler - f.eks. olie) eller påføringsmetoder varieres. Bagefter kan prøvematerialet undersøges (f.eks. kemisk sammensætning, farvemåling samt test af elasticitet og skørhed).
Resultaterne diskuteres for eksempel i forhold til hvilke egenskaber, der er opnået ved variation af opskrifter.
Som led i dokumentation og analyse af et maleri, der skal behandles, udtages der materialeprøver, som kan belyse genstandens opbygning, materialebrug og nedbrydningstilstand før en eventuel behandling. En lille prøve af en lærredstråd tages fra kanten af et lærredsmaleri, med henblik på efterfølgende at analysere og identificere tråden - er det f.eks. hør? - og vurdere trådens styrke eller nedbrydning ud fra fysiske og kemiske analyser
En farveprøve på under en kvadratmillimeter er blevet taget ud af et maleri. Den støbes ind i en plasticklods, der bagefter slibes, så man kan se et tværsnit af de forskellige lag - på samme måde som lagene i en lagkage. Efterfølgende kan prøven analyseres samt måles, beskrives med fotografiske teknikker og mikroskopi som en del af maleriets samlede dokumentation.
Til undervisning i meget specialiserede konserveringsteknikker, inviteres udenlandske specialister til Kunstprogrammet for at beskrive teori og praktisk udførelse. Her bliver et hold bachelorstuderende indført i en særlig teknik, hvor flænger i lærredsmalerier limes sammen - tråd for tråd - ved brug af proteinlim.
Forudsætningen for rensning af malede overflader er en grundig analyse af farvens sammensætning og egenskaber - både kemiske og fysiske. Analyser laves som regel i fysiske eller kemiske laboratorier og til tider på meget små prøver af originalmateriale fra malerierne.
Klimaændringer er en stor udfordring for verdens kulturarv - både for udendørs monumenter, for historiske huse og for de rige samlinger af kulturarvsgenstande - f.eks. malerier - som findes i museumssamlinger.
For bedre at forstå udfordringerne og diskutere muligheder for at imødegå det ændrede klimas påvirkning lavede et hold kandidatstuderende en undersøgelse af særlige klimaforhold i den historiske bygning, Frederiksborg Slot, som samtidig huser en stor samling malerier.
Analytiske, fotografiske metoder indgår i de undersøgelses- og analysemetoder som bruges til malerier. Blandt disse metoder til malerier er digitale røntgenoptagelser, som f.eks. kan vise usynlige skader, tidligere reparationer og generelt kan bruges til at vurdere et maleris tilstande.
Her ses røntgenfotograferingen af et maleri af Eckersberg, og et farvelagt udsnit af røntgenfotografiet.
Ofte indgår der på bachelorstudiet en studietur til en by i udlandet, som både har relevante malerisamlinger, som besøges - samlinger, hvor man kan diskutere konserverings- eller restaureringsspørgsmål. Der kan også indgå besøg på en konserveringsuddannelse og på konserveringsværksteder og laboratorier, tilknyttet museerne.
