Mød en studerende

I det tidlige efterår 2010 flyttede jeg fra min hjemby, Motala i Sverige, til København for at studere konservering på Konservatorskolens Kunstlinje. Det var en rimelig stor omstilling, som ikke kun indebar et nyt studie med nye studiekammerater, men også et nyt land og et nyt sprog.

Men da konserveringsfaget allerede havde fanget min interesse og fascineret mig, var jeg åben for at søge til udlandet for at uddanne mig til konservator.

"Vi arbejder med rigtige museumsgenstande fra dag ét"
Charlotte Graminius
Bachelorstuderende på Kunstlinjen, Konservatorskolen

Tre år fløj af sted
Da jeg og mit hold lige var begyndt på studiet, sagde en af vores lærere tit med et glimt i øjet noget i stil med: ”Ja, når dette kursus i polykrom skulptur er afsluttet, så er der et kursus i præventiv konservering, og siden er der ikke langt til I skal lære om maleri på lærred, og efter det er der kun nogle projektopgaver og så bacheloropgaven til sidst, og så er der allerede gået tre år og I er bachelorer.”

På holdet grinede vi lidt og tænkte nok allesammen ”Nå, men der er langt endnu” og så kun frem mod alle de sjove og interessante ting, vi skulle lære, inden vi ville være færdige med studiet. Bacheloropgaven var stadigvæk fjern for os nye konservatorstuderende. Det er den ikke længere... Årene på Konservatorskolens Kunstlinje er gået utroligt stærkt, og vores lærers påmindelse om tidens hastige gang ringer i ørene med jævne mellemrum.

Vi er nu på femte semester, og med kurser i blandt andet konservering på træ og lærred, kemi og pigmenter, kunsthistorie og historiske maleteknikker bag os er vi nu gået igang med et afsluttende kursus i restaurering før vi til foråret dykker dybt ned i vores bacheloropgaver.

Kunstværkerne bringes til live igen
På restaureringskurset arbejder vi lige nu videre med de malerier, vi tidligere har konserveret og fjerner blandt andet fernis, renser malerierne for overfladessnavs, udkitter og retoucherer de steder, hvor der mangler grundering og farvelag - ikke for at få malerierne til at se ud som nye, men for at gøre dem mere læsbare for betragteren.

Det er virkelig interessant og spændende at se forvandlingen fra, hvordan de så ud, da de kom ind på værkstedet - slappe, hængende fra blændrammen, en flænge her og et afflaget farvelag der, altsammen under en gulnet fernis - til at være lappet, planeret, farvelaget fastlagt og maleriet befriet fra sit gule slør. Man ser pludselig kunstværket i stedet for at se alt det, der mangler.

Et tværfagligt studie og fag
Det er svært at nævne én enkelt ting, som er det bedste ved uddannelsen som konservator. Jeg kan rigtigt godt lide, at det er et tværfagligt studie og fag, hvor vi får komplementeret vores teoretiske viden med praktisk afprøvning af de forskellige male-, konserverings-, dokumentations- og analyseteknikker, som vi lærer om. Det er utrolig nyttigt at få den praktiske erfaring så tidligt. Samtidlig er det spændende at få lov til at arbejde med lånte musuemsgenstande helt fra starten, og det er dejligt, at vores lærere viser os den tillid fra dag ét af.

Vi er én stor familie på Konservatorskolen
En stor forskel på Konservatorskolen og et større universitet er, at det er så lille et studie med kun 10 studerende på hvert hold (ca 50 på hver årgang fordelt på de fem linjer), men det betyder blot, at vi lærer hinanden og vores lærere rigtigt godt at kende i løbet af studiet. Vi holder også fester og fredagsbarer sammen med de fire andre linjer og med de kandidatstuderende på skolen, og i det hele taget er der en familiær og afslappet stemning på holdet og på skolen som sådan. Kort sagt så er jeg rigtig glad for denne uddannelse; både for de interessante fag, de engagerede lærere og studerende, og ikke mindst for den gode stemning, der er her.

 

Hvad laver en konservator fra Kunstlinjen?
Følg Anja rundt på Eremitageslottet. Anja er uddannet konservator fra Kunstlinjen på Konservatorskolen i København, og netop denne sommer er hun i fuld gang med at rense senere tiders maling af slottets rigt dekorerede lofter og vægge, for at bringe det oprindelige udtryk fra 1736 frem igen. Forskellige modeluner gennem tiden har betydet, at slottets oprindelige farverigdom og forgyldninger er blevet skjult under flere lag maling.