Om programmet

Programmet er del af arkitektuddannelsens 2-årige kandidatforløb. Læs mere om programmets faglige indhold og opbygning her.

Fag og indhold

Omstilling til et post-fossilt samfund, tilpasning af byer og landskaber til et klima i forandring, spørgsmål om økologisk og miljømæssig bæredygtighed, og om hvordan hverdagens små oaser skal se ud – det er alle landskabsarkitektfaglige opgaver. 

Hvordan vi rumligt organiserer og omorganiserer vores byer og landskaber så de svarer på disse udfordringer og samtidig fremstår som rumlige og sanselige helheder, tilgængelige og anvendelige for alle, er spørgsmål som stilles og søges besvaret af såvel programmets studerende i deres studieopgaver, som i undervisernes forskning, udviklingsarbejde og praksis. 

Det er også dagsordner som ofte er tværfaglige og derfor kræver, at man som studerende opsøger og indhenter viden og teknologisk kunnen og erfaring fra andre fagdiscipliner - viden og erfaringer som indarbejdes i skitseringsprocessen og dermed kvalificerer projektets arkitektoniske helhed; dets rum og oplevelsesmæssige kvaliteter. 

En særlig dimension i landskabsarkitekturen er at de materialer der anvendes både er organiske og uorganiske. På den måde har fx vækstprocesser, farve og duft, struktur, foranderlighed og forfald betydning for det arkitektoniske udsagn, der med disse virkemidler bliver et dynamisk og levende fænomen i tid og rum. Et fænomen, der er i en konstant udveksling med den specifikke kontekst – naturligvis med den landskabelige og bymæssige kontekst, men også med en kulturel, en økonomisk, en filosofisk og politisk kontekst. 

På ’Landskab’ arbejder man med æstetik som form og komposition, som sanselighed og som atmosfære. Anvendelse af det levende materiale giver en række muligheder for at udvikle en arkitektur der er karakteriseret ved en særegen rumlig og æstetisk sensibilitet, samtidig med at det åbner for at arbejde arkitektfagligt med økologiske forhold og sammenhænge. 

Institut for Bygningskunst, By og Landskab (IBBL)
’Landskab’ er en væsentlig del af Institut for Bygningskunst, By og Landskab. Instituttets programmer deler både en fælles geografisk ramme for projekterne i efterårssemesteret og fælles tema for projektudviklingen gennem hele studieåret. Ved at dele disse opmærksomheder får man som studerende kendskab til de forskellige sæt faglige positioner, metoder og vidensgrundlag som IBBL rummer, og de typer af problemstillinger der knytter sig til dem.

Opbygning

Studiet på ’Landskab’ bygget op omkring de studerendes individuelt formulerede problemstillinger indenfor en fælles geografisk og tematisk ramme, hvorved den enkelte studerende får stor frihed til at præge sit studie i en specifik retning. 

Det centrale læringsrum på ’Landskab’ er tegnesalen, hvor man som studerende udvikler sit projekt og samtidigt følger udviklingen af de andre studerendes projekter. Tegnesalen er rammen omkring udviklingen af en landskabsfaglig diskurs og en forståelse for projektudviklingens dynamikker. 

Metodisk arbejdes der med en række forskellige analytiske og kompositoriske tilgange til projektudviklingen. Rumlig analyse og rumlig kompositionsteknikker på ’Landskab’ bygger videre på de arbejdsmetoder som de studerende er bekendte med fra bachelorstudiet. Desuden introduceres der til forskellige andre analytiske tilgange og metoder – eksempelvis historisk analyse og VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet), ligesom der arbejdes med Mapping og GIS metodik. Der er desuden gode muligheder for at arbejde med og udvikle billed- og filmiske metodikker. 

Diskussionen om hvordan man kan forstå hvad natur og landskab er, er essentiel for den faglige diskussion på ’Landskab’. Hvad er det eksempelvis for typer af landskaber og uderum, der kan modsvare og udtrykke et nutidigt, antropocent, økologibegreb? For at kvalificere et sådant spørgsmål læses og diskuteres såvel klassisk som nutidig teori om emnet. 

Herudover er studiet karakteriseret ved en række elementer, der understøtter udviklingen af den enkelte studerendes faglige udgangspunkt og retning.

Kurser

Geografi og tematik

  • Hvert semester er organiseret omkring et fælles geografisk område – et landskab - og et fælles tema.
  • I efterårssemestret arbejdes med landskaber i den tætte by og i forårssemestret i en mere åben landskabelig kontekst.
  • Ved semesterstart undersøges, hvad der karakteriserer det valgte landskab og hvilke potentielle foci og problemstillinger det rummer i relation til det fælles tema.
  • På baggrund heraf formuleres individuelle problemformuleringer som danner afsæt for hvert semesterstudium.

 

Walks & talks

  • Gennem hele semesteret foretages fælles 'walk & talks', hvor relevante værker, anlæg og steder besøges og diskuteres.
  • Emner for diskussionerne er: skalaforståelse, rumlige organiseringsprincipper, plantematerialers karakteristika og anvendelse, anlæggets fortolkning og formgivning af behov, funktioner og programmer.
  • Et primært formål med 'walk & talks' er at opbygge et fælles referencebibliotek som kan medvirke til at udvikle et landskabsfagligt vokabularium. 

Forelæsninger, læsekredse og workshops

  • Semesterstudierne understøttes af tematiske forelæsninger både på programmet og på instituttet.
  • På baggrund af semesterkompendiets tekster afholdes læsekredse.
  • Til at underopdele semestret arrangeres workshops tilrettelagt af eksterne undervisere; praktikere, forskere og/eller kunstnere formulerer kortere varende forløb som sætter spotlight på specifikke emner og forhold. Emner kan fx være anlægsteknik, træer og planteanvendelse, naturfilosofi og lignende.

Studierejse

  • Der foretages min. en længere studierejse/studieår til en destination der er relevant for semestertema og –opgave foci.
  • De studerende deltager aktivt i udformningen af studierejseprogram og som guider på destinationen. 

Fredagsseminarer

Fredagsseminarerne giver teoretisk og filosofisk indsigt i kernebegreberne rum og tid, særlig deres historiske udvikling og aktuelle status i en kunstnerisk, arkitektfaglig og landskabsarkitektfaglig diskurs. Tilsvarende udvikles en viden om iteration som metode, med særlig fokus på arkitekturtegningen som værktøj for skabelse og refleksion. Seminarerne tilrettelægges i samarbejde med kandidatprogrammet ’Arkitektur, Rum og Tid’.

 

Fælles kurser på Institut for Bygningskunst, By og Landskab

Studerende fra Landskab deltager sammen med de studerende fra linjen 'Arkitektur, Rum og Tid' og kandidatprogrammet 'Urbanism & Societal Change'  i en række specialiserede kurser:
GIS - grundlæggende og avanceret
Planlægningssystemer: Intensivt kursus om forudsætningerne for byudvikling og arkitektur i DK og internationalt med udgangspunkt i de studerendes projekter.
Landskab & Urbanisme: Teorier, historie og aktuelle problemstillinger 

Instituttet ønsker at uddanne kandidater, der kan påtage sig ledelse i alle by- og landskabsudviklingens komplekse processer. Derfor er der fokus på at udvikle viden om hvad ledelse indebærer, både på bachelor-niveau og på kandidatprogrammerne.

Sprog

Kandidatprogrammet udbydes på dansk.

Kontakt studenterservice

Kontakt studenterservice

Har du spørgsmål til kandidatprogrammet? Kontakt KADK's studenterservice og få vejledning