Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Jeg er 3. års bachelorstuderende på Konservatorskolens Monumentalkunstlinje. Når folk spørger, hvad jeg laver, og jeg svarer, at jeg læser til konservator, er det rimelig tit, at vedkommende siger noget i retning af: ”Nårh… konservator, ja, ja… det er noget med at udstoppe dyr, ikke?”. Der er også nogen, der tror at konservatorskolen er noget med musik, og en enkelt har troet, at det var noget med døde mennesker.

Hvis jeg skal forklare det helt kort, siger jeg overbærende, at det er sådan noget med bevaring af kulturarvsgenstande, f. eks restaurering af skulpturer og kalkmalerier.

"Uddannelsen giver mulighed for at rejse meget"
Ida Lipka Flensborg
Bachelorstuderende på Monumentalkunst, Konservatorskolen

Mere undervisning end på universitetet
Det tager 3 år at blive bachelor på Konservatorskolen og yderligere 2 år at blive kandidat lige som på en universitetsuddannelse. Men til forskel fra universitetet har vi temmelig mange undervisningstimer, og vi har normalt undervisning fra 9 til 15 hver dag med både forelæsninger og praktisk arbejde. Det faglige niveau er højt, og man lærer utrolig meget.

I løbet af uddannelsen har vi blandt andet haft kurser i historiske teknikker inden for muralmaleri, geologi, kunst- og arkitekturhistorie, praktisk konservering af stenskulpturer, kemi, gipsafstøbning og meget mere. I løbet af uddannelsen kommer man både til at kravle rundt på et stillads, arbejde i laboratorium og sidde og nørkle på et værksted.

På Monumentalkunst er man både håndværker og teoretiker
På Konservatorskolens Monumentalkunstlinje lærer du blandt andet at bevare og restaurere skulpturer, vægmalerier og historiske bygningsfacader, og det kræver en temmelig stor teoretisk viden. Som konservator skal man kunne forstå årsagen til de forskellige nedbrydningsfænomener, der kan ramme forskellige kunstgenstande.

Man skal også kunne udtænke en måde, hvorpå man kan tackle de problemer, det medfører, og man skal have de håndværksmæssige færdigheder til at bevare og restaurere værket på den mest hensigtsmæssige måde. Personligt er jeg mest interesseret i det håndværksmæssige, men er i løbet af uddannelsesforløbet også blevet interesseret i geolog og arkitektur.

Konservatoruddannelsen er for alle
Når man skal søge ind på Konservatorskolen, skal man til en optagelsesprøve, og hver linje optager ca. 10 studerende. De studerende har meget forskellige baggrunde - på vores linje har vi blandt andet en uddannet keramiker, en kunsthistoriker, en skrædder, og én, der er uddannet i at lave mosaikker. Aldersmæssigt ligger vi mellem 22 og 38 år.

Som uddannet konservator kan man både arbejde med forskning, på museum, være ansat på et værksted eller arbejde som selvstændig konservator i eget firma. Jeg har søgt ind netop på Monumentalkunstlinjen, fordi der er mulighed for at rejse meget. Der er mulighed for projektansættelser, og man kan blive udstationeret forskellige steder.

Hvis man kan lide at bruge både hovedet og hænderne og f. eks er interesseret i kunsthistorie, arkitekturhistorie eller bygningskonstruktioner, bør man overveje at søge ind på Konservatorskolens Monumentalkunstlinje!

 

Hvad laver en monumentalkonservator?
Følg Rikke, som arbejder som konservator på Glyptoteket, og se bl.a., hvordan hun ved hjælp af moderne teknologi finder spor af farverig maling på romerske statuer. Rikke har læst monumentalkunst på Konservatorskolen i København.

Bevar mig vel! Hvad laver en monumentalkonservator?