Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Om programmet

Programmet er del af konservatoruddannelsens 3-årige bachelorforløb. Læs mere om programmets faglige indhold og opbygning her.

Undervisningsmål

Uddannelsen har konservering og restaurering af fri og arkitekturbunden skulptur samt muralmaleri og arkitekturoverflader som hovedområder.

Hensigten med afdelingens undervisning er at sætte den studerende i stand til at analysere årsager og sammenhænge i nedbrydningen af genstande og materialer inden for de områder, der dækkes af studieforløbet, herunder miljøbetinget nedbrydning. Herudover lægges der vægt på indlæring af praktiske færdigheder inden for discipliner, der knytter sig til konservering og restaurering af monumentalkunst.

Fag og indhold

Skulptur
Undervisningen i skulptur omfatter konservering og restaurering af traditionelle skulpturer udført i naturlige bjergarter, keramiske materialer, kalk, gips og cement. Herudover undervises der i konservering og restaurering af metal, træ og glas.

Muralmaleri og arkitekturoverflader
Undervisningen i muralmaleri og arkitekturoverflader omfatter konservering og restaurering af muralmaleri, interiøre og eksteriøre pudsoverflader samt tredimensionelle, murbundne dekorationsteknikker og mosaik.

Undervisningen inden for disse emner følger normalt konceptet: Materialernes opbygning, forarbejdning, anvendelse, nedbrydning, konservering, restaurering og vedligehold. Den teoretiske undervisning suppleres med øvelser og praktisk arbejde på indlånte originalgenstande samt projektarbejde på lokaliteter uden for Konservatorskolen, idet der tilstræbes en ligelig fordeling mellem teori og praktik. 

I forbindelse med det praktiske arbejde lægges der vægt på indlæring af dokumentation og udarbejdelse af konserveringsrapporter.

Øvrige kurser og fag
Endvidere undervises der i fotografisk og grafisk dokumentation, opmålingstegning, lovgivning, konserveringshistorie og -etik, kunst- og arkitekturhistorie, afstøbning og kopiering, organisk og uorganisk kemi, bygningsfysik og teknisk museologi.

Undervisningsform

Undervisningen på Konservatorskolen en blanding af linjeundervisning og fællesundervisning.

Linjeundervisning
Undervisningen på linjerne er tilrettelagt efter de materialegrupper og emner, der typisk hører under de respektive fagområder og er bygget op som kurser af kortere eller længere varighed. Overordnet er undervisningen en ligelig fordeling mellem teori og praktik, hvor der veksles mellem forelæsninger, seminarer, demonstrationer og øvelser. Den skemalagte undervisning suppleres med et antal rapporter samt 2 skriftlige projektopgaver.

Studieåret består af et efterårs- og et forårssemester, hvert på cirka 14 ugers undervisning, der starter hhv. omkring 2. uge i september og 1. uge i februar.

Undervisningen er skemalagt med 18 timers ugentlig lærerbelagt undervisning. Hertil kommer de studerendes eget arbejde, såvel på skolen som hjemme.

Da der er tale om et fuldtidsstudium, må de studerende til enhver tid sikre, at de har mulighed for at møde op alle ugens fem hverdage mellem 9 og 16, hvis undervisningen og andet arbejde kræver dette.

Konservatorskolen forbeholder sig i den forbin­delse ret til at ændre på undervisningens place­ring inden for de angivne kursusuger, hvis dette viser sig nødvendigt.

Undervisningen foregår hovedsaglig i skolens auditorier, værksteder og laboratorier. Lejlighedsvis arbejdes der i forbindelse med projekter på lokaliteter uden for Konservatorskolen. Størsteparten af undervisningen foregår på dansk. Dog afholdes der enkelte kurser og forelæsninger af udenlandske gæstelærere.

Som led i undervisningen arrangeres der i løbet af studietiden rejser og ekskursioner i ind- og udland.  

Med henblik på at opnå yderligere praktisk erfaring og kontakt til museumsverdenen opfordres de studerende til i sommerperioderne at supplere Konservatorskolens undervisning med relevant arbejde på museer, konserveringsværksteder eller lignende.

Fællesundervisning
Konservatorskolens bacheloruddannelse indeholder en række kurser, der er fælles for samtlige linjer:

  • Generel dokumentation
  • Fotografisk dokumentation
  • Almen kemi (eksamensfag)
  • Polymerkemi og opløsningsmidler
  • Præventiv konservering (eksamensfag)
  • Farveteori og farvemåling
  • Formidling og informationskompetence
  • Kulturbevaring
Kontakt studenterservice

Kontakt studenterservice

Har du spørgsmål til optagelse? Kontakt KADK's studenterservice og få vejledning til dit uddannelsesvalg