Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Eksempel på naturhistorisk konservering

På forskningsekspedition med Galathea 3: I 2006 og 2007 deltog en forsker fra Naturhistorisk konservering i Galathea’s togt 7, der gik fra Cape Town til Perth, og på togt 10, der gik fra Sydney til Honiara på Solomon-øerne.

 Undervejs blev der indsamlet havslanger, havplanter og alger, og der blev afprøvet nye måder at konservere det indsamlede materiale med forskellige stoffer for at undgå, at det rådnede eller blev nedbrudt på andre måder. Når vi indsamler dyr og planter til forskningsbrug, er det meget vigtigt at udnytte vores viden om indsamlingsstedet og de indsamlede individer. 

Under konserveringen blev der taget hensyn til hvilke dyr og planter, der var tale om. For eksempel kan en vandmand og en havslange ikke tåle de samme konserveringsvæsker, og der er forskel på, hvordan man bør opbevare et helt dyr og specielle dele som synsceller, nerver og knogler. 

Processen blev beskrevet fra A-Z
I Danmark stammer dele af vores naturhistoriske samlinger helt tilbage fra 1500-tallet, og de danske samlinger bliver flittigt benyttet af videnskabsmænd fra hele verden. Men desværre blev der ikke lavet fyldestgørende noter om, hvordan man konserverede de indsamlede dyr og planter, under de to første Galathea-ekspeditioner midt i 1800-tallet og 1900-tallet. 

På grund af de manglende beskrivelser, kan vi ikke vurdere, hvilke af konserveringsmetoderne, der har været gode eller dårlige. Det har vi lært af. Så på Galathea 3 var en vigtig del af opgaven at tage grundige noter. 

Der blev lavet nøjagtige beskrivelser af hele processen fra materialet blev indsamlet, konserveret og behandlet, indtil det kom frem til de samlinger, hvor det nu bliver opbevaret. 

Forskning for fremtiden
Nogle konserveringsmaterialer kan tilsyneladende ødelægge dna - eller forhindre, at man senere kan få dna ud af gamle præparater. Derfor var det især vigtigt at forklare helt præcist hvilke konserveringsmaterialer, der blev anvendt. 

På baggrund af beskrivelserne og konserveringen vil forskere også om flere hundrede år kunne bruge samlingerne og finde information om dyrene og planterne, og hvad de har været udsat for gennem tiden.