Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

ARC Lounge Chair

Navn
Kasper Emil Thorup
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagområde
Design
Program
Furniture Design - Products, Materials and Contexts
Institut
Bygningskunst og Design
År
2017

ARC Lounge Chair

 

ARC stolen er en loungestol, der som stoletype syner af en hybrid mellem en wire og en skalstol. Med wirerstolens lette transparente udtryk og skalstolens komfort. Stolen trækker referencer til det  industrielle rå og simple og den ærlige natur, og inspirationen bag designet kommer fra ønsket om at skabe en simpel, elegant og ærlig stol med et minimalt brug af materialer, uden at gå på kompromis med designet. Resultatet er et ærligt udtryk, som balancerer stolens rene og rå silhuet, hvor de rundede former giver et elegant touch. Det ærlige og nøgne udtryk er også hvad der har givet stolen navnet ARC.

 

Projekt


I en stigende digitaliseret verden, bliver vi konstant influeret og inspireret af de inputs vi ufrivilligt præsenteres for digitalt. Vi bliver ubevidst påvirket af overfloden af informationer, og flyder med strømmen i formidlingen af en dikteret stil, trend eller tendens. Det er derfor en nødvendighed at søge væk fra overfloden af information og input, og søge ud mod steder hvor den virkelige verden, står upoleret og ærlig i sit nøgne og rå udtryk. Dette projekt er præget af min motivation for at søge ud over konventionelle grænser og ikke bare skabe en gradbøjning af allerede eksisterende objekter. Dette kræver at åbne op og turde bevæge sig ud af sin komfortzone, og stole på sin intuition.

Et objekt skal knytte sig til en sanseoplevelse og fortælle en historie. Et objekt skal med dets rene og ærlige udtryk stimulere vores sanser, tale til os og vække nysgerrighed og undren hos beskueren.

Ovenstående danner baggrunden for min tilgang og motivation til at designe møbler og motivation til dette projekt har været ønsket om at præcisere hvordan jeg arbejds- og resultatmæssigt kan få det optimale ud af en designproces. Dette har haft til formål at kunne hjælpe med at definere mit udtryk som designer, hvor det essentielle for mig er at skabe glæde med det endelige designobjekt.

Med anvendelsen af intuition som metode i søgen efter inspiration, har jeg observeret de elementer og universer der taler til mig, henholdsvis naturens dramatiske og ærlige udtryk og det rå og nøgne udtryk fra industrielle konstruktioner. Det er de elementer der ubevidst går ud over erfaringen og frembringer en handling, som i dette projekt er indfanget og bearbejdet, med motivationen og formålet om at gengive og formidle samme følelse eller historie gennem et designobjekt.

Dette er forsøgt løst i form af en intuitiv-drevet metode, hvor det handler om at lade sine sanser blive stimuleret og inspireret af rå og naturlige elementer, og ikke lade sig påvirke af allerede eksisterende og menneskeskabte objekter, trends eller stilarter. En metode hvor den intuitive og eksperimenterende tilgang til designprocessen har været de styrende faktorer for at skabe noget helt nyt.

Netop denne metode har vist sig at have stor potentiale for at skabe noget nyt. Gennem de eksperimenterende forsøg er der opstået en naturlig idegeneration på baggrund af min intuitive tilgang. Jeg stolede på min intuition, og det åbnede op for et gennembrud i min desginproces, og førte mig konstant længere mod skabelsen af et endeligt objekt, som fra processens spæde start ikke har været styret eller inspireret af eksisterende objekter.

Det kan konkluderes at metoden har hjulpet mig til at bryde med konventionelle grænser, og har dannet grundlaget for at jeg gennem de intuitive og eksperimenterende forsøg, er endt ud med et objekt som er ærligt, rent og vækker nysgerrighed og undren hos beskueren, som netop var målet. Jeg er blevet bekræftet i at kontrastfyldte elementer, er min primære inspirationskilde og at den intuitive tilgang til processen, har hjulpet med at frembringe noget der ikke allerede er. Hvis design skal skabe undren og glæde for beskueren,  skal der mere til end bare en gradbøjning af det allerede eksisterende.



Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål:
Responsible consumption and production (12)