Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

En Teknologisk Hub i Lissabon

Navn
Ruben Andersen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagområde
Arkitektur
Program
Arkitektur, Rum og Tid
Institut
Bygningskunst, By og Landskab
År
2018

- Overgangen fra havneindustri til startup og innovation.

 

Mit projekt omhandler skabelsen af en fremtidig Teknologisk Hub for digital startup og innovation ved Lissabons industrielle havn.

Projektet diskuterer og undersøger hvordan en indsættelse kan blive en del af en fremtidig strategi for transformationen af de industrielle landskaber og havneområder, og hvordan disse kan optages som nye væv i byen gennem nye funktioner, der skaber grobund for den næste industri og fremtidig udvikling af området.

Jeg har undersøgt hvorvidt den nye hub kan indeholde en karakter og identitet fra det rum / landskab det indskriver sig i, og møde byen på ny gennem et interface mellem dets brugere og omgivelser.

Mit mål har været at se indsættelsen som et strategisk statement, et eksempel på hvordan og hvor man kunne starte, når en sådan helhed og skala skal bearbejdes;

En diskussion om hvordan vi laver om på de rum og landskaber, som vi selv engang har skabt, hvilket indhold vi giver dem for at få dem optaget i byens væv, og hvilke kvaliteter vi kan finde i erindringen og erfaringen af tidligere tilstande. 

 

visualisering af mødet med landskabet og havnepromenaden hvor aftryk og markeringer indeholder erindringslag af det som var før

Portugals næste industri?

Traditionelt forbindes Portugal med søfart, fiskeri og international handel, som medførte at der blev udviklet og forbedret en række kundskaber og viden såsom navigation, kartografi og skibsbygning som skabte mulighed for mere effektiv transport. Siden er meget af denne industri forsvundet og blevet forældet, som følge af international konkurrence og teknologisk fremdrift.  

De seneste år er der i Portugal sket markant udvikling indenfor videnskabelig industri og produktion især den digitale informationsteknologi og softwareudvikling, hvor innovative løsninger og produkter er blevet mere avancerede og mere anvendte af portugiserne.

Men selv om uddannelsesstederne og staten har styrket fokus på dette, er der stadig store udfordringer og usikkerheder ved at udvikle som iværksætter, og skabe en synlighed for omverden og mulige investorer.

For at denne udfordring kan løses mener jeg, at der skal skabes bedre betingelser og nye faciliteter til disse ’digitale’ iværksættere gennem en teknologisk hub, hvor en række af hændelser og fællesskaber kan finde sted mellem flere faggrupper. 

Den teknologiske hub skal være et sted hvor der findes de rette betingelser og muligheden for en større fælles vidensdeling, som i højere grad er forbundet med offentligheden, og muliggøre et interface mellem produktudviklere, investorer og offentligheden.

Bygningskomplekset består derfor af en række forskellige programmer og brugere, med faciliteter der både er fælles og individuelle, hvor nogle er åbne for alle eller specifikke for særlige brugere, og altså besidder både introverte og ekstroverte funktioner. 

principsnit over programmer

Lissabons havneområders udvikling og afvikling

Byen er blevet skabt i et terræn, som ligger mellem adskillige høje, og er siden vokset ud langs floden Tejo. Lissabon er en kompleks og sammensat by. Den består af en række vidt forskellige bydele, som hver har sine egne strukturer og typologier, og disse tilpasser sig efter eller flyder med det kuperede terræn.
Terrænet skaber bevægelser og tyngde, men disse flows stopper brat på vej mod flodkanten, hvor den overskærende infrastruktur stort set forhindrer al videre passering, og markerer overgangen fra byens oprindelige træk til de artificielle landskaber, hvor havneområderne begynder og som strækker sig ud over langt det meste af Lissabons centrale kystlinje.

Fotocollager over fremtidige scenarier
Luftfoto over Lissabon og omegn

Udviklingen af den industrielle havn foregik over flere århundrede, hvor land blev indvundet og udglattet. Og ligesom mange andre steder i verdens havnebyer er industrien ved at flytte fra bykernerne og langsomt forsvinde.
Her ser jeg en mulighed for at kunne diskutere, hvad der i en nær fremtid skal ske med disse landskaber som mister deres oprindelige funktioner, hvor noget nyt skal indfinde sig.
Jeg mener, at der kan være en kvalitet og pointe i at forsøge at bevare nogle af de erindringslag og identiteter fra det som engang var, når et nyt område skal skabes.

Kartografisk læsning af Lissabon

Mit site findes for enden af en af de få hovedakser i Lissabon, Avenue Dom Carlos, men opleves ikke sådan i gadehøjde på grund af det store spænd mellem den tætte by og selve havnen som måler mere end 50 meter.
Jeg har fremhævet de retninger, skift og bevægelser som findes i bylandskabet omkring floden, hvor overgangene mellem de mange bydele til tider trækkes og spændes ud som linjer gennem byen og steder hvor vigtige skift opstår.

set fra byens højereliggende terræn synes havnen som et selvstændigt landskab

Den nærmeste krydsning over baneterrænet er ved stationen Santos med en lille gangbro, hvor det her på billederne tydeliggøres hvor stort skellet er mellem havnen og selve byen.

Den nære kontekst består af en række pakhuse, efterladte konstruktioner og store parkeringsområder, hvor de fleste er uanvendte og selve havnepromenaden som de lokale bruger som cykel- og gangrute.

visualisering af den nære skala og faste grænse ved mødet med pakhusene

Erindring og Palimpsest

Jeg har arbejdet med begrebet erindring i mit forsøg på at forstå mit site og dets nære kontekst bedre. Begrebet palimpsest har passet godt til en dybere beskrivelse, da området adskillige gange er blevet ’skrabet’ fri for dets indhold men stadig har besiddet en antydning af hvad som var, eksempelvis materialer, strukturer og organisering. 

Når noget nyt bliver bygget et sted, rydder det som regel det areal som det indtager plus et afsæt rundt om det, hvor et nyt fundament og belægning laves. Mit koncept om erindringslag har indeholdt et spil mellem fortid og fremtid for stedet for mit site, hvor at grænsen mellem det som er nyt og det som var engang, er tydelig men ikke totalt fastlagt hvor en mere glidende overgang for transformering kan finde sted.

Erindring og palimpsest

Topologiske undersøgelser og læsning af konteksten

Det topologiske begreb har jeg inddraget gennem en undersøgelse af byens struktur og landskabets udvikling over en tid ved et modeludsnit på 1 til 2000, hvor jeg har arbejdet med 5 lag af forskellig tidslighed i omgivelserne omkring mit site fra perioden 1840 til den nære fremtid: 1. bearbejdet flodlandskab, 2. landvinding og struktur, 3. opskæring og inddeling, 4. industri og infrastruktur og 5. fremtid og forbindelser.

Tilsammen danner de et komplekst billede af skabelsesprocessen af det konstruerede landskab og den sammensatte by og tillader at overskue flere perioder og lag samtidigt. Avenuen er blevet anlagt og har fandtes gennem længere tid, end husene som den består af, der har haft et andet stofskifte.

Visse områder og dele overlapper ned igennem modellens lag, hvor andre har besiddet en kortere levetid og været underlagt flere ændringer og nye organiseringer. Ud fra dette har jeg fremkaldt en række sammenstød, bevægelser og aftryk, som jeg har anvendt videre i mit projekt. Modellen har også fremhævet de varianter af bygningstyper og -størrelser, som er blevet til i de forskellige tidsperioder, og fungeret som en form for kartotek i min proces.  

foto af topologisk model gennem flere lag
studie over adskilte og sammenvævede elementer / bevægelser indenfor et felt

Ud fra det topologiske studie har jeg lavet en række volumenstudier, der har undersøgt sammensætningen og skalaen for en fremtidig indsættelse, med fokus på mødet og mellemrummet for de forskellige bygningsdele, og hvordan en række inde- og uderum kunne blive defineret når de indskrev sig i konteksten.
Den erfaring har jeg anvendt i mit design for hvordan bygningerne tilsammen danner et åbent felt, som består af flere dele og mellemrum, som skaber en ny skala der hvor de indskriver sig.

1/2
Adskillelser og overlap
Tryk og rummeligheder
kontekstmodel. området omkring sitet består af flere markante skift i bystrukturen

Typologier

Omkring sitet har jeg udpeget en række eksempler over skala, sammensætning og type for de forskellige bygninger, og forholdt mig til disse i skabelsen af den teknologiske hub.
Her ses en typisk boligkarré for området, et ældre pakhus, et klassisk pakhus og min bygning, hvor fællesnævnerne er den lave højde og sammensætningen af en række mindre dele, som udgør deres helhed, hvor de alle kan findes som en del af min nærkontekst.

Sekvenser

Forskydningerne og sekvenserne har været vigtige for at undgå at skabe én lang sammenhængende krop, som ligger sig på langs med havnekanten og blokerer. Jeg har ønsket at indarbejde pointerne fra mine indledende undersøgelser og skabe en bygning som kunne rumme flere af møderne og sammenstødene omkring den, samtidigt med at den strakte ud over sig selv og skabte nye rumligheder omkring sig.

Den Teknologisk Hub vil blive set og opfattet fra mange vinkler, ikke kun dem fra gadeplan tæt på men også fra floden på færgebådene eller fra husene i byens højereliggende terræn.  

Diffust dagslys / direkte sollys: forskydninger danner afskærmning i læ for den kraftige sommersol

Jeg har arbejdet mod at bevægelsesarealerne kunne mere end blot at forbinde de forskellige dele og programmer, men at det kunne blive der hvor der foregik ophold og tilfældige møder i løbet af dagen. Et sted hvor højden og atmosfæren var anderledes end i de mere afskærmede rum til arbejde og fordybelse.

Visualisering af forbindelses- og opholdsrum for værkstederne

Jeg har været optaget af hvordan jeg kunne skabe et projekt, som rakte ud over sig selv, og som søgte at blive en del af byens væv på et sted som den ellers er adskilt fra. Den teknologiske hub ligger sig for enden af hovedaksen, hvor den danner et felt, som trækker flowet igennem sig ned til havnekanten. Aksen ved Av. Dom Carlos har før været åben, hvor det har været mulig at krydse over sporene, og jeg forestiller mig at dette skulle ske igen, hvor der selvfølgelig vil kunne være afskærmning når toge eller sporvogne passerer.

Foruden hovedforbindelsen fra aksen ligger den teknologiske hub sig ved havnepromenaden, som er en tværgående forbindelse, hvor bygningerne ligger i mødet mellem hovedaksen og denne forbindelse, og derfor er med til at skabe mindre zoner og retningsskift, og en bearbejdning af fladerne omkring dem gennem en række sekvenser.

visualisering af arbejdsrum med udsyn til Cacilhas på den anden side af floden Tejo

Struktur og formgivning

Måden hvorpå strukturen folder og skyder sig på er med til at skærme og give skygge til de rum, og undgå overophedning som følge af det varme klima i syden. Det er især sydvendt at facaderne er trukket tilbage, hvor selve betonstrukturen er blev mere eksponeret og tyngden artikuleret gennem det tryk som forekommer, når skiverne sætter sig i landskabet.
Tektonisk set står betonskiverne som en række sekvenser gennem hele bygningskompleksets grundplan som er ret åben bortset fra et par kerner, hvor skiverne forsætter op mod øvre plan, og der folder sig som skaller rundt om de forskellige rum, og skaber en stærk overgang mellem de afskærmede inderum og de mere åbne inderum eller uderum.

Opstalt og længdesnit

Program og fordeling

Da programmerne er meget varierende, har jeg lagt vægt på at de blev bundet sammen gennem både hovedforbindelser og en række mindre forbindelser inden for feltet.
Bygningskomplekset består af 3 dele på 3 niveauer, som bindes sammen ved hovedrummet via et langt stræk der vrides igennem hele komplekset i grundplan, og en række mindre vertikale opstigninger fordelt omkring i bygningerne. Det har været en væsentlig pointe for mig, at trapperne og gangarealerne i høj grad har været separerede fra de specifikke programmer af hensyn til forstyrrelser, indeklimaet og oplevelsen når man bevæger sig.

Mit princip for programmernes fordeling har været at ligge de ekstroverte og offentlige funktioner i grundplan, og have disse mere adskilt fra kælder- og første plan, som indeholder de mere introverte og specialiserede funktioner for de faste brugere. 

Grundplan
Øvre plan
Tværsnit
visualisering af auditoriet med blikket vendt mod byen
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål:
Decent work and economic growth (8)
Industry, innovation and infrastructure (9)
Sustainable cities and communities (11)