Et gindestilleri - I ét med Anholt

Navn
Julie Meiland Hansen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Skole
Arkitektskolen
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2019

Der er i dag en tendens til, at der bygges mere og hurtigere, hvilket ofte resulterer i at arkitektur bliver rodløs og upersonlig. Her har arkitekturen ellers et stort potentiale for at formidle omgivelser, og give besøgende en helt speciel oplevelse af et sted. Samtidig flytter flere og flere fra yderområderne, der på mange måder nedprioriteres.

Som optakt til projektet havde vi fokus på samspillet mellem identitet og arkitektur, og hvordan arkitektur altid har været en vigtig formidler af vores kultur og levemåde. Samtidig fik vi øjnene op for begrebet Terroir. Det franske begreb beskriver et lokal produkts karakter og smag, som afspejler stedets klima, jord og madkultur. Lokale råvarer er på den måde med til at skabe en fortælling om det sted de bliver dyrket. Hvis man ved nybyggeri ser nærmere på klima, geografi og kultur, kan man fremhæve stedets ånd og undgå en ensartet globaliseret arkitektur.

Afsættet for vores projekt har på baggrund af disse tanker været at se på, hvordan man tilføjer ny bebyggelse på den isolerede ø, Anholt, med grundlag i en lokal produktion af gin, der kan understrege stedets identitet og på den måde fremme oplevelsen af øen. 

Projektet er udviklet i samarbejde med Erling Aleksander Nybråten

 

 

 

 

 

ENEBÆR VOKSER VILDT I "ØRKENEN"
HAVNE - OG ERHVERVSOMRÅDE
ØENS KARAKTERISTISKE NATUR

Anholt

Er en lille isoleret ø, der ligger i Kattegat midt mellem Danmark og Sverige. Den er kun 22km2 stor med 160 faste beboere. Om sommeren er øen til gengæld meget populær, og har i højsæsonen omkring 60.000 besøgende. 

Et af øens særlige kendetegn er dens ørkenlandskab, der dækker hele den østlige del af øen.Området er dækket af en blanding af mos og lav med spredte enebærbuske. 

Bebyggelse er, ud over fyret, er koncentreret omkring byen og havnen, med sommerhuse spredt ud i landskabet. Bygningerne er oftest lave og tætte med saddeltag i én etage. Sommerhuse er placeret nænsomt i landskabet og går i farver og materialebrug næsten i ét med den fredede natur.

 

LÆNGDESNIT GENNEM ØEN 1:2000

En lokal produktion af gin

Pga. øens særlig rene grundvand og store forekomst af enebær er stedet optimalt for produktion af gin, hvilket to lokale ildsjæle har udnyttet og hermed grundlagt Anholt Gin. Projektet startede som en hobby, men blev hurtigt populært og produktionen voksede sig for stor til at foregå i garagen. I øjeblikket transporteres både øens bær og vand med færge og køres til Nordjylland, hvor det destilleres på et andet destilleri. Her går øen glip af et stort potentiale bl.a. i form af arbejdspladser, og Anholt Gin mister noget af sin fine fortælling om det lokale, ved ikke at blive produceret på selve øen. Her så vi muligheden for at tegne et destilleri for Anholt, på Anholt.

Gindestilleriet som program passer godt til øens svingende sæsoner idet der er stor forskel på øen mellem sommer til vinter. Enebærrene høstes om efteråret efter turistsæsonen, herefter produceres selve gin´en om vinteren hvor det ellers er lavsæson på øen. Om foråret kan den færdige gin hældes på flaske, få sat etikette på og pakkes til sending. Om sommeren er produktionen sat i bero, og her er der mulighed for at sælge og formidle Anholt Gin til de mange turister, der besøger øen. Dermed indskriver destilleriet sig perfekt i Anholts eksisterende cyklus og kan gavne beboerne om vinteren, mens den favner de mange turister om sommeren.

1/3
ØENS KENDETEGN
ZONEINDDELING AF ØEN
GINDESTILLERIETS CYKLUS

Kobling mellem havn og naturoplevelse

Destilleriet er placeret i havneområdet. Det er her al øens erhverv findes, her turisterne ankommer og besøgende opholder sig. Det er samtidig her øens eneste faste forbindelse til omverdenen er, nemlig færgen. Dog handler projektet ikke om havnemiljøet eller udsigten over havet, men om den natur, som findes længere inde på øen, hvor gin´ens råvarer kommer fra. Derfor er projektet placeret i havnens erhvervszone, men er trukket lidt tilbage fra promenaden og ind i naturen, hvor det ligger beskyttet af små høje og fyrtræer. I denne lysning fører også én af øens kendte vandrestier "Kærlighedsstien" besøgende ud i naturen. Med denne placering bliver destilleriet altså ikke kun en del af havnens erhverv, men samtidig et springbræt til at opleve Anholt og den naturen, hvorfra den lokale gin stammer.

SITEPLAN 1 : 1000 HAVNEOMRÅDET

Projektet

Idet den resterende bebyggelse på øen er meget lille, har vi lagt vægt på at skabe et industrianlæg, der ikke overskygger øen og dens byggekultur, men som indskriver sig i konteksten. For at undgå én stor samlet bygningsmasse har vi delt bygningerne op i mindre volumener, for at skabe præg af en typisk gårdtypologi. Opdelingen af bygningerne er også praktisk på et destilleri, da det mindsker brandfaren, der opstår pga. den meget høje alkoholprocent i luften.

For at binde anlægget sammen og skabe et godt logistisk arbejdsflow, har vi skabt en sammenhængende betonflade, som produktionen kan foregå på. Ideen til betonfladen er inspireret af byggeskikken på havnen, og er skabt med tilslag fra øens lokale grusgrav.

Betonfladen binder projektet sammen ved både at være flade, sokkel og væg, de steder hvor bygningerne lægger sig ind i bakken
1/3
PLAN 1 : 100
PLAN 1 : 100 BESØGSOMRÅDE
PLAN 1 : 100 PRODUKTIONSOMRÅDE

Bygningen i midten er projektets omdrejningspunkt, hvorom de resterende bygninger trykker sig ind i landskabet. Hele anlægget består af en produktionsside og en besøgsside.

Produktionen har fået en ny ankomstvej mod nord, hvor varelevering og - afhentning foregår skjult for de besøgende. Derudover findes en bygning, til vask, sortering og nedfrysning af enebærne, mod øst. I midten findes selve produktionen med kobber-kedlen som midtpunkt og plads til lagring og eksperimentering af ny gin. Mod vest ligger bygningen til efterbehandling af den færdig destillerede gin, der hældes på flaske og pakkes til afhentning.

Mod syd ligger besøgssiden. Her ankommer man til fods ad stierne til den store opholdsplads. Man kan man besøge baren, garderoben og toiletfaciliteter i bygningen mod øst, eller man kan komme ind i hovedbygningen og se den store kedel, inden man bevæger sig videre ud i naturen.

SNIT A-A SAMT OPSTALT HOVEDBYGNING

På snittene ses hvordan hovedbygningen er skabt omkring kedlen og dermed har fået sin karakteristiske form. Den nederste del af facaden i bygningen kan åbnes om sommeren og rummet kan flyde sammen med opholdspladsen udenfor.

SNIT B-B SAMT OPSTALT BESØGSBYGNING

Materialer

På Anholt er der meget sparsomt med byggematerialer. Før i tiden brugte man drivtømmer til konstruktionerne, men i dag fragtes de fleste byggematerialer fra fastlandet. Facaderne på projektet er beklædt med tjærebehandlet træ. Tjæren er især god i kystklimaer som Anholts, da den trækker dybt ind i træet. Tjærens sortbrune overflade skaber samtidig et udtryk der passer godt ind i øens natur og byggemåde, idet den går næsten i ét med naturen. Den bærende konstruktion fremstår som lys og skaber en rytme i facaden, som spiller sammen med flimmeret af fyrrestammerne på sitet.

ANKOMST PRODUKTIONSSIDE
OPHOLDSPLADS FOR BESØGENDE
KEDEL SOM CENTRUM AF HOVEDBYGNINGEN
ANKOMST TIL DESTILLERIET AF VANDRESTI
FACADEOPSTALT MED TJÆREBEHANDLET TRÆ
PRODUKTIONSBYGNING 2: GIN HÆLDES PÅ FLASKE & PAKKES

Færgen og fragt

Da der kun er få træer på Anholt, og de fleste er fredet, må vi hente vores trækonstruktion fra fastlandet. Her har vi taget højde for færgens mål, og sikret os at selv de længste spær får plads på færgen. På den måde kan elementerne klargøres, inden de sendes til øen, og samles på sitet uden brug af store kraner o.l.

 

registrering af konstruktionselementer og færgens lastrum

PROGRAM - ET GINDESTILLERI

I 2017-19 satser KADK på FN’s verdensmål
Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål:
Decent work and economic growth (8)
Industry, innovation and infrastructure (9)
Sustainable cities and communities (11)
Responsible consumption and production (12)
Life on land (15)