ET HÅNDVÆRK - Transformation af Stengade

Navn
Nanna Kley-Jacobsen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Skole
Arkitektskolen
Program
Kulturarv, Transformation og Restaurering
År
2017

Vores projekt tager udgangspunkt i en facination af håndværket som bærende værdi i den gode by.

På Stengade, Nørrebro, hvor byen mangler tæthed og karakter, har Rud Rasmussen Snedkerier netop afsluttet et traditionsrigt arbejde med dansk håndværk. De har givet gaden sin særlige historie, som nu skal forlænges, forandres og fornyes.

Med åbne værksteder, boliger og butikker har vi gjort Stengade til en bygade og forsøgt at puste nyt liv i en tradition, vi mener, har sin stadige berettigelse i byen og kan tilføre liv i samskabelse med byens borgere.

Pladsen. Set fra Baggesensgade mod Stengade.

Håndværket

 

Vi drages også af håndværket, både i vores eget arbejde og i mødet med fremmede hænders arbejde. Vi facineres af det, som hånden har rørt ved i den arkitektur, vi værdsætter. Det gode rum oplever vi allerede i sekunderne inden mødet med det, når hånden lukker om håndtaget og døren går op. Det er ikke et hvilket som helst håndtag, men et der passer til det rum, som det åbner. Det er rummets håndtryk. 

Hånden viser sig også i andre skalatrin end detaljen. Det kan være den stablede sten i den, for kroppen, store røde mur, eller penselstrøget, der viser sig på den hvide væg, når solen rammer den. Det sætter vi pris på.  

Også når arkitekturen agerer ramme for vores hverdag, er håndens arbejde dragende. Forsætninger i facaden, skygge og dybde gør byens masse kropsnær. Det samme gør udhænget over døren eller den, af hånden, tilbagetrukkede fuge. Det er bygningens spor af menneskelig kontakt og det, som i første omgang får os til at føle os velkommen. Vi vil i vores facination af hånden studere dens betydning i den moderne bygningskunst.

 

Med vores fascination af håndværket og en analyse og værdisætning som afsæt, har vi valgt at inddele vores projekt i 3 dele. De 3 dele beskriver tre forskellige måder at arbejde med stedets arkitektur på.

 

En transformation, en addition og en restaurering. 

Værktøjer. Principper for projektet.

Transformation

 

En fortætningsstrategi for hele Stengade med intentionen om at gøre Stengade til en bygade igen. 

Dette gør vi ved at bygge langs gadens kant i et forsøg på at stramme gaden op. 

Hvor parkens træer før var den dominerende figur i gaden, strækker sig et nyt byggeri med boliger, forretninger og håndværk. Det giver Stengade sit smale gaderum tilbage og den urbanitet igen, som forhåbentligt kan være med til at skabe mere liv på den del af Nørrebro. 

 

 

 

 

Situationsplan 1:500

Addition

 

Nyt offenligt værksted på Stengade med intentionen om at udvikle og udbrede håndværket på Nørrebro. 

Det nye værkstedet skal være ekstrovert frem for det introverte og eksklusive Rud. rasmussen. 

Det skal tilbyde materialer og redskaber og være både for den professionelle og den med lyst til at lære. Værkstedet skal tilbyde undervisning og forskellige aktiviteter med målet om at udvikle og udbrede håndværket.

I forlængelse af værkstedet ligger i hjørnet af den store bygning den nye samlingspunkt på Stengade.

Et sted til forsamling for områdets foreninger og klubber. 

Hele gadens nybyggeri er af samme hovedkonstruktion er af samme princip. Synlige søjler, bjælker og dragere i limtræ. 

 

 

 

Opstalt og Snit 1:50
Konstruktionsprincip. Isometri.
Værksted. Set fra Stengade mod gården og Rud. Rasmussens Snedkeri.
Pladsen. Set fra Baggesensgade mod Stengade.
Værksted.
Forsamling.
Reception.
Kontor. Restaurering af Rud. Rasmussen.

Restaurering

 

Energiforbedring og restaurering af Rud. Rasmussen bygninger med intentionen om at gøre bygningerne bære- og levedygtige. 

Den sidste bastion, som ikke har mærket til hverken sanering eller industriens forsvinden fra bybilledet er Rud Rasmussens Snedkeri.

Bygningerne er fredet og har fungeret som snedkeri fra 1870 helt frem til i sommers, hvor produktionen af møbler rykkede til Fyn og værkstedet lukkede.

Bygninger er enestående entakte i forhold til deres oprindelige udseende. Fælles for dem er det nøgterne udtryk, det enkelte og stramme formsprog og den meget sparsomme ornamentik. Facaderne fremstår rå og usminkede, domineret udelukkende af funktionelle rekvisitetter som rør, hejseværk, ventilationsriste, læsseramper og vareelevator. Bygningerne bør restaureres omhyggeligt så historien om Nørrebros tidligere industri bevares.  

 

Snit 1:50

Et Håndværk - Transformation af Stengade. Program.