Et Madakademi til Ribe
Program og Intention
I sydvestjylland ligger Ribe, omgivet af marskland og å, som den ældste by i Danmark. Dens historie, lokalt producerede fødevarer, og en rig natur, tiltrækker hvert år over én million turister. Byen er præget af fredninger, og domkirkens tårn der rejser sig over den ellers lave by. Fokus for programmet er fomidling af lokalt producerede råvarer og undervisning herom, for at fremme lokal og regional produktion; for hvilket vi fandt stort potentiale i Ribe.
Vi ønskede at undersøge hvordan en bebyggelse kunne forankres arkitektonisk, uden at mime omgivelsernes udtryk.
Projektet består af et madmarked og en kokkeskole, som imødekommer både lokale og besøgende.
Projektet er udarbejdet i samarbejde med Sanna Movafagh
Stedet
I det flade marsklandskab i Sydvestjylland finder vi byen Ribe, 5km fra Vadehavet, Danmarks såkaldt ældste by. Domkirken og dens tårn har i flere århundreder markeret byens profil i det flade landskab, og står stadig forholdsvis uændret. I 700-tallet blev byen anlagt som en handelsby, med forbindelser til både Nordvesteuropa og Østersølandene. Fra byen eksporterede man fisk, salt, korn, smør og saltede kødvarer.
I dag er Ribe først og fremmest kendt for sin historie og det velbevarede købstadsmiljø, hvilket har gjort den til en særdeles velbesøgt turistby. Der er ingen tvivl om at turisme spiller en vigtig rolle for Ribes vækst og økonomi. Byen er præget af turismen om sommeren, og på samme måde er gaderne en smule tomme i de kolde måneder.
Madakademiet midt i Byen
Madakademiet er et nyt mødested i byen, med mad i fokus. Her mødes eleverne på skolen, de lokale Ripensere, og de mange besøgende. Madmarkedet vil bugne hen over sommeren, og senere, når turisterne er taget hjem, krymper madmarkedet måske en smule, men der vil stadig være aktivitet.
Da programmet både er en mere introvert skole, men også i høj grad et program der ønsker at imødekomme lokale i form af markedet, blev strategien ift. placering at skabe en udadvendt bebyggelse, der inviterer og imødekommer, uden at definere klare grænser eller privatsfærer.
Samtidig med at grunden befinder sig i et blandingsfelt af typologier, er det også et krydsfelt af bevægelse. Man ankommer til grunden ved at gå gennem en af de to portåbninger fra hovedgaden, hvorefter man ser de åbne vidder mod nordvest, og bevæger sig over en af de to broer. Engen benyttes flittigt til gåture, og broerne agerer smutvej hertil.
