Et Samlingsrum Ved Nørrebro Station

Byens arkitektur består af et utal af lag og delelementer i form af gader, byrum og bygninger. Nogle elementer har, gennem deres placering, formsprog og offentlige funktion, en mere fremtrædende rolle end andre. I denne opgave har vi valgt at kalde dem for samlingsrum. Samlingsrummene udgør scenen for byens offentlige liv. Agoraen, teatret, bazaren og kirken er alle eksempler på arkitekturværker, der markerer vigtige steder og knudepunkter i byens struktur. Samlingsrummenes stadige monumentalitet forankrer dem i byens kollektive bevidsthed som identitetskabende vartegn, der kan tilpasses til bylivets værdiskift og foranderlighed, uden at de mister deres egenart.

Afgangsprojektet handler om at etablere et identitetsskabende samlingsrum i et af Københavns udviklingsområder - området ved Nørrebro Station. Projektet tager udgangspunkt i et madmarked, der sikrer plads til fællesskab, kultur og lokale initiativer i en tid med stor forandring.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Johan Emil E. Vindnæs.

Stedet

Området ved Nørrebro Station er en bydel i rivende udvikling. Hvad der før betragtedes som et perifert punkt i byen, bliver ved metroringens åbning i 2019 til Danmarks tredjestørste station. I dag er stationsområdet et trangt gennemfartssted med et larmende mylder af mennesker og køretøjer i bevægelse. Midt i stormens øje ligger en trekantet grund, der i dag fungerer som metrobygggeriets indhegnede opbevaringsplads. Ved metroens åbning fritlægges grunden, og kommunens vision er at søge biltrafikken kraftigt reduceret og skabe et stort torv med plads til liv og rekreation. For at understøtte denne vision er der brug for at etablere et aktiverende samlingsrum, der kan gribe og støtte op om bylivet, og udvikle stedet fra at være et transitrum til at blive et levende centrum.

En arkitektonisk og kulturel smeltedigel

Ydre Nørrebro og Nordvest er en arkitektonisk og kulturel smeltedigel, der summer af liv og autonome initiativer. Diversiteten og det pulserende liv giver området en særlig energi. Etableringen af den nye metrostation har kastet området ind i en ny udviklingsfase. Meget af nybyggeriet er del af en developer-drevet byplanlægning, der ikke varetager områdets unikke kvaliteter, og de seneste år har mange lokale initiativer, såsom eksempelvis det multikulturelle Street Food marked ‘Verdenshjørnet’, måttet lukke for at give plads til nybyggeri.

Den nye markedshal bliver til en central arena, der sikrer plads til spontant byliv og selvbestaltede initiativer over tid. Det store gulv er en scene, hvis indhold kan forandres fra dag til dag, og hvor det bliver muligt at opleve bydelens diversitet, gennem etablering af muligheden for at samles omkring mad.

Et samlingsrum for mennesker

Madmarkedet er et samlingsrum, hvor mennesker mødes i øjenhøjde. Bygningen udføres derfor i en etage, hvor det høje, lyse rum muliggør en bred vifte af aktiviteter. En stringent betonkonstruktion indrammer gulvet, og giver mulighed for store lysindtag i både vægge og loft. Metalfacaden af galvaniseret stål, kan åbnes og lukkes efter behov, og skaber et foranderligt møde mellem bygning og plads. I sommerhalvåret kan bygningens facade åbnes fuldstændigt op og dermed lade bygningnes gulv blive ét med pladsen.

Markedshallen placeres mod grundens østlige side og giver plads til et centralt torv, der binder området sammen på tværs fra Lygten Station til den nye metroplads. Den cirkulære bygning danner centrum i et infrastrukturelt knudepunkt, hvor veje og tog krydser i forskellige retninger. Bygningens runde form bryder med byens korridor-lignende struktur med gader og vægge, og understreger derved overgangen til et offentligt sted, hvor bylivet kan udfolde sig.