Fiskeskind - fra spildprodukt til møbeltekstil

Navn
Helene Christina Pedersen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Skole
Arkitektskolen
Program
Møbel, Rum og Objekt
År
2017

Mit afgangsprojekt "FISKESKIND - fra spildprodukt til møbeltekstil" er et materialeeksperiment.

Det omhandler upcycling af fiskeskind, ved at garve det og bruge det i en sammenhæng hvor det får større værdi. Fiskeskind bliver hovedsagligt smidt ud eller sendt til en fiskemelsproducent - og ender på den måde som foder til husdyr, kæledyr og fiskeopdræt. 

Projektperioden har været opdelt i tre faser; research, fremstilling og applikation/eksperiment.

Under researchfasen analyserede jeg tidligere benyttelse af fiskeskind, både i traditionel forstand og ved moderne anvendelse, anvendelsesområder af læder i møbelindustrien, samt forskellige garvningsmetoder.

Fremstillingsfasen bestod af to dele - at opbygge en aftale med en fiskeleverandør, for at aftage deres uudnyttede ressource - og at garve materialet selv med naturlige midler. 

Undersøgelse-, eksperiment og applikationsfasen har været den mest omfattende.  Jeg har undersøgt materialets egenskaber ved den udvalgte garvningsmetode, eksperimenteret med materialet for at udnytte dets fordele og overkomme dets ulemper og applikeret det i en genkendelig sammenhæng.

Garvningsprocessen er firedelt:

Først skrabes overskydende hinde og skæl af med en ske, og skindene skylles.

Dernæst masseres en blanding af rapsolie og æggeblomme ind i skindet.

Efter de har trukket i en times tid, hænges de til tørre i et par dage i solskin.

Til slut vaskes overskydende fedt af og de hænges op for en sidste gang.

I 2017-19 satser KADK på FN’s verdensmål
Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål:
Responsible consumption and production (12)