Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Følelser & EU

Navn
William Zeuthen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagområde
Design
År
2014

Jeg har - sammen med min medstuderende Jeppe Lai - lavet et projekt om den Europæiske Union, der i 3 dele forsøger at forklare hvorfor EU opfattes som kedeligt:
1. En indsamling og udstilling af aktuelle valgplakater fra samtlige EU-medlemslande
2. Fremstilingen af en avis i 200 eksemplarer der skildrer udstillingen af valgplakater. Avisen indeholder også interviews med 4 danske politikere, der giver deres bud på hvorfor EU er så kedeligt.
3. Et mediestunt der skulle bruges til at sprede budskabet om vores plakatudstilling og uddele avisen.

Her hænger vi en irsk valgplakat op foran Christiansborg.
Valgplakatsæstetik er forskellig fra land til land.
Udenlandske valgplakater på Dr. Louises Bro i København.

Når man hænger en fransk, maltesisk eller rumænsk valgplakat op ved siden af en dansk valgplakat op i en lygtepæl på Knippelsbro, har man brudt den geografiske forankring til ophængningsstedet der normalt er formålet med en valgplakat. Der sker noget nyt. Vores valgplakatsudstilling er et rent visuelt udsagn om hvad EU er: Som land bestemmer vi ikke over os selv, men over hinanden.

Vi lavede en avis der handlede om hvorfor EU er så kedeligt.
I avisen kan du se udstillingen af valgplakater og læse interviews med bl.a. Jens Rohde fra Venstre.

I vores avis kan du se flere billeder fra valgplakatsudstilligen. Du kan også læse om politikeren Tom Gillesberg, der laver nogle hent anderledes valgplakater som du muligvis har bemærket i det københavnske bybillede under de foregående kommunal- og Europa-parlamentsvalg. Det er noget med magnettog. Han laver valgplakater som kryptiske kunstværker, der kræver noget af beskueren. Det er spændende. Oppe i toppen af siden under 'Downloads' kan du hente et digitalt eksemplar af vores avis.

Medierne var tossede med vores lille hus af valgplakater.
I løbet af dagen talte vi med vælgere.

Vores udstilling og avis fangede mediernes opmærksomhed og resulterede i en form for mediestunt, da vi forsøgte at dele avisen ud til forbipasserende vælgere på Dr. Louises bro 2 dage inden Europa-parlamentsvalget i maj. Vi var i TV 4 gange, i radioen og i avisen. Se selv.

Jeg er optaget af de gældende forudsætninger for at kommunikere visuelt. Når nyheder - det være krig eller valg - formidles som en slags underholdning, bliver det rum vi er fælles om og kommunikerer i, til et sort-hvidt rum. Et rum hvor nogen skændes og hvor det er sjovt/dramatisk/kedeligt at lytte med. Jeg er interesseret I at lave kommunikation der på den ene side passer til dette rum, men som på den anden side indeholder nuancer og tvetydighed, og derfor med tiden måske virker mere attraktivt at bruge sin tid og sine kræfter på. Hvor man oplever at man kan konstruere sin egen betydning.


Du er en digital kanariefugl. Og det er jeg også.