Genbrugsfabrikken

Navn
Carl-Johan Rosenkær Olsen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Skole
Arkitektskolen
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2019
Modelfoto 1:200

Problematik

Samfundet er i dag indrettet til at forbruge og smide ressourcer væk. Samtidig stiger vores ressourceforbrug, hvilket betyder at vi i dag producerer 9 mio. tons affald i Danmark om året. Industrialiseringens produktionsformer skabte større velstand i samfundet og ændrede måden vi bosatte os, men havde negative konsekvenser for miljøet. Over en kort periode fordobledes befolkningstallet og ligeledes antallet af mennesker bosat i København, hvilket medførte store mængder affald i byen. Siden da har vi set en stigende udvikling i levestandard, befolkningstal og tilflytningen til byer hvilket har resulteret i et voldsomt overforbrug af klodens ressourcer og en klimakrise ude af kontrol.

I København har Borgerrepræsentationen vedtaget at hovedstaden skal være en CO2 neutral by i 2025. Som en del af denne strategi ønsker Københavns Kommune at tredoble genbruget af de afleverede ressourcer på byens genbrugsstationer i perioden 2019-2024. I dag genanvendes størstedelen af de afleverede materialer, hvilket medfører at de først må finsorteres, nedbrydes og forædles før de igen kan indgå som produkter i det cirkulære kredsløb. Op mod en tredjedel af genbrugsstationernes affald brændes dog stadigvæk af og ressourcer, der kunne være udnyttet bedre, går tabt.

 

Projektet er udført i samarbejde med Nicolai Espensen.

Oversigt af Københavns genbrugsstationer, 1:40000

Program

Vores projekt søger at gentænke genbrugsstationen på Vermlandsgade ved at kombinere produktion, grønne virksomheder og formidling med den nuværende genbrugsplads.
I den foreslåede Genbrugsfabrik vil det således være muligt både at aflevere affald, reparere sit gamle møbel, købe et upcyclet produkt eller tilegne sig ny viden og inspiration indenfor genbrug. Herved tillægges genbrugsstationen som vi kender den i dag, en større relevans og dens rolle i byens kredsløb bliver gjort tydelig.

Projektets vision indeholder en genbrugsstation der i sin arkitektur, kan udtrykke den signifikans som funktionen danner rammen omkring. At understrege fysisk og rumligt genbrugsstationens essentielle rolle i den cirkulære omstilling.

Ved at koble kommercielle, innovative og sociale funktioner på genbrugsstationen tænkes den at kunne indgå som en større del af byens lokalmiljø, ved f.eks. at inddrage socialt udsatte i driften, tilbyde formidling til skoler og agere mødested for nærområdets borgere.

1/3
Flowdiagram for Genbugsfabrikken
Genbrugsfabrikkens funktioner
Affaldsfraktioner og mængder afleveret affald på Vermlandsgade Genbrugsstation i 2017

Arkitektonisk potentiale

Udadtil præsenterer byens genbrugspladser sig ikke nævneværdigt. Mange af de ting som afleveres på pladsen består af værdifulde råmaterialer og for at beskytte sig mod tyveri er genbrugsstationerne hegnet ind, hvilket gør dem skæmmende og utilnærmelige i gadebilledet. Dette kan virke paradoksalt da genbrugsstationerne er en vigtig del af samfundets cirkulære omstilling.

Et samfunds værdier er i alle tider blevet synliggjort gennem bygningsværker. Bygninger har ageret betydningsbærerer og et samfunds kerneværdier er således blevet udtrykt gennem de offentlige bygningers arkitektur. Genbrugsstationen som typologi kalder derfor på en bearbejdning der kan afspejle det øgede fokus på affald som ressource - på samme måde som man historisk har givet forsyningsværker og infrastruktur en særlig arkitektonisk bearbejdning.

1/6
Eksisterende situation
Infrastruktur opdeles
Funktioner knyttet til genbrugsplads
Nytilførte funktioner i hævet volumen
Volumen formes efter kontekstens markante retninger
Forbindelse mellem park og Genbrugsfabrikken

Idé

Genbrugstationen på Vermlandsgade er idag præget af en mindre grad af organisering, hvor gående, personbiler og lastbiler færdes på den samme flade. Samtidig er pladsen hegnet inde og er dermed fysisk og synligt afkoblet det omkringliggende område.

Ideen er derfor at fjerne hegnet omkring genbrugspladsen og skabe en visuel og fysisk sammenhæng mellem genbrugspladsen og byen. En ny flade støbes ud og pladsens containere samles i et nedsunket område, som opdeler trafikken, mens bløde borgere adskilles fra kørebanen. Arealet omkring containergrav og kørebane bliver en offentlig plads og en kvalitet i byrummet.

Funktioner direkte koblet til genbrugsstationen rejser sig på fladen som et forløb af pavilloner. Dette gælder blandt andet lager, byttecenter og farligt affald. Pavillonerne bliver fikspunkter og udtrykkes rent symbolsk som en forlængelse af fladen i et enkelt greb.

De nytilførte funktioner; værksted, kontor og udstilling, bliver samlet og placeret mod Vermlandsgade for at invitere forbipasserende ind. Bygningen hæves fra terræn, så den ikke blokerer forbindelsen mellem byen og genbrugspladsen. Herved opstår et overdækket byrum under bygningen, hvor nye overlap og sammenstød kan opstå.

Bygningen drejer af og peger symbolsk i retning af pumpestationen og understreger områdets to gennemgående bevægelser. Desuden spejler det de omkringliggende bygninger, med et fritliggende hjørne, hvor livet fra genbrugsplads og byttecenter kan trække ud.

Gangstien etableres som en fjerde infrastruktur som forbinder på tværs af vejen og skaber en sikker og oplevelsesrig forbindelse for gående. Genbrugsfabrikkens byggelegeplads etableres i den nærliggende park. Her tænkes det at skoleklasser vil kunne benytte stiforbindelsen og få et overblik over genbrugspladsen, mens de går mellem byggelegeplads og skoletjeneste.

Isometri 1:300
Plantegninger 1:200
1/5
Overgang mellem by & Genbrugsfabrikken
Markedsdag
Skoleklasse på gangbro
Materialelager
Prototypeværksted
Sprængt isometri af konstruktion, 1:50

Tektonik

Projektets overordnede strategi bunder i en grundlæggende forståelse for materialers egenskaber og levetid. Ambition har været at inkorporere genbrugsmaterialer hvor det giver mening. Overordnet kan siges at der er arbejdet med nye konstruktioner og genbrugsaptering.

Hovedbygningen er tænkt som et montage- og elementbyggeri hvor de færdige komponenter samles på sitet. Konstruktionen er et søjle-bjælke system i limtræ. De bærende søjler trækkes ind under bygningskroppen og skaber en naturlig overgang mellem byen og genbrugspladsen. Statisk stabiliseres hele konstruktionen af to limtræskerner der samtidig er infrastrukturel kobling mellem pladsen og huset.
Husets underside og gavle er beklædt med genbrugstræ der friskes op og olieres, for at give en længere holdbarhed. Facaderne består af præfabrikerede 2-lags elementer af genbrugsvinduer. Facaderne sikrer et godt indeklima og muliggør bl.a.krydsventilering og naturlig opvarmning af frisk luft udefra.

Genbrugspladsens nye flade er konstrueret som et støbt betonlandskab. For at reducere CO2-aftrykket fra betonen har vi arbejdet med at bruge slamaske som delerstatning for cementen i beton. Slamaske er et restprodukt fra rensningen af spildevand, som i dag deponeres i store mængder. Slamasken indeholder mineralet Hæmatit, hvilket giver asken en karakteristisk rød farve.
At genbruge den røde slamaske i vores projekt, er derfor et direkte udtryk for genbrugsstationens opgave. Samtidigt opnår projektet en stærk visuel identitet og bliver en symbolsk markør, som binder an til områdets historiske rødder.

I 2017-19 satser KADK på FN’s verdensmål
Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål:
Sustainable cities and communities (11)
Responsible consumption and production (12)