Genrejsning af Jacobsens Plads

Navn
Mads Ullerup Nørgaard
Uddannelsesgrad
Kandidat
Skole
Arkitektskolen
Program
Kulturarv, Transformation og Restaurering
År
2017
Opstalt mod nord (Eksisterende Forhold)

Projektet genrejser det tidligere strandskibsværft på Jacobsens Plads i Troense som i dag blot står forladt og forfalder. Her vil lokale og turister kunne samles om håndværk, særligt byggeri og reparation af egnstypiske træbåde. Desuden vil pladsen også fungere som en anløbsplads til Troense og det Sydfynske Øhav, samt understøtte rekreative aktiviteter ved kysten.  

I projektet fokuseres der på samlingen af materialer og samlingen af mennesker. Intentionen er at skabe en inkluderende og vidensformidlende plads, der er for de mange frem for de få. Her er der plads til unge og gamle, hånværkere i sikkerhedssko og badende gæster med bare tæer.

  

“I feel respect for the art of joining, the ability of craftsmen and engineers. I am impressed by the knowledge of how to make things, which lies at the bottom of the human skill. I try to design buildings that are worthy of this knowledge and merit the challenge to this skill“

- Peter Zumthor, Thinking Architecture 

  

Badehus (Veranda mod badedæk)

Stedet

Troense ligger på Tåsinges nordøstlige hjørne. Byen har lidt over 1100 indbyggere og er yderst velbevaret med over 30 fredede huse. Bystrukturen er primært karakteriseret ved længehuse i bindingsværk med en lille forhave og lange baghaver til frugtdyrkning. Langs kysten ligger der private strandhaver og der er dermed kun offentlig adgang til vandet ved Troense Lystbådehavn og Jacobsens Plads.

1/3
Kort - Danmark
Situationsplan - Tåsinge
Situationsplan - Troense

Eksisterende forhold

Grundet manglende vedligeholdelse er anlægget og de tre eksisterende træbygninger stærkt medtaget. Samtlige afgrænsinger er flydende og kulhuset har været oversvømmet to gange gennem de sidste 15 år.

Eksisterende Kulhus

Af de tre eksisterende træhuse er planhuset i den bedste stand og har høj bevaringsværdi. Planhuset stod færdig i 1850'erne og rummer en senere tilføjet bloksav, som blev brugt til at skære rundtømmer til planker. I projektet restaureres planhuset, hvor visse dele repareres med udlusninger og/eller konsolidering med trætjære og linoile mens andre erstattes af nye. Bloksav, motor, vogn og skinner istandsættes også til fremtidig benyttelse.

1/3
Plan - Planhus
Længdesnit - Planhus
Opstalt - Planhus (Nord)

Fremtidige forhold 

Pladsens fremtidige afgænsning er lig den eksisterende, dog udviddes den en smule ud for det nye værksted. Planhuset i midten genrejses samme sted, mens kulhuset i vest erstattes af et nyt værksted. Syd for værkstedet placeres svedekisten, som bruges til at dampbøje træ til bådebyggeriet. På molen nord for værkstedet rejses der en mastekran, der kan servicere til begge sider og molen udmunder i en bådebro, hvor større både kan lægge til. I øst opføres der et mandkabs- og badehus og det eksisterende bådehus nedrives. På plænen nord for Planhuset etableres der maste- og kajakskure samt bænke. Der findes også bænke på badedækket i nordøst og ved parkeringsområdet i syd. Langs alle bygninger graves der søstensrender til at opsamle regnvandet fra tagene.  

Jacobsens Plads - Situations Plan
1/4
Opstalt - Plads (Nord)
Opstalt - Værksted (Øst)
Opstalt - Badehus, Planhus og Værksted (Nord)
Plan - Jacobsens Plads

Inspiration 

Inspireret af kendte tømmerkonstruktioner, skøjteløberen, håndens greb om gelænderet og egetræet fastspændt på kajen, opstod der et konstruktivt princip, som både kunne være bænk, masteskur og bygning. Trækonstruktionen klemmes fast på en høj sokkel, som også fungerer som stormflodssikring.    

1/5
Værksted (Skitsemodel)
Bænk (Skitsemodel)
Greb
Ladekonstruktion
Skøjteløber

Værksted

Værkstedet placeres samme sted som det tidligere kulhus. I den nordlige gavl er der to store skydeporte, så båden kan trækkes ind i værkstedet på beddingevognen. I den østlige facade findes der store dobbeltdøre, der giver adgang til håndværkere og gaffeltruck. Værkstedet har to store ovenlys, hvor ventilationen udmunder i det sydlige. Træbeklædningen er skåret af ubehandlet gran, konstruktionstømmeret er i douglasgran og alle beslag, døre, porte, tagplader osv er udført i galvaniseret stål.

Værksted
Værksted Interiør

I værkstedets sydlige ende findes der et rum i rummet, en træboks, som adskiller træværksted fra metalværksted og opbevaring af maling mm. Der er adgang til træboksens dæk via en trappe mellem metalværksted og gavl. I metalværkstedet står ophalerspillet også, som trækker beddingevognen ind i værkstedet med en wire nedsunket i gulvet. I opbevaringsrummet er varmluftsaggregatet, som opvarmer bygningen vha. varmluftskanaler langs værkstedets facader og i toppen føres ventilaitonen og el.   

1/5
Værksted og planhus - Plan
Værksted - Tværsnit
Opstalt (Nord)
Opstalt (Øst)
Detalje - Snit og Plansnit

Mandskabs- og badehus

Mandskabs- og badehuset er to mindre bygninger under samme tag. Det sydlige mandskabshus tilknytter sig værkstedet, mens det nordlige badehus understøtter rekreative aktiviteter ved kysten, så som badning i havet. Der findes et mellemrum mellem de to bygninger, som giver adgang til havet og badedækket. Desuden er der en vask med vandslange, som kan bruges til at rengøre kajaker, master, fisk mm. 

Mandskabshus (Gavl mod syd)
Mellemrum

I mandskabshusets sydlige ende findes der et overdækket areal til skrald efterfulgt af et redskabsskur. I midten af huset er frokoststuen og nord for den er værftskontoret. 

Badehuset har handicaptoilet ved mellemrummet i syd, efterfulgt af omklædning til damer og herrer. Bygningen afsluttes af saunaen i nord med et tilknyttet  badedæk og udendørsbrus. Fra badedækket er der en betontrappe, som forsvinder ned i havet. 

1/6
Plan - Planhus og Mandskabshus
Plan - Mellemrum
Plan - Badehus
Tværsnit - Badehus (Omklædning for damer)
Opstalt - Mandskabs- og Badehus (Vest)
Opstalt - Badehus og Planhus (Nord)
Mandskabs- og badehus (Øst)

På grund af den stærke vind ved kysten er alle vinduer tophængte. På visualiseringen ovenfor ser man hvordan mandskabs- og badehuset lægger sig ud i havet og koblet livet på land og vand.

 

“De særlige kvaliteter på et sted bindes først til stedet i og med, at de bliver udviklet. Stedbundne ressourcer skal således ikke forveksles med et atlas over historiske eller naturmæssige bevaringsværdier i et område. Det er først, når man lægger engagement og drømme i et sted og dets muligheder, at det giver mening at tale om, at noget er stedbundet. Det er det menneskelige engagement, som skaber bundethed.”

- Søren Møller Christensen (Etnolog), Planlægning og provinsbyer

 

I 2017-19 satser KADK på FN’s verdensmål
Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål:
Sustainable cities and communities (11)
Responsible consumption and production (12)
Climate action (13)