Geotermisk Anlæg og Center for Vedvarende Energi

Navn
Anne Sofie Nørgaard Kristensen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Skole
Arkitektskolen
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2016

I fremtiden vil miljøtekniske anlæg få en væsentlig plads i det danske landskab. Projektet har været en undersøgelse af, hvordan man kan placere et sådant anlæg både nænsomt og karakterfuldt i landskabet med henblik på at skabe en større bevidsthed omkring en bæredygtig energiproduktion.

 

Udgangspunktet for opgaven har været det Bornholmske landskab, idet Bornholms kommune har udviklet en ambitiøs energipolitisk plan frem mod år 2025. Vi har arbejdet med kommunens forslag om at etablere et geotermisk anlæg, som kan forsyne den nordvestlige side af øen gennem det etablerede fjernvarmenetværk.

Seismologiske undersøgelser har påvist et potentiale for geotermi tæt på Rønne. Valget af placering, i et nedlagt stenbrud, hænger sammen med anlæggets forhold til undergrunden og ønsket om at skabe synlighed. Samtidig giver det mulighed for at bevare den historiske råstofindustri, som et kulturminde i sit nuværende stadie, ved at tilføre den nye funktion. Med placeringen udfordrer vi forståelsen af det konventionelle tekniske anlæg, ligesom udformningen bliver en ny tolkning af funktionalitet, der tager form af landskabsrummet.

Den endelige udformning forholder sig til og kontrasterer klippens råhed og vertikalitet. Tektonisk set refererer det til industribygningers aflæselighed og giver mulighed for afmontering og tilpasning i fremtiden. Det har været vores intention at forbinde det rationelle byggeri med landskabets særegne poesi uden at overskygge det.

Under projektet har vi diskuteret de arkitektoniske muligheder med tegnestuen Gottlieb Paludan, og viden omkring de tekniske aspekter og maskinernes funktioner har vi opnået gennem kontakt til en tidligere medarbejder hos Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde & det Geotermiske Demonstrationsanlæg Amager.

Fælles afgangsprojekt af Anne Sofie Kristensen og Tor-Olof Johansson

Program

Stedet bærer præg af at være stærkt bearbejdet og industribyggeriet efterlader spor heraf. Grundfjeldet der er eksponeret efter brydningen, møder man også ved Bornholms nordlige klippekyst. 

Anlægget er placeret i den sydlige del af stenbruddet med en unik udsigt mod den østlige klippevæg og den aflagte industri mod vest. Placeringen kobler sig på en sti, som etableres og sikres rundt om stenbruddet. Anlægget indgår også i denne rute som en passage ned gennem strukturen til stenbruddets bund. Passagen fungerer som et besøgscenter hvor fortællingen om stedet og anlæggets funktioner kropsliggøres i nedstigningen.

Opbygningen afspejler ideologien om en aflæselig og åben struktur, hvori anlæggets vertikale opbygning henvender sig til vandets bevægelse op, og videnscenterets horisontale orientering er henvendt til menneskets rum.

Det geotermiske anlæg og videnscenteret opbygges i fire trin.

1. Det geotermiske potentiale befinder sig 3 km under jorden, og det er nødvendigt at opføre en boreplatform. Punktfundamentet og boretårnets struktur bibeholdes efter etableringen af de to brønde, og kan genanvendes ved nye boringer.

2. Det geotermiske anlægs funktioner (varmepumpe, filtre og varme genveksler) stables vertikalt langs rør og elevatorskakt i strukturen. Dette er muligt, da de enkelte funktioner er autonome. Maskinerne kommer til at stå som silhuetter bag u-glasset og kan via elevatorskakten tilses og udskiftes.

3. Strukturen udbygges med videnscenteret, og det skaber et spændingsfelt mellem klippevæggen og anlægget, hvor bygningen møder klippen i et enkelt punkt.

4. Besøgscentret og trappeforløbet lægger sig ind i den bærende struktur. 

Videnscenteret indeholder kontorer, forelæsningssal og tre forskerboliger. Kontorer og forskerboliger befinder sig på 1. sal, hvor der ikke er adgang for besøgende, hvilket giver mulighed for fordybelse. Forelæsningssalen placeres nederst og er et introvert rum, der retter blikket ind mod klippen.

Stuen
1. Sal