KUNSTPAUSEN - Formidlingsdesign til Aros Kunstmuseum
Kunstpausen, er skabt med afsæt i Aros’ Kunstmuseums vision om en ny formidlingsplatform. Designprojekts intension er at skabe de rumlige rammer for fusionen mellem "forsamlingshus" og "museum". Gennem Kunstpausen introducerer jeg en ny typologi, der med afsæt i en fri, demokratisk tankegang efterstræber at skabe indbydende omgivelser for såvel den besøgende som den forbipasserende. Kunstpausen er designet ud fra ønsket om at tilgængeliggøre og udfordre den vante museumsoplevelse gennem fordybelse, oplevelse og deltagelse.
Således er Kunstpausen mit bud på Aros’ nye formidlingsplatform. Kunstpausen efterstræber at være rumlig katalysator, der har til formål at skabe et nuanceret bud på forsamling og ophold i museet.
Projektet er udviklet gennem dialog og vidensdeling med Formidlingsgruppen på Aros.