Mindet og farvellet - en borgerlig begravelsesplads mellem by og natur

Navn
Ida Katrine Lyn Andersen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Skole
Arkitektskolen
Program
Landskab
År
2017

DEN BORGERLIGE BEGRAVELSE

En borgerlig begravelsesplads er et rummeligt, inkluderende sted at begraves, for folk der står uden religiøse tilhørsforhold. Ligesom en borgerlig vielse, er den borgerlige begravelse et alternativ til de religiøse traditioner, for alle som ønsker at bruge den. En borgerlig begravelsesplads må desuden rumme en anderledeshed og være et sted, hvor man træder ud af hverdagen og ind i en anden tilstand med rum til reflektion og minder. 

Kirkegården med kapellet tilknyttet er vores kulturs nuværende fysiske ramme omkring de ritualer og ceremonier, som har med døden at gøre. Men efterspørgslen efter nye begravelsesformer og -ritualer er stigende. Særligt skovbegravelse er på vej frem flere steder i landet. Når religionen ikke udfylder en trøstende rolle i et menneskeliv, kan der søges trøst og mening i naturen. Samtidigt er de traditionelle kirkegårde landet over i strukturel opløsning, da de fleste i dag kremeres, fremfor kistebegraves. En urne optager 0,5 m2 mod 3 m2 til en kiste, hvorved der opstår store overskudsarealer på kirkegårdene. Dette giver mulighed for at danne nye begravelsesområder med naturen som formgiver, fremfor geometriske strukturer.  

Der er behov for nye steder til begravelse udenfor folkekirken. Ikke-religiøse har også brug for fælles traditioner og ritualer til markeringen af overgangen mellem liv og død. Min vision er, at en borgerlig begravelsesplads kan skabe grobund for fælles minderitualer og måder at dele sorgen med hinanden på, udenfor kirkelig sammenhæng. Jeg tror på, at et af de første skridt på vejen til ligestilling af livssyn i samfundet, er at der findes et gestaltet alternativ til den kirkelige begravelse og kirkegård. Først når alternativet findes, vil efterspørgslen mærkes konkret. 

Bispebjerg Kirkegård Landskabssnit AA

PROGRAM

Nye og eksisterende gravstedstyper

STEDET

Den borgerlige begravelsesplads indarbejdes på Bispebjerg Kirkegård, i den nordligste del af kirkegården, der grænser op til Rådvadsvej og Utterslev Mose. Bispebjerg Kirkegård blev anlagt i 1903 på toppen af Bispebjerg bakke og er dermed den yngste af de fem kommunale kirkegårde. I 1921-1940 blev Grundtvigskirken af P. V. Jensen Klint opført på toppen af bakken, i forlængelse af poppelalléen, som skærer gennem kirkegården fra øst til vest. Kirkegården og kirken ligger på et af de højeste punkter i København, 17-31 meter over havniveau, med en svag hældning mod nord. Med sine 43 hektar jord spænder Bispebjerg Kirkegård sig ud mellem Utterslev mose i nord, villakvarterer i vest og etageboliger i syd-øst.

Bispebjerg kirkegård er en bykirkegård med et traditionelt, geometrisk kirkegårdsanlæg og et væld af forskellige kirkegårdsafsnit Kirkegården spejler således byens sammensatte, spraglede karakter og planlagte struktur.  Her eksisterer allerede en stor åbenhed for nye tiltag og fremtidig udvikling efter samtidens skiftende behov for begravelses-ritualer og -former. 

Projektområdet for den nye begravelsesplads er 7 ha stort og ligger imellem naturområdet Utterslev Mose i nord og det klassiske kirkegårdsanlæg på Bispebjerg Kirkegård i syd. Netop det særlige clash mellem by og natur er områdets særlige karakter. Spændingen mellem det strikt formede og det flydende, naturlige har været omdrejningspunktet for mit arbejde med udviklingen af den borglige begravelsesplads. Gennem at indarbejde en række kontrastrige rum, har jeg søgt at afdække de varierende behov hos den besøgende på en begravelsesplads; intime, omsorgsfulde rum, højtidelige, samlende rum og åbne rum med udsyn. Steder til reflektion og sorg og steder at mødes om- og dele sorgen og minderne med hinanden. 

 

 

Skovfyr på stedet
Græsningseng mellem mose og kirkegård
Eksisterende fællesurnegrav
Poppelalléen på Bispebjerg Kirkegård
Grundtvigskirke overfor Bispebjerg Kirkegård
Isometri Ny begravelsesplads

STRATEGIEN

Strategien for landskabsplanen tager udgangspunkt i områdets store skovfyrretræer som karaktértræ for den nye begravelsesplads og de dramatiske niveauforskelle på Bispebjerg bakke. 

Et nyt, sammenhængende bælte af skovfyr spændes udover området i forbindelse med de eksisterende skovfyrretræer, så der dannes en række kontrasterende rum i stor og lille skala. Skovfyrsbæltet holdes sammen af en række punktnedslag med særlige landskabelige træk, såsom højen, kæret, vandspejlet og panorama-udsynet. 

Gennem en kortlægning og analyse af landskabet har jeg afsøgt de eksisterende rumlige kvaliteter og udfordringer på projektområdet. Det har været vigtigt for mig at genskabe koblingen mellem Utterslev mose og kirkegårdsarealet. Inden kirkegårdens anlæggelse havde Bispebjerg Bakke uhindret udsyn og fri hældning ned til mosens grænse. I dag fremstår kirkegården og mosen helt adskilte fra hinanden. Ved at fjerne afskærmende beplantning mod mosen og Rådvadsvej har jeg genskabt frit udsyn på udvalgte områder af den nye begravelsesplads. Udfordringen ved at ligge nær en vej har jeg mødt, ved at skubbe grænsen for bevægelse på stedet længere ind på området. Hvor det tidligere stisystem fulgte Rådsvadsvejs kurve, lader jeg blomstereng danne grænse mod vejen og skabe kobling henover vejen ved at fortsætte eng-karakteren fra helholdsvis græsningsengen ved Østmosen og blomstereng-bunden på gravområdet Lunden. Desuden skaber den nye skovfyrsbeplantning en ryg mod vejen flere steder. 

Visse områder er optaget af eksisterende grave og er driftede i dag, andre områder er under løbende afvikling og står tomme om 30-50 år og andre igen er helt tomme områder, klar til umiddelbar omdannelse. 

Den store variationen i tilgængelighed på området har været et givtigt benspænd for udviklingen af den nye begravelsesplads. Min strategi søger netop at sammenflette nye og eksisterende gravområder til en samlet helhed, som bliver en kontrast til den traditionelle kirkegård. Desuden har jeg hele tiden haft en humanistisk tilgang til landskab og arkitektur for øje; således kommer mennesket og vore universelle behov først i udviklingen af den nye begravelsesplads, fremfor religiøs tradition.

Landskabsplan Ny begravelsesplads

REGISTRERING OG ANALYSE

1/3
Landskabstyper på stedet
Grænser og forbindelser
Plandiagram skitse
I 2017-19 satser KADK på FN’s verdensmål
Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål:
Reduced inequalities (10)
Sustainable cities and communities (11)