NÅR VI BLIVER FLERE

Navn
Mette Kirstine Sigild Juhl
Uddannelsesgrad
Kandidat
Skole
Arkitektskolen
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2016
Mellemrummet

GENTÆNKNING AF BEBYGGELSER - BYUDVIKLING MED MERVÆRDI 

Med afsæt i temaet NÅR VI BLIVER FLERE har projektet til formål at vise, hvordan den almene boligsektor kan bidrage til at håndtere de aktuelle demografiske ændringer i landet ved at gentænke egne bebyggelsesområder. Med udgangspunkt i denne vision ønsker vi med projektet at afprøve følgende tese:

En gentænkning af det uartikulerede arkitektoniske mulighedsfelt - skabt af modernismens planlægning - kan med bymæssig, kulturel og social fortætning, skabe en byudvikling med merværdi.

Projektet er et bud på, hvordan vi i Urbanplanen på Amager kan omdanne områdets passive rum mellem de planlagte bebyggelser til robuste rammer for både verdensbegivenheder og hverdagsliv.

Som forgangseksempel for en fremtidig byudvikling har projektet fokus på, hvordan man med arkitektonisk indgriben kan tilføre ny værdi til et område gennem en kvalitativ fortætning.

BYUDVIKLING, GENTÆNKNING, FORTÆTNING, MANGFOLDIGHED, INKLUSION, BOSÆTNINGMODERNISMEN, EFTERKRIGSTIDENS MODERNE IDÈALER, DEN ALMENE SEKTOR, BYRUM, FÆLLESRUM, MØDESTEDER, GRØNNE RUM

Pladsdannelse ved Punktet

TO MODSATRETTEDE BEVÆGELSER - ET SAMMENHÆNGENDE BYOMRÅDE 

Den nye bebyggelse ligger sig som et sammenbindende element, der strækker sig fra den mellemstore hovedvej og helt ind til Urbanplanens parkrum i midten.

En ny teglbelagt flade definerer et offentligt tilgængeligt byrum hvorfra den nye bygningsmasse vokser op og bidrager til at definerer og differentierer rummene imellem stokkene. Som primære rumdefinerende elementer placeres 3 punkthuse og 3 boligblokke langs trækket.

De tre punkthuse og de tre blokke er henholdvis er 7 og 3 etager. Disse spring bidrager til at skabe en rumlig variation ned gennem gaderummet som komplimentere den eksisterende 5 etages bebyggelse ved at afvige men ikke distancere sig derfra. Den varierede rumlige oplevelse med blokken der underordner sig og punktet der tårner sig op er med til at definere et hieraki med punktet som markør for samlingssteder.

For at danne overgang mellem det offentlige gaderum og de grønne arealer mellem stokkene placerer blokken sig og definerer et fælles grønt opholdsrum til deling mellem blokkens nye beboer og beboer i stokkene. Et grønt træk fra parken bidrager ydermere til at definere dette rum med en mere naturlig og ukontroleret bevoksning.

Sammen skaber de to træk to modsatrettede bevægelser, der skal medvirke til at binde området bedre sammen.

Det blottede materiale

STEDSSPECIFIK ARKITEKTUR, GENERISK PRINCIP OG GENEREL PROBLEMATIK

Løsningen skal ses som en stedsspecifik arkitektur der bygger på en dansk håndværkstradition og som modsvarer den standardiserede universalarkitektur, der præger den almene sektors bebyggelser fra efterkrigstiden. 

Vi ser projektet som et udfoldet greb, der potentielt kunne finde sted flere steder i Urbanplanen.

I tråd med modernismens idéaler om at skabe gode og sunde boliger er projektet skabt med et ønske om at sætte fokus på vigtigheden af en kvalitativ fortætning i udviklingen af byen. 

Ydermere er projektet et bud på hvordan vi med bymæssig, social og kulturel fortætning kan skabe robuste rammer hvor livet kan udfolde sig - i områder der lider under mellemrummene. 
Vi finder det samfundsrelevant at tage fat i en fortætning af modernismens bebyggelsesområder og så gerne at dette studie kunne udfolde sig yderligere.

Fælles afgangsprojekt af Mette Kirstine Sigild Juhl & Mai Alexandra Bogø