NATUR RETUR
RUM TIL FRILUFTSLIV I ET KULTURLANDSKAB
Projektet er et arkitektonisk forslag, der placerer sig i et kommende naturgenopretningsområde ved Søborg Sø. Det konkrete forslag udgør et foreningshus samt en række nedslag i landskabet, der faciliterer friluftsliv og naturoplevelser.
Forslaget tager funktionelt afsæt i en ny, fremtidig anvendelse af området til naturoplevelser og rekreativt brug, og bygges i og på et kulturlandskab, der er formet af mennesket gennem flere vigtige perioder i Danmarkshistorien.
AFSÆT
Forslagets hensigt er at pege på de potentialer der ligger i en gendannelse af Søborg Sø, både som et rekreativt naturområde, og som et kulturlandskab der formidler søens betydning for hele lokalområdets historie. For at tiltrække og fastholde fremtidige besøgende, må der skabes sammenhængende stiforbindelser og etableres attraktive faciliteter ved den kommende sø, der kan huse og understøtte de mange potentielle aktiviteter.
Men arkitekturen udpeger samtidigt i sin placering og udformning, fragmenter af de lange retvinklede landskabelige linier fra de store landvindingsforsøg, der har været afgørende for søens forsvinden og lokalområdets historie. Spor der ved gendannelsen vil blive slettet af vandets genkomst.
HISTORIEN OM SØBORG SØ
Søborg Sø eksisterer ikke længere. Den enorme sø var indtil 1795 Nordsjællands 4. største, og lå ved Søborg, øst for Græsted i Nordsjælland. Længe før det, da søen var en fjord, lå her et kongeslot, hvorfra handelsbyen Søborg opstod.
Området er et menneskeskabt kulturlandskab der rummer fortællinger fra mere end 1000 års danmarkshistorie. Særligt landbrugsindustriens voldsomme indgreb har været afgørende for, hvordan hele landskabet og de omkringliggende bebyggelser henligger i dag. Søen blev fra slutningen af 1700-tallet drænet ad flere omgange, for at kunne opdyrke jorden, i en af danmarkshistoriens første store landvindinger. På trods af gentagne dræningsforsøg gennem århundreder, er der i dag en ringe mulighed for en rentabel opdyrkning af den tidligere søbund.
Grundlaget for at genoprette Søborg Sø, er derfor debatteret og styrket over de seneste 15 år. Der er i dag en stærk opbakning fra lodsejerne, kommunen og staten til en naturlig reetablering, og der er foretaget grundige undersøgelser som peger på en lang række rekreative og miljømæssige fordele. En endelig finansiering af jordene mangler fortsat for at projektet kan realiseres.
Hvis søen gendannes, kan området i fremtiden være rammen om et spirende foreningsliv, en øget turisme, og en ny styrket identitet for lokalområdet. Med indlevelse og forståelse for natur, kultur og landskab, kan man tilføre velplacerede byggede elementer, der i sin fremtoning og funktion kan understøtte og iscenesætte naturoplevelsen, i et landskab der skal forekomme at være uberørt.
DET OVERORDNEDE LANDSKABSKONCEPT
Landskabet vil under gendannelsen af Søborg Sø undergå en enorm forandring, hvor størstedelen af de nuværende veje og stier vil blive oversvømmet. Her foreslås et forenklet koncept for fysiske sammenhænge, der bygger på de tilbageværende stiforbindelser, og kobler landskabet sammen i en enkel fortælling.
Det store landskabelige greb spænder over hele området. Det foreslås at anlægge et enkelt stiforløb omkring søen, der sammenbinder landskabet, og hvor naturen kan opleves til fods, til hest eller på cykel. Stien er en fysisk rejse gennem et stærkt menneskepåvirket landskab, men også en rejse gennem førnævnte tidsperioder.
Forløbet er udlagt så den følger den oprindelige søbred som den henlå til sent i middelalderen, og mere eller mindre til før afvandingerne påbegyndtes og beretter om udstrækningen af søen i 1700-tallet. Slotsruinen, kirken og Søborg by indgår som en samlet fortælling om middelalderhistorien på en del af ruten. De forsvindende kanaler og veje ønskes markeret i nedslagenes placering og udformning. Her har en del af analysen beskæftiget sig med at afsøge, hvordan dette kunne gøres enkelt, og samtidigt så det er muligt fremover at få øje på de vigtigste hovedtræk.
FORSLAGETS NYE NEDSLAG
Forslagets nye nedslag kobler sig ligeledes til førnævnte rute, men placeres langs hovedkanalen, for at tegne nogle af hovedlinierne fra kanalsystemet op. Hovedkanalen er i dag en rygrad gennem søen og en vigtig reference til at forstå den enorme skala for kanalsystemet.
Med den eksisterende pumpestation i nord som et punkt, tegnes en linie ned gennem søen af projektets tilføjede elementer; Et foreningshus, en søbro og afsluttes af et udsigtspunkt mod syd. Fra hver af disse punkter vil de andre elementer fremstilles på linie og mime kanalnettet.
Hvert nedslag kan opfattes som en platform, hvorfra der kan tages afsæt til en særlig oplevelse af landskabet; både i form af landvidingstidens landskabstræk, men også til rekreative udfoldelser i naturen.
FORENINGSHUSET
Foreningshuset er forbundet med søens vestside. Huset ligger placeret på en naturlig forhøjning i terrænet, på samme måde som de tidlige gårdbebyggelser der blev anlagt på søfladen, umiddelbart efter de første afvandinger. Herfra kan søens afkroge opdages fra vandet i kajak og kano.
Huset tilbyder mulighed for at starte eller slutte sin rute her, med faciliteter som spisepladser, vand, omklædning, toiletter og bad. På 1.sal er det tanken at flere foreninger med tilknytning til aktiviteter på og ved søen, kan have deres små foreningsrum og drage nytte af hinanden.
Foreningshuset er skabt som et socialt samlingspunkt for både friluftsforeningerne og besøgende udefra. Det er et åbent hus hvor man foreninger imellem kan dele fælles oplevelser og erfaringer, har sociale arrangementer, og ikke mindst klarer praktiske ting som at reparere grej, lappe sin cykel, eller vedligeholder sin kajak.
SØBROEN
Søbroen strækker sig ud fra stien langs søens østlige bred. På ruten dertil vil spor fra landvindingstiden langsomt dukke op, som brudstykker af retvinklede veje og kanalstykker der udstikker fra den krumme sti og fortsætter ud i søen, hvor de bliver slugt af vandet.
Den lange træbro begynder hvor vejen slipper op, og fører ud på den store vandflade til søens midte, hvor udsving i vejret, horisonten og lyset vil opleves særligt stærkt på den åbne flade, ligesom man får mulighed for at opleve søen udefra.
Ved at gå på broen, går man bogstaveligt talt på de tidligere kanalveje der ligger under vandoverfladen. For enden peger den i fire retninger, hvor udsigtstårnet ses mod syd, foreningshuset mod nord og Græsted i horisonten mod vest. På midten af søen er her dybt nok til badning, ligesom der kan skøjtes om vinteren, fiskes og meget andet herfra.
TÅRNET
Tårnet er placeret i en afsides del af naturområdet, med rum til overnatning “under åben himmel”. Det trækker sig tilbage i en landskabelig niche i læ af en trædækket bakketop, og fører os via en trappe, højt op over trækronerne til et udsyn over søen. Her kan livet på søen og naturen betragtes fra afstand og uden at forstyrre dyrelivet. Linierne af kanalsystemet tegnes fra tårnets top i form af søbroen og foreningshuset i horisonten.
På samme måde vil tårnet være en klart pejlemærke der kan ses fra store dele af søen. Silhouetten af den mørke trækonstruktion vil året rundt stå i kontrast til himlen og træerne i baggrunden. Tårnet er ligesom søbroen tiltænkt som et udflugtsmål der kan nås til fods, på cykel eller sejlende.
TEKTONISK BEARBEJDNING
Forslagets arkitektur har forskellig form og funktioner, men er alle skabt ud fra et fælles konstruktivt princip. I processen er der arbejdet med en enkelt byggesystem der opstilles på pælefundamenter. Dette fordi det er en grundforudsætning at den tidligere fjord og søbund er uegnet til direkte fundering.
Søjle-bjælkekonstruktionen er i forslaget udviklet så den kan anvendes til at bygge både en bro, et tårn og et foreningshus. Det kan ligeledes anvendes til fremtidige elementer der ønskes omkring søen, og derved skabe en stedsspecifik arkitektur. Konstruktionssystemet er inspireret af lokalområdets udprægede bindingsværkskultur, og er baseret på et enkelt selvlåsende princip for søjle, bjælke og rem-samlinger.
