Pladsen i byen - transformation af amagers oversete byrum til nye udvekslingspunkter i den fysisk- sociale by

Navn
Maria Ramild Crammond
Uddannelsesgrad
Kandidat
Skole
Arkitektskolen
År
2015
Kulturpladsen - fra lokal kirkeplads til regionalt mødested

Kanten af Amager bliver langsomt behandlet og indtaget af byens omdannelsesdynamik. Steder som Islands Brygge og Amager Strandpark, fungerer i dag som samlingspunkter for bydelen, såvel som for København som helhed, men det indre Amager er endnu ikke blevet en del af denne udvikling.

For at det indre Amager, kan blive en attraktiv del af byen er det nødvendigt at styrke Amagerbrogades offentlige rum i relation til den allerede aktive kant langs Amager. Visionen i mit projekt er at styrke bydelen, såvel som relationen til den øvrige by. Med afsæt i en helhedsplan fastlagt af Københavns kommune, har jeg udarbejdet en strategiplan for hvordan man kan skabe velfungerende, robuste pladsrum langs Amagerbrogade, som gør op med den nutidige ‘a la carte’ indretning som, vi ser på vores pladser i dag.

Det offentlige rum tager i højere og højere grad del i en ‘a la carte kultur’, dvs. en adfærd, hvor man benytter sig af udvalgte elementer i byen, som konstituerer ens identitet. Byen bliver således et kludetæppe af grupperinger, som bevæger sig i parallelle forløb i det offentlige rum, og derved aldrig mødes. Det er min påstand, at man også kan aflæse á la carte kulturen i det offentlige rums fysik. Måden hvorpå vi den ene dag kræver grønne pladser, og den næste dag ønsker sportsaktiviteter. At anskue det offentlige rum, som en ‘tag selv buffet’ af aktiviteter, skaber ikke rum, for møder mellem mennesker.

Målet er at skabe kontrastfyldte pladsrum der favner den kontekst de er en del af, og som er aktive udvekslingspunkter i den fysisk- sociale by.

Opgavens overordnede strategi er at bearbejde det offentlige rum langs Amagerbrogade, og derved hægte sig på den udvikling som sker langs Amagers to kanter. Amagers byrum bevæger sig i parallelle forløb der hver især henvender sig til byen, der er dog ingen kobling på tværs mellem byrummene. I projektet bearbejdes den fysiske og mentale forbindelse mellem de tre byrumsforløb; Østamager og Vestamager, samt Amagerbrogade.
Ved en styrket udveksling mellem byrumsforløbende ønsker jeg at skabe en større grad af sammenhængskræft mellem bydelene, så de kvaliteter og attraktører der findes spredt ud på øen finder et fælles sprog.

helhedsplan
5 Strategier for amagers offentlige rum

Projektets er bygget op omkring 5 strategier der behandler byrummene langs Amagerbrogade: kontekst, udveksling, kontrast, identitet, tværforbindelse.

 1. Konteksten: Amager er ikke kun en bydel men består af mange typer kvarterer og bygningstypologier. Amagerbrogade domineres af karrestrukturen som tegner gaden op - men bag karreen byder Amager på langt flere typer af byrum og kvarterer. Ved at behandle den kontekst pladsrummene er en del af, kan byrummene programmeres, så de definerer og styrker de identiteter gaden binder sammen.  
 
2. Udveksling: I udformningen af pladsen forholder jeg mig til hvilket type udvekslingspunkt byrummet er. Pladsrummene angives som henholdsvis regional-, bydels- eller lokal plads . Dette belyser hvilke typer møder der opstår på pladsen, og kan give en indikation i hvilke behov der er.

3. Kontrast: Byen er ikke et landskab, men en samling af mange forskellige typer af rum. Ved at arbejde med en strategi, der fremhæver Amager som en række sekvenser af byen, kan det give en bredere og mere alsidig oplevelse af bydelen, der kan være med til at ændre den gængse opfattelse.

4. Identitet: Pladserne tilføres identitet ved at se på den kontekst , udvekslingsform og kontrast stedet er en del af.  Kontrasten i byrummene sikrer at pladserne ikke ender ud med at ligne hinanden, så de i virkeligheden udvisker hinanden. Pladsen i byen skal ses som et byrum i et netværk af mange. Ved at ændre på et pladsrum, ændres dynamikken på de næste.

5. Tværforbindelse: Amager bindes sammen på tværs ved grønne forløb. Der opstår en større gennemsigtighed mellem områdets 3 parallele byforløb, så bydelen kan styrkes indadtil og derved  skabe en stærkere profil  til den øvrige by.

De 5 strategier skal ses som en værktøjskasse for hvordan pladsen i byen kan programmeres. Strategierne skal betragtes som en metode, der opererer i 5 lag, der indbyrdes interagere med hinanden. Hver strategi føjer et lag til programmeringen af pladsen, og justeres indbyrdes i forhold til hinanden.

Visualisering_Byhaven