SÅRBARE SIND

Navn
My Buemann
Uddannelsesgrad
Kandidat
Skole
Designskolen
År
2015
Udmærkelser
Nationalbankens Jubilæumsfonds legat

I Danmark får hver 3. af os på et tidspunkt en psykisk sygdom. Knap to millioner mennesker. Dertil kommer de mange pårørende til personer med en psykiatrisk diagnose, der også rammes af sygdommen. Alligevel er emnet, og dem, det berører, stadig stærkt stigmatiseret og tabuiseret. Vi kan ikke forholde os til det – vi kan ikke se dem – og derfor er det så svært at komme til livs. Selvom psykiatriske diagnoser er usynlige, må vi ikke underkende deres indgriben i store dele af den danske befolknings liv. Et brækket ben er til at tage og føle på – en belastet psyke er langt sværere at forstå. Som udenforstående kan det være svært at sætte sig ind i, at et menneske – alene på grund af ting, der sker oppe i hovedet – ikke kan tage på arbejde, tage et bad, tage sig sammen. Det brækkede ben er en skade, vi kan forholde os til – vi forstår det komplicerede i at fragte sig til sin arbejdsplads, komme ind under bruseren, komme ud blandt andre mennesker – men at hjernen kan forårsage den slags opførsel, kan være sværere at tage ind. Mange mennesker ønsker et større kendskab til det at leve med en psykiatrisk diagnose, om det så skyldes deres egen diagnosticering, en pårørendes psykiske sygdom eller almen nysgerrighed over for sine medmennesker. Hvert lille skridt, vi kan tage på vejen til at forstå det sårbare sind lidt bedre, er et skridt i retning af et sundere og mere velfungerende samfund, hvor vi kan tage de rette hensyn til hinanden. Denne bog er sådan et lille skridt.

 

Se hele bogen nederst på siden.

Maja - At ligge vågen hele natten

Det sårbare sind er svært at gennemskue – selv for dem, der selv lever med et - og problematikken omkring forståelsen af livet med en psykiatrisk diagnose kan desværre ikke løses med en enkelt bog. Men en bog, der bidrager med en ny indsigt i livet med et sårbart sind, kan være med til at lette forståelsen. Jeg har selv en pårørende meget tæt på, som har en psykiatrisk diagnose. Jeg har fulgt hans sejre og nedture i kampen for at finde fodfæste i et liv, der på grund af hans sind var lidt sværere end de fleste andres fra starten af. Jeg har ofte brudt min hjerne for at regne ud, hvad der foregik i hans. Fordi jeg kender ham så godt – forstår jeg ham bedre end de fleste. Jeg kan læse ham. Tyde ham. Endda sætte mig ind i, hvad, der for andre må synes som ubegrundede og uforståelige handlingsmønstre, fordi jeg kender hele hans livshistorie.

Sidsel - Det facinerede mig at se det røde blod mod en hvid håndvask
Lars - En ensom barndom på børnehospital

Livshistorien er vigtig, hvis du vil forstå et menneske. Forklaringen på dets bevæggrunde i dag ligger ofte i dets fortid. Vi kan lære af hinandens levede liv. Ved at få del i en andens livserfaringer opnår vi ofte en større forståelse af os selv. Det kræver mod at stille sig frem og fortælle om sit liv – især hvis det ikke altid har været helt let at have hovedrollen i det. Men modet bliver som oftest belønnet med anerkendelse og forståelse. Det er derfor vigtigt, at vi har nogle foregangsmænd, der som de første tør stille sig frem og være ærlige. Ærlige om hvor svært det er. Om hvor hårdt det er. Om hvor godt det føles, når det går den rigtige vej. Om hvor ubehageligt det er at mærke det påvirke sine kære. Om hvor stor en byrde det er, når man en gang imellem ville ønske, at det hele bare var slut. Om at føle sig afmægtig. Om at forstå og acceptere. Om at leve med sin diagnose på godt og ondt.

Maja - Jeg havde selvmordstanker fra jeg var 7 år gammel
Michael - Elektrochok

Jeg har i denne bog talt med syv fantastiske og modige mennesker, der hver især har fortalt mig deres historie om livet med en psykiatrisk diagnose. Hele deres livshistorie. Fra barndomsminderne. Over den svære teenagetid. Frem til den dag, hvor jeg satte mig i stolen over for dem og lyttede. Der er ikke én historie, der ikke har givet mig gåsehud, givet mig lyst til at kramme den for få timer siden vildt fremmede person overfor mig. Ikke en gang, hvor jeg ikke har forladt deres hjem lidt klogere på livet – deres og mit - og med en langt større forståelse for deres situation.

Lars - kom ikke ud i 4 år
Sidsel - Jeg kom i bæltefiksering 5 gange

Denne bog skal derfor ses som en opfordring til netop det: at fortælle. At lytte. At snakke sammen. Sætte sig ind i hinandens liv og derigennem opnå forståelse. Jeg har under tilblivelsen af bogen bevæget mig rundt i mange afkroge af det psykiatriske system. Besøgt en psykiatrisk afdeling. Deltaget i et psykiatritopmøde. Besøgt diagnosticerede. Snakket med pårørende. Alle steder fra lyder den samme opfordring: Tal sammen! Åbn op! Lyt til hinanden! Hvis vi vil stigmatiseringen og tabuiseringen af diagnosticerede til livs, er samtale det stærkeste våben.

Maja - Portræt
Michael - Jeg havde 60-70 angstanfald om dagen

De syv livsfortællinger i denne bog skaber et indblik i det at leve med en diagnose, men er samtidig en opfordring til andre om at være modige nok til at stå frem og fortælle deres historie. Således er den på en og samme tid et redskab til pårørende, der ønsker at få en lidt større forståelse af, hvordan det er for deres kære eller bekendte at leve med en diagnose. Et redskab til den diagnosticerede, der ønsker kendskab til andres liv med en diagnose for derigennem måske at finde mod til at dele sin egen historie. Og sidst, men ikke mindst et redskab til udenforstående, der vil nærmere en forståelse af, hvad et liv med en diagnose indebærer.

Sidsel - Slugte en håndfuld sovepiller og blev indlagt på børneafdelingen
Ane Kirstine - Jeg følte mig fremmed i min egen krop og jeg straffede den når jeg skar i mig selv

Det er ikke let at leve med et sårbart sind. Og det kræver mod at åbne op og fortælle om det. Jeg håber, at du som vil læse bogen og opleve den samme udvidelse af din forståelse gennem de syv fortællinger, som jeg gjorde ved mine syv møder. Om du selv lever med en diagnose, er pårørende eller blot nysgerrig – så håber jeg du vil læse bogen og dermed være  med til at tage et lille skridt på vejen mod større forståelse af livet med en diagnose.

Michael - Min familie er en stor støtte, men det er stadig svært
Tak til de syv fortællere - jeres mod gør en forskel

Sårbare sind

Nationalbankens Jubilæumsfonds Legat

My Buemann modtog Nationalbankens Jubilæumsfonds Legat for sit afgangsprojekt. Juryen sagde bl.a.: 

"My Buemann har med afgangsprojektet, Sårbare Sind, udført et imponerende og omfattende arbejde, hvor hun med stor indlevelse, menneskelig indsigt og kunstnerisk følsomhed har skrevet og illustreret en bog med fortællinger om, hvordan det er at leve med et sårbart sind.  Ikke blot er projektets indhold yderst relevant; det viser også, hvordan illustration kan bruges på interessante og nye måder."