S.E.B.S.B. - SÅ ER BY SOM BORGER

Navn
Katrine Morel Munksgaard
Uddannelsesgrad
Kandidat
Skole
Arkitektskolen
Program
Kunst og Arkitektur
År
2017

Titlen på projektet SÅ ER BY SOM BORGER er det udsagn som står skrevet over indgangen til Rådhushallen i et relief af Københavns første politiske forsamling. Ordene er af Martin Nyrop, arkitekten bag Københavns Rådhus. Et Rådhus som han har skabt ud fra idéen om at afspejle landet og dets befolkning; være muntert og værdigt, repræsentativt men ikke aristokratisk. Et borgernes hus med rum for både ansatte og besøgende, myndighed og folket; en verden fuld af fortællinger.
Rådhusets 112 leveår har været fyldt med diskussion og lappeløsninger hvad angår pladsen foran Rådhuset. Debatten fortsætter nu, hvor den befinder sig i opgravet tilstand, i forbindelse med Metroselskabets udformning af Cityringens stop på netop denne centralt beliggende plads.

Metrovæggen står netop nu midt på pladsen, og når den falder vil den afsløre metro op- og nedgange som dem vi kender fra de resterende stop i byen. Et ufarligt standarddesign som vil forstærke pladsens ligeledes almene udseende og karakter. Så når metroen står færdig i løbet af 2018, og byggerodet er forsvundet efterlades pladsen igen som et alment transitrum foran Rådhuset.

Selve Rådhuset gemmer på traditioner, myter og fortællinger om borgere og landet. I opgaven åbner jeg Rådhuset op og lader disse komme frem i dagens lys – huset vendes på vrangen.

Projektet arbejder med ekkoet som udgangspunkt for mine tilføjelser på Rådhuspladen. I traditionel forstand forstås et ekko som en lyd der kastes tilbage, således at den tydeligt kan skelnes fra den udsendte – i overført betydning kan det også forstås som en gentagelse eller en begivenhed som formes af det oprindelige og derved skaber opmærksomhed og diskussion om det givne emne, på ny.

Ekkoet, ekkoerne i projektet er genfortællinger af Rådhusets myter og traditioner oversat til mindre bygningsdele i en ny landskabelig helhedsplan - og med dem skabes en ny og oplevelsesrig Rådhusplads, der ikke udelukkende opleves i transit. Opgaven har handlet om syv ekkoer som er følgende:  

 

1) Dansk fauna og flora, som er overalt i husets mange kalkstensmalerier.

2) Duetårnet, som sidder modsat Rådhustårnet. 

3) Rådhushallen

4) Kantinen, som ligger forrest i facaden i kælderniveau. 

5) Klokketårnet

6) Neonlyset, som om aftenen lyser fra alle de omkringliggende facader på pladsen.

7) Skulptursamlingen som er et depot der ligger i et sidekammer til tårnet, ved siden af Martin Nyrops gamle tegnestue og telefonkiosken som engang stod på pladsen.

Helhedsplan
Længdesnit


Projektet har været båret af ideen om at Rådhuspladsen fortjener en sammenhængende plan, fremfor de foregående lappeløsninger som kun har taget fat i dele af pladsen, og ikke helheden. Omdrejningspunktet i helhedsplanen har gennem hele processen været Martin Nyrops Rådhus – interiør som eksteriør, samt hans ideer om, at Rådhuset skal samle og repræsentere alle danskere og dansk historie.
Projektet har på samme måde forsøgt at give pladsen samme karakter af at være munter, let tilgængelig, ikke aristokratisk og med plads til nye fortællinger og traditioner, der er i tråd med de gamle.

 

Opgavens univers kan virke forunderligt, hvilket i sig selv er en pointe - netop dette greb er med til at give pladsen en ny karakter som åbner stedet op og skaber opmærksomhed om netop dette byrum. Man kan sige, at projektets rationale er et andet end nutidens markedskræfter – tværtimod kan det opfattes som et ny-national-romantisk indspark til København i en ellers moderne og internationale storby. I en tid hvor man bliver tvunget til at forholde sig til omverdenen og dens begivenheder, kan pladsen nu, som et ekko af de gamle fortællinger og traditioner fra Rådhuset, danne ramme om nye fortællinger og traditioner.