Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

side om side

Navn
Charlotte Marie Raussen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagområde
Arkitektur
Program
Kulturarv, Transformation og Restaurering
Institut
Bygningskunst og Kultur
År
2016
opstalt

Grænsende op til Kløvermarkens store, grønne flade strækker der sig en sammensat facaderække af murede industrihuse fre 1940’erne. Husene står side om side og danner en karakterfuld, ufuldstændig helhed. Variationerne i højde, farver og overflader gør denne sammensatte figur rytmisk og humoristisk. Denne knudrede, funktionalistiske arkitektur dyrkes i dette projekt som noget værdifuldt og ganske særligt i det ellers meget bygningsregulerede København. 

Projektet beskæftiger sig med en fortætning industriområdet ved at  lege med på den eksisterende facaderækkes kompositoriske præmisser, materialer og formsprog. Der introduceres en boligtypologi til området. Tilføjelsen af boligen udgør en  strategi for, hvordan man nænsomt kan transformere et rendyrket industriområde til også at kunne rumme boliger uden at det knudrede arkitektoniske udtryk går tabt.

oversigtskort

I projektet fortættes industriområdet på Uplandsgade ved at indsætte en randbebyggelse samt oprensende beplantning på en tomt, der i dag står ubebygget hen. Beplantningen består af piletræer og et bunddække af den lilla blomsterplante lucerne, som i løbet af en årrække kan oprense jorden. Efterhånden vil det grønne så småt kunne indtages og siden kan matriklerne udbygges yderligere.

Udformningen af randbebyggelsen har taget sit udgangspunkt i studier af de motiver, konturer, rytmer og karakteristika, som den eksisterende industribebyggelse besidder, og har fortolket dem til en ny arkitektur, der kan rumme boligen som typologi.

Bebyggelsen indeholder åbne, robuste operationelle rum i stueetagen. Disse beboes af værksteder, småindustri og forretninger, og fortsætter dermed områdets historie med produktion i stueetagen. Store porte åbner op mod  ud til sydfacaden, og store vinduer lukker nordlys ind i værkstedsrummene.

 

situationsplan
uplandsgade
værksted

Oven på værkstedsrummene ligger boligtyperne side om side. Lejlighederne er relativt små, og er tænkt til at kunne være f. eks studieboliger og boliger til de, der arbejder i værkstederne nedenunder. Inspireret af funktionalismens lejlighedstyper er planerne kompakte, har indbyggede skabe er gavmilde med lysindtaget. Stuerne er lidt atypisk orienteret mod nord, da det er her den smukke udsigt over kløvermarken er. Bebyggelsen rummer tre forskellige lejlighedstyper af forskellig størrelse. Disse er forbundet af et trædæk, der bliver til små semiprivate terrasser ved hver lejligheds tilbagetrukne indgang.

terrasse
lejlighed med udsigt over kløvermarken
plan
gadefacade
havefacade

Bebyggelsen er som sine nabohuse bygget af teglsten, men har i stedet for hulmuren brugt porotherm teglblokken som isolerende element. Dette betyder at konstruktionen består af tegl fra inderst til yderst, og giver et rigtig godt indeklima.

Det er murværkstetaljerne og vinduesproportionerne, der tegner facaderne. Disse har derfor fået stor opmærksomhed i projektets udformning. Med udgangspunkt i opmålinger af et eksisterende vindue fra et industrianlæg, er der til bebyggelsen tegnet et vindue med to sidehængte rammer og to tophængte foroven og en lille vandnæse på tværposten. 

I detaljen ses vinduet som det ser ud på førstesalen. Her bruges et rulleskifte som sålbænk, og denne detalje skaber en overgang i facaden fra stueplanet.

vindue og murværk: plan, snit, opstalt