Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Surface cleaning acrylic emulsion paint: Evaluating conductivity adjusted aqueous solution

Navn
Louise Maria Tiedemann
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagområde
Konservering
Program
Kandidat i Konservering
Institut
Konservering
År
2015

Akrylmaling er et relativt nyt kunstnermateriale og overfladeafrensning af akrylmaling er ikke endnu en færdigudviklet behandling i konservering. Konserveringsfeltet er udfordret til at finde et afrensningsmateriale med lille kvældning- og ekstraheringseffekt, men samtidig med tilstrækkelig rensningsevne. En mulig fremgangsmåde er vandbaseret afrensning. Et parameter i vandbaseret afrensning, der kan justeres, er ion koncentrationen, ved justering af vandets ledningsevne. Tidligere studier har generelt vist at øget ledningsevne kan formindske kvældning og ekstrahering af akrylmaling. Generelt er det vist, at der for en ledningsevne på under 6 mS/cm forværres kvældning og ekstrahering pga. diffusionsprocesser imellem maling og opløsning.

I dette studie undersøges det om opløsninger med justeret ledningsevne formindsker kvældning og ekstrahering, samt relaterede visuelle ændringer. Tre ledningsevner; minimal, medium (6 mS/cm) og høj ledningsevne, afprøves på tre kommercielle akrylmalinger; Titanhvid (PW6), Ultramarin blå (PB29) og Hansa gul (PY3). Prøvernes reaktion til opløsningerne vurderes igennem analysemetoder hvor ekstrahering, diffusion og kvældning, farve og glans, samt pigment overførsel måles eller observeres.

Justering af ledningsevne i vandbaseret opløsninger formindsker ekstrahering og farveændring af Ultramarin blå og Hansa gul, såvel som glansændring af Hansa gul. Titanhvid viser ikke reaktion på justeret ledningsevne, hverken i forhold til ekstrahering, diffusion og kvældning, farve eller glansændring. Overførsel af pigment fra Ultramarin blå ændres ikke ved justeret ledningsevne og intet pigment overføres fra Hansa gul.

Akrylmalingernes reaktion på justeret ledningsevne viser sig at være pigment-afhænge. Justering af denne parameter kan gøre demineraliseret vand egnet til overfladeafrensning af nogle akrylmalinger.

Emne ord: akrylmaling; vandbaseret overfladeafrensning; ion koncentration; ledningsevne