Sydhavnshuset

Navn
Sara Kristine Casey
Uddannelsesgrad
Kandidat
Skole
Arkitektskolen
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2018
Tværsnit 1:50

Projektet udforsker det ubebyggede areal Sydhavnstippen i Sydhavn. Efter mange års modstridende interesser er området blevet udlagt til offentlige rekreative formål. I det nye Sydhavnshus vil lokale og besøgende kunne søge ly og læ, og huset kan blive stedsdannende i en utæmmet kontekst.

Tippen er opstået efter mange års landopfyldninger og jordbunden består primært af byggeaffald. Ved at anvende de murbrokker som man finder i området skabes en arkitektur med en særlig karakter. I projektet fokuseres der på samlingen af materialer og hvordan rekreative aktiviteter kan understøttes.

 

"Det er når en lokalitet får mening for nogen at det bliver et sted. Hvis det bare er en lokalitet, en topografi, en arkitektur, så har vi ikke et sted endnu. For at det skal blive til et sted så skal nogen - et menneske, træde i forhold til det, med sine tanker, følelser, erindringer, viden og ikke mindst sit sanseapparat."

 /Dan Ringgaard, professor i Nordisk Litteratur

Stemningen på Sydhavnstippen

Sydhavnstippen 

Den grønne naturhalvø Sydhavnstippen, er et grønt åndehul i byen. Stedet har stor betydning for de lokale i området, men det er fortsat ikke sikkert at området kan få lov til at forblive ubebygget. Ligesom mange andre naturområder i hovedstadsområdet anskues stedet som en potentiel ny byggegrund.

Mit afgangsprojekt handler om at skabe et nyt hverdagsrum og samlingssted som kan understøtte de kvaliteter som findes i området og forstærke tilhørsforholdet blandt lokale og besøgende. Sydhavnstippen er et skrøbeligt naturområde, og den eksisterende jordforurening er indkapslet af et tyndt lag rent jord. Projektet arbejder med denne problemstilling ved at skabe et bebygget rum som, i hverdagen og ved offentlige arrangementer, kan skåne både natur og mennesker.

1/3
Oversigtskort: Sydhavn
Områdekort: Sydhavnstippen
Diagram: Site

Ekstisterende forhold

Den selvgroede natur som man finder på Sydhavnstippen giver stedet en særlig karakter og sjæl. Projektet placerer sig langs kyststrækningen af Sydhavnstippen i krydset mellem de to primære stier i området.

Ved den lille bugt indrammes det lange kig mod Kalveboderne. Stedets mere menneskelige og lille skala gør at man ofte finder tegn på at folk har indtaget området. I dag åbner udsigten sig først op, når man har bevæget sig helt ned til kanten hvilket skyldes de mange invasive plantearter som man forsøger på at holde nede ved at udsætte græssende dyr.

I dag går både får og alpakaer frit på Sydhavnstippen

site: udsigten

Metode

Projektet bygger på et grundlæggende spørgsmål om hvorfor og hvordan man kan bygge på Sydhavnstippen og er udført som en række studier af dette.

Udgangspunktet for projektet har været stedets historie. Frederiksholm tegl- og kalkværker er en vigtig del af Sydhavns fortid og har tidligere været et stærkt fysisk motiv i området med deres fabrikker. I dag omkranser haveforeninger og selvbygområder Sydhavnstippen, hvor de primære byggematerialer er genbrugsmaterialer suppleret med standard tømmer fra byggemarkeder.

Stedets karakter: Enghave kanal (venstre) Bunker af byggeaffald (højre)

Sydhavnshuset

Projektet indrammer den lille bugt og danner ryg mod støj fra Københavns Skyttecenter samt det kommende genbrugscenter på tippen.

Sydhavnshusets lette krumning er med til at sætte fokus på udsigten mod Kalveboderne.

Situationsplan 1:200
Perspektivtegning: Sydhavnshuset set fra badebroen

Intentionen for projektet er at skabe en ramme for liv, et sted som alle er velkomne til at indtage. Ved at analysere sitet, og pege på særlige steder i landskabet er funktionerne blevet fordelt.

De faciliteter som minder mere om et traditionelt hus placeres i forlængelse af havebyen mod nordvest, mens de funktioner som retter sig mod naturpleje og vand  er placeret i umiddelbar forlængelse af disse. Det overordnede greb er en struktur som starter som et hus(nord), og opløses mod det åbne landskab mod syd.

Bygningens består af genbrugstegl suppleret med materialer som let ville kunne findes i et byggemarked. Årsagen til dette er et ønske om at give bygningen en hverdagslig og almindelig karakter.

 Grundprincippet for bygningen er en rammekonstruktion i træ med skeletvægge og murstenstavl. Strukturen finder inspiration i bindingsværk, særligt det simple landbindingsværk og det bornholmske bindingsværk som karakteriseres ved de manglende skråbånd.

Aksonometri

Varmestuen

Når man ankommer til huset mødes man først af en lille forplads med plads til ophold og cykelparkering. I varmestuen finder man et køkken og en stor masseovn som via røgkanalerne i hulmuren langsomt frigiver varme til rummet. Om sommeren kan stuen åbnes helt op, i forlængelse af varmestuen finder man toiletter, bryggers, depotrum og tre store shelters. 

Visualisering: varmestuen
Varmestuen 1:50

Bænken

Det største areal i Sydhavnshuset er et stort åbent overdækket areal. Det er et uprogrammeret areal som kan anvendes til alt fra de store offentlige arrangementer som finder sted på tippen til forbipasserende i hverdagen. Teglmuren her er helstenstavl med en bredde på 1 meter med stolper i mellem. Funktionen af muren er at skærme mod støj, danne ryg mod den tætte beplantning og skærme mod de kolde vintervinde fra øst.

Visualisering: Udsigten

Bygningen har et udhæng på 1,5m som konstruktiv træbeskyttelse. Arealet under udhænget fungerer som erstatning for den eksisterende sti. I tilfælde af regnvejr samles regnvandet som tykke stråler i sinuspladernes kanaler og løber derefter af bygningen og videre ned ad skråningen.

Kvaliteten ved sinuspladerne er at de kan krage ud over trækonstruktionen. En anden fordel er materialets blødhed og bevægelighed, som får regn og vind til at gå i dialog med materialet.

Visualisering: Regnen på sinuspladerne
Snitserie 1:50
Opstalt 1:100
Knækket længdesnit 1:100
Plantegning 1:100

Badebroen

Nye EU krav sikrer at vandkvaliteten i Kalveboderne og Enghave Kanal skal leve op til kravene kravene for badevand. Ved at tilføje en mindre både- og badebro til huset etableres uhindret adgang til vand. Grundet byggeaffald og stejle skrænter finder man kun dette få steder på Sydhavnstippen.

Den lille badebro buer ligesom som hovedstrukturen og har samme rytme. Den er dimensioneret ud fra at kunne anlægges på mindst invasiv vis.

 

Visualisering: badebroen set fra vandet

Badebroen placerer sig ligesom Sydhavnshuset langs tæt bevoksning og kystlinje for at gøre mindst muligt væsen af sig i landskabet.

Visualisering: badebroen

Modeller 

Modelarbejde har været en stor del af processen i projektet og særligt træsamlingerne og anvendelsen af murbrokkerne har været i fokus. Modellerne nedenfor er udarbejdet 1:1 er et konkret eksempel på bygningens materialer.

Muren er bygget op af murbrokker fra Sydhavnstippen og består af 5 skifter fra en af helstenstavlene. Der er brugt lys kalkmørtel for at fremhæve farverne i murbrokkerne.

Træsamlingen er udviklet som et forsøg på at balancere det rustikke og det forfinede udtryk i bygningen. Her har især detaljen været en vigtig del af projektet. Brugen af dobbeltsøjlerne, deres symmetriske samling, placeringen af stålboltene og indfræsningen af søjlefødderne er eksempler på dette.

1/2
1:1 Model - Træsamlingen
1:1 Model - 5 skifter af genbrugstegl fra Sydhavnstippen
1/4
1:20 model
1:200 model
skitsemodel
1:20 model

Program

I 2017-19 satser KADK på FN’s verdensmål
Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål:
Good health and well-being (3)
Sustainable cities and communities (11)
Life on land (15)