VENTENDE HUSE

Navn
Pauline Selvejer Faaborg
Uddannelsesgrad
Kandidat
Skole
Arkitektskolen
Program
Kulturarv, Transformation og Restaurering
År
2016

København er en by i vækst. Der flytter tusindvis af mennesker til byen om året - til en by som i forvejen mangler boliger. Siden 1995 er der blevet 23 pct. flere københavnere og Københavns kommune forventer at befolkningsvæksten fortsætter med omkring 90.000 personer frem mod 2025. En stor del af befolkningsvæksten sker omkring studiestart på uddannelsesinstitutionerne, hvor unge mennesker flytter til byen og dermed er med til at forøge presset på boligmarkedet. Byggeriet af boliger har de seneste år ikke været omfattende nok til at imødekomme efterspørgselen, og nye boliger er ofte i en prisklasse, hvor de fleste studerende ikke kan være med. Priserne på ejerlejligheder i Indre København er nu så høje at de overstiger priserne før krisen i 2008. 
Samtidig står der i Storkøbenhavn  1,17 millioner kvadratmeter kontorbyggeri tomt og venter på at blive ombygget eller revet ned. 

I dette projekt transformeres et tomt kontorbyggeri til billige lejeboliger.  

Bygningen er et kontorhus fra 1970 på Leifsgade på Islands Brygge, som har stået tomt i to et halv år pga. en række udfordringer ved bygningen, som gør den uattraktiv for lejere. Men husets bærende beton struktur står som en mulig ramme for en anden brug. 

Opgaven afsøger hvordan man med få indgreb og enkle, uprætentiøse materialer kan transformere et kontorhus fra 1970'erne til et kvalitativt bofællesskab. 

MODELFOTO AF FÆLLESRUM
NYE FORHOLD FRA GADEN
EKSISTERENDE FORHOLD FRA GADEN

For at give mere lys til de nye lejligheder fjernes den lette facade, som består af en skalmur i gule teglsten og hvide og blå plastikvinduer. Tilbage står råhuset i beton og danner, mellem søjler og dæk et grid. Tilbageliggende i grided er lejlighederne indsat som isolerede trækasser, med store vinduespartier. Der adderes en stueetage, som indeholder adgang til lejlighederne, fællesfaciliteter for beboerne og butikker som kan sætte gang i det omkringliggende byliv.

MODELFOTO AF FÆLLESRUM
MODELFOTO AF FÆLLESRUM MOD TERRASSE

Inde i bygningen består rumdelingen af ni lejligheder langs facaderne og et fællesrum i midten. Fællesrummet skal fungere som både fordelingsgang til lejlighederne, men også som mødested og opholdssted. Det er her man kan samle sine venner eller naboer til middagsselskab eller bruge noget af pladsen til at gøre sin cykel forårsklar.

I midten af fællesrummet er en stor lysskakt som går gennem hele bygningen. Denne lysskakt skal give lys til de mange etager, som ellers kun er belyst fra lysskakterne i trapperummet og åbningen i den sydvestvendte del.

Størrelsen af lysskakten varierer igennem etagerne. Den udvider sig nedefter for at imødekomme at man på de nedre etager har brug for mere lys. Lyskskatens form kommer af afprøvninger af hvordan et så stort element kan sættes ind så den ikke opdeler rummet og man nemt kan komme omkring den.

 

MODELFOTO AF LEJLIGHED

Langs facaden ligger lejlighederne på række så de kan nyde godt af de store åbne vinduespartier. Når man træder ind i lejligheden oplever man en stor konstrast fra fællesrummet som står i beton og metal. Lejlighedernes vægge er foret med birke krydsfiner og trægulv. Det er en foret hule, skærmet fra den hårde beton. Kun i loftet træder den eksisterende konstruktion frem.

AKSONOMETRI AF EKSISTERENDE STRUKTUR
OPSTALT MOD GADE
5. SALS PLAN
TVÆRSNIT
FACADEUDSNIT
DETALJESNIT I FACADE
VÆRN OM LYSSKAKT