Den kunstneriske, refleksive praktiker

Blogpost af
Lene Dammand Lund
Dato
30.01.2015

Forleden tilbragte jeg en spændende eftermiddag på mit yndlingsbibliotek på Rentemestervej i København NV. Jeg deltog i kandidatprogrammet Codesign’s afslutning på et forløb, hvor de gennem hele semesteret, i samarbejde med Københavns Kultur –og Fritidsforvaltning, har arbejdet med at udvikle 4 biblioteker og kulturinstitutioner.

Overskriften for dagens workshop var ”det skabende bibliotek”. Foruden undervisere, studerende og forskere fra KADK, deltog bl.a. Københavns kulturborgmester, kulturmedarbejdere fra de 4 biblioteker og medarbejdere fra borgerservice i workshoppen. 80 mennesker i alt.

Uddannelsesforløbet blev gennemført under overskriften ”demokratiske designeksperimenter – nye borgerroller – nye rum for samproduktion”. Udgangspunktet var, at demokrati udspiller sig i  borgernes hverdagsliv, i de offentlige rum og med institutioner, som sikrer medborgerskabet. Biblioteker og kulturhuse har her et stort potentiale som ”maker spaces”. De studerende havde fået nøgler og flyttet deres arbejdsplads ud på bibliotekerne, og sammen med ansatte og borgere, arbejdet med konkrete forslag.

1/16

Rammen om workshoppen var en smuk og nøje gennemtænkt total-scenografi med stole og arbejdsborde som rykkede rundt efterhånden som arbejdet skred frem.

Der var oplæg ved den engelske designer Daniel Charny om ”maker libraries” (besøg: makerlibrarynetwork.org). Han står bag et spændene projekt, som tager afsæt i det faktum, at den teknologiske udvikling mindsker behovet for fysiske bøger, samtidig med at mange mennesker i dag er fremmedgjorte over for at skabe noget med deres egne hænder. Biblioteket bliver i dette projekt et sted, man mødes for at frembringe noget.

Emnet var spændende og der var rigtig gode ideer at hente i de studerendes projekter. Til biblioteket på Rentemestervej havde de arbejdet med forskellige lærings-bokse, der kunne bruges på den nye åbne plads udenfor biblioteket. Boksene var fyldt med redskaber til fysisk læring f.eks. geometri. Skolerne kan komme forbi og låne en boks og gennemføre undervisningen udenfor. Løsningen er hermed et konkret bud på, hvordan den nye skolereforms øgede krav om motion og bevægelse kan tilgodeses. Boksene er blevet afprøvet i samarbejde med tre offentlige og private skoler med stor succes.

Men det jeg i høj grad også tog med mig derfra var måden, der var blevet undervist på, i dette forløb.

I forhold til KADKs ”trebenede” vidensgrundlag; kunst, praksis og videnskab, så gav det mig en ny vinkel på, hvad praksis betyder. Ved at gøre de studerende til ansvarlige for rammerne om workshoppen, fra invitationer, til redskaber der undervejs understøttede workshoppens dialog, til workshoprummets scenografi, mm. og ved helt konkret at lade dem fortælle om og vise os de ideer/objekter de havde arbejdet med, demonstrerede de deres evne til at omsætte deres viden til handling, som blev anerkendt af brugere og aftagere. De viste at de i praksis kunne navigere i en kompleks situation, hvor mennesker ikke altid gør som de får besked på, teknik ikke altid virker, osv.

Det, jeg oplevede, var om noget kunstneriske, refleksive praktikere. Deres eksterne censor var med hele eftermiddagen, så der var tale om en direkte bedømmelse af disse kompetencer.

Meget inspirerende!

Kommentér her