Kunstig intelligens handler om mere end teknologi

Blogpost af
Lene Dammand Lund
Dato
02.04.2019

Regeringen har netop fremlagt en strategi for, hvordan Danmark skal blive førende inden for kunstig intelligens. Det er på mange måder et ambitiøst og vigtigt udspil. Vi skal naturligvis være internationalt på forkant på området i Danmark. Samtidig er det også positivt, at regeringen betoner, at udviklingen af kunstig intelligens skal ske på baggrund af høje etiske standarder. 

Men efter min mening kan regeringen gøre udspillet endnu mere attraktivt, både i forhold til befolkningens accept og i forhold til at skabe værdi for samfundet, hvis det ikke kun fokuserer snævert på teknologi, men derimod ser teknologien i et samspil med fællesskabets og menneskets behov og de vidensområder, der beskæftiger sig med dem.

Adskiller sig ikke væsentligt fra disruptionråd
Strategien adskiller sig ikke væsentligt fra andre af regeringens nye initiativer for det teknologiske område, senest med Disruption-rådet og Teknologipagten. Her er fokus også på de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Mathematics). Men hvem tjener det rendyrkede teknologiske fokus egentlig? 

Lytter man til den fremtrædende kommentator Thomas Friedman, som statsministeren også citerede ved lanceringen af strategien for Kunstig Intelligens, så er teknologien i fuld gang med at løbe fra os. Han påpeger, at teknologien udvikler sig langt hurtigere end den menneskelige tilpasningsevne, og dette gab mellem teknologi og menneske skaber store sociale og økonomiske skel, social uro – og ligefrem populisme og nationalistisk protektionisme. 

Så det handler om at tilpasse den teknologiske udvikling i takt med, at man udvikler samfundet. De samfund, som formår dette, kalder han ”komplekse og adaptive”; de lader sig ikke ”vælte”, men indoptager forandringerne ved at bruge dem meningsfuldt.

Fordrer ikke Stem-kompetencer
Friedman peger dermed på en samfundsopgave, som handler om at skabe sammenhæng, og han peger samtidig på, at vi i Danmark vil være i stand til at løse den opgave, fordi Danmark netop er et ”adaptivt komplekst samfund”. 

I forlængelse af Friedmans tanker mener jeg, at den samfundsmæssige opgave i forbindelse med  en ny strategi inden for det teknologiske område er større end blot at definere en række etiske regler. Den handler om aktivt, bl.a. gennem uddannelse og forskning, at udvikle nye sociale forståelser af vores fællesskaber i takt med den teknologiske udvikling, som bygger bro mellem menneske og maskine og skaber et samfund, vi føler os hjemme i. 

Netop dermed bevarer vi vores særlige danske værdier, som afspejler sig i den danske evne til at skabe social sammenhæng.

Men en sådan vision tegner ikke sig selv, og den fordrer ikke kun STEM-kompetencer, men også samfundsvidenskabelige, humanistiske og kunstneriske kompetencer.

USA fokuserer på Steam, ikke Stem
I lande som USA og England-  og i EU-kommissionen, taler man om STEAM-kompetencer, hvor A-et står for ”Arts”, som er humaniora og de kunstneriske discipliner. I dette begreb er det sociale og æstetiske aspekt med i ligningen, hvor den teknologiske viden udvides med fx kritisk tænkning og professionel kreativitet. Men det er ikke et tema, som indgår i de store investeringer, som regeringen foretager i teknologi. Og man kan spørge sig selv om, hvorfor Danmark ikke også er med på vognen her? 

Denne kritik fremgår også af en aktuel international evaluering af Danmarks Innovationsfond, som viser, at kun 0,3% af fondens bevillinger går til humaniora og 7% til samfundsvidenskab. Det er ifølge evalueringspanelet problematisk, fordi det netop er de fag, der skal gøre teknologien acceptabel og brugbar for borgerne. Samtidig går store potentialer tabt for tværfaglig innovation, der kan skabe ”transformativ forandring” og nye generiske teknologier og metoder.

Arkitektur og design rummer potentiale
Som rektor for en kunstnerisk uddannelse, der uddanner landets kommende arkitekter, designere og konservatorer, ser jeg store potentialer i at indgå i flere samarbejder med teknologiske discipliner. Arkitektur og design er holistiske af natur og arbejder allerede på tværs af discipliner – fra teknologi til humanistisk brugerinvolvering - og egner sig godt til at slå bro mellem teknologien, menneske og natur. 

Tænk på hvor langt stærkere ny teknologisk viden kan bringes i spil i forhold til sundhedssektoren, hvis denne viden bliver koblet med designfagets metoder for brugerinvolvering. 

Tænk også på, hvor langt mere meningsfuldt big data kan anvendes i forhold til byer eller Co2-neutralt byggeri, hvis de bruges i løsninger, der adresserer nutidens store udfordringer på en måde, hvor det er visionen om det gode liv, der driver teknologien.

Vil skabe samfund i dynamisk stabilitet
Hvis man supplerer regeringens strategi for kunstig intelligens med positive forestillinger for alt det i vores fysiske verden og sociale samvær, der vil blive påvirket af kunstig intelligens, så vil vi skubbe til en hurtigere udvikling, som er etisk forsvarlig og kan fortsætte med at have et samfund i ”dynamisk stabilitet”, for igen at bruge et begreb fra Friedman. 

Samtidig kan vi drage fordel af områder, hvor vi i Danmark i dag står stærkt – for eksempel inden for arkitektur og design - og hvor mange andre lande har sværere ved at sætte tryk på udviklingen. 

Jeg byder hermed op til dialog. Lad det næste regeringsråd være et STEAM-råd.

Denne blogpost blev også bragt som debatindlæg på altinget.dk den 2. april 2019.  

Kommentér her