Stor blind vinkel i regeringens strategi for cirkulær økonomi

Blogpost af
Lene Dammand Lund
Dato
19.09.2018

Mange af bestræbelserne på at skabe en cirkulær økonomi tager afsæt i, at mennesker træffer rationelle valg. Men det gør vi mennesker ikke. Hvis vi vil knække den cirkulære kode, skal vi i højere grad forstå forbrugerens følelser. 

Nogen køber en trøje, fordi den er strikket af økologisk uld. Nogen køber en kaffekande, fordi den er produceret bæredygtigt og uden brug af plastik. Og nogen (få) køber et hus af 100 procent cirkulære byggematerialer, ligesom der også vil være købere til en telefon, der kan skilles ad og opdateres med ny hardware frem for at blive skiftet ud.

Som samfund vil vi gerne have flere til at gå ned ad samme bæredygtige vej. Derfor bruger vi kræfter på bæredygtighedsmærker, miljøkrav og teknologisk udvikling. Det er entydigt positivt. Det er også positivt, at regeringen markerer sine ambitioner med en strategi for cirkulær økonomi, der blandt andet vil fremme cirkulære standarder, mærkningsordninger og bæredygtige materialevalg. 

Men der skal mere til. Der er en ret stor blind vinkel i både regeringens strategi og bæredygtighedsdebatten mere generelt.

Følelser, æstetik, tradition
De fleste køber jo ikke primært trøjen, fordi den er økologisk. De køber den, fordi den er pæn eller rar at have på. Kanden skal – bæredygtig eller ej – være flot og må IKKE dryppe. Når det kommer til huset, så er stil og trygheden i kendte løsninger for de fleste lige så vigtigt som certifikatet på trægulvet. Og telefonen... 

Virkeligheden er, at de fleste af os mennesker ikke træffer de rigtige valg alene af den grund, at de er nødvendige. Vi er ikke udelukkende rationelle. 

Vi træffer vores valg ud fra alle mulige andre kriterier også. Det rationelt kalkulerede valg konkurrerer benhårdt med følelser, æstetik, tradition, mode og alt muligt andet, som er svært at måle og veje. 

I arkitekturens verden kan man tale om, at vi ikke vil bo i nødvendighedens by – vi vil bo i den by, hvor vi kan udleve de værdier, vi har. Samme mekanik gør sig gældende inden for produktdesign. 

Derfor er det ikke nok at tale om materialeforbrug og miljøeffekter, om totaløkonomi og om alle mulige andre rationelle kriterier. Hvis koden for alvor skal knækkes, så skal vi have den intuitive, sanselige og ikke-målbare side med. 

Vi skal både udvikle de teknologisk og rationelt set bedste løsninger OG veje dem på følelsernes og sansernes uregerlige vægt.

Forståelse for forbrugeren
Også derfor er vi glade for, at regeringen i sin cirkulære strategi refererer til det faktum, at 80 procent af et produkts miljøbelastning bestemmes i designfasen. 

Godt (cirkulært) design handler nemlig ikke kun om at udvikle teknologier, produkter og design, der begrænser materialeforbruget, forøger produktets levetid og fremmer genanvendelse. Godt design – også det cirkulære – handler også om at forstå brugerne og skabe bæredygtige produkter, bygninger og løsninger, som forbrugerne vælger af lyst. 

Hvis det kan lykkes, kan snebolden for alvor komme til at rulle.

Denne blogpost blev også bragt som et debatindlæg på Altinget.dk den 14. september 2018. 

 

Kommentér her