Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Studerende med handicap

Specialpædagogisk støtte

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge om specialpædagogisk støtte (SPS) til at gennemføre dit studie.

SPS er en støtteordning, der skal sikre, at studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse på lige fod med andre studerende. En funktionsnedsættelse kan fx være ordblindhed, psykiske vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser, rygproblemer.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der bevilger støtten, og du kan tidligst søge SPS når du har modtaget bekræftelse på, at du er optaget på Det Kongelige Akademi. Ansøgning om støtte foregår gennem Det Kongelige Akademis SPS-vejleder.

Når du søger om SPS skal du dokumentere funktionsnedsættelsen. Ønsker du støtte hurtigst muligt efter studiestart, kan du fremskynde ansøgnings-proceduren, hvis du allerede har den nødvendige dokumentation klar på ansøgningstidspunktet. Det kan derfor være en fordel at tale med SPS-vejlederen om, hvilken dokumentation der er nødvendig, allerede i løbet af optagelsesforløbet.

På Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside kan du finde udførlig information om støtteordningen, herunder om betingelserne for at få støtte.

Handicaptillæg
Har du en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan du søge om at få et tillæg til din SU, når du tager en videregående uddannelse. Tillægget kompenserer for den manglende mulighed for at have en indtægt ved siden af SU.

Betingelsen er, at din funktionsnedsættelse giver betydelige begrænsninger i din evne til at have erhvervsarbejde ved siden af din uddannelse - altså have studiejob.

Har du spørgsmål om handicaptillæg, så kontakt SU-vejleder Jan Gjettermann.  

Flere links