Studiejob, projektopslag og konkurrencer

Virksomheder kan også få tilført nye skæve vinkler, viden og idéer til konkrete opgaver. Vil du rekruttere en nyuddannet, en studentermedhjælp eller slå et projekt op?

KADK studerende indgår i forskellige erhvervsrelationer gennem uddannelsen

Vores studerende er stærkt efterspurgte samarbejdspartnere. Mange virksomheder og studerende oplever, at en konkurrence eller projektopslag i forbindelse med en opgave skaber stor værdi for begge parter.

Studiejob indgås som aftale mellem vores studerende og virksomheder. og konkurrencer og projektopslag er midlertidige projektorienterede forløb, hvor en studerende udfører projekter eller opgaver for en virksomhed eller en myndighed. Vilkår og rammer for konkurrencen eller samarbejdet aftales mellem jer. 

Jobportal for studerende

Mange virksomheder benytter sig af muligheden for at ansætte en studentermedhjælp i typisk 10–15 timer om ugen som hjælp til det daglige arbejde.

Sådan gør du

Send os dit opslag, så poster vi det online i en jobportal målrettet vores studerende

> Udfyld dit opslag her

Projektopslag og konkurrencer

Vores studerende og faglige miljøer tager løbende forskellige aktuelle tendenser og diskussioner op gennem studenterkonkurrencer. Studenterkonkurrencer kan være med til at nye løsningsmodeller og visioner for byggeri, planlægning, design og konservering udvikles og afprøves. Som virksomhed kan du sætte et tema på dagsordenen ved at udskrive en idékonkurrence eller sende et projektforslag.

Sådan gør du

Send os dit opslag, så poster vi det online i en konkurrence- og projektportal målrettet vores studerende.

> Udfyld dit opslag her