Serigrafi og Letterpress

Skole
Designskolen
Kategori
Design

Designskolens store uddannelsesområde visuel kommunikation arbejder ikke kun i digitale universer. Vi er tæt på materialerne og i Serigrafiværkstedet kommer kreativ visualisering og idéudvikling til hands-on udtryk. Her testes og udvikles design i 1:1-skala - og studerende, undervisere og forskere kan arbejde med visualisering af opgaver fra idéfase til præsentation.

Studerende dokumenterer arbejde med letterpress (Made by: Rasmus Krukkenlund)

Studerende arbejder med tryk på næsten alle typer materialer: træ, metal, glas, pap, papir mm. Det er muligt at trykke med farver, der er selvlysende, strømførende, spiselige etc. Serigrafi er en trykmetode, der kan trykke med forskellige materialer på materialer, hvor digitalprintet ikke rækker. Designskolen har desuden et letterpress-setup til arbejde med eksklusive trykmetoder, types og fonte.

Værkstedet ledes af en værkstedsleder med designfaglig baggrund, som kan sparre med de studerende og supportere på et højt fagligt niveau om alt papir, materialer og specialviden om tryk.