Optag: Bachelor i arkitektur

Kalundborg og/eller København ?

Det Kgl. Akademi tilbyder to bacheloruddannelser i arkitektur:  én i Kalundborg og én i København.  Du kan læse om de to uddannelser her https://kglakademi.dk/arkitektuddannelsen 

Information på denne side gælder begge uddannelser.

Når du ansøger på optagelse.dk, skal du vælge om du vil søge arkitektuddannelsen i Kalundborg, København eller begge steder. Hvis du vil søge begge steder, skal du tilføje begge uddannelser til listen over dine uddannelsesønsker.

Ansøgningsfristerne og optagelsesforløbet er det samme uanset om du søger Kalundborg eller København. Det gælder også kvote 2-forløbet, hvor du kun skal deltage i den digitale optagelsesprøve én gang. Det samme gælder optagelsesprøven, som finder sted i København. For begge uddannelser.

Antal pladser:
Kalundborg: vi stiler mod at tilbyde ca. 35 studiepladser og 4 standbypladser. 
København: vi stiler mod at tilbyde ca. 130 studiepladser og 6 standbypladser.
50% i kvote 1 og 50 % i kvote 2 for begge uddannelser.
De endelige pladstal fastlægges først i maj måned.

Standby:
På Uddannelsesguiden kan du læse om reglerne for standby og hvilke konsekvenser, det kan have for dig. Der er også en film, der forklarer fordele og ulemper. Du kan også få e-vejledning.

 

Om standby på Uddannelsesguiden.dk