Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Modernitet og tradition

Dato
04.05.2020 - 18.05.2020

I løbet af foråret 2020 præsenterer KADK en forelæsningsrække om modernisme og samtidsarkitektur. På grund af den aktuelle corona-situation fungerer KADK som en virtuel uddannelses- og forskningsinstitution, og præsentationerne vil derfor kunne ses på hjemmesiden. I denne forelæsning vil lektor ved Institut for Bygningskunst og Kultur, Martin Søberg, fortælle om modernitet og tradition.

Inden for de senere års humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning har man i stigende grad været opmærksom på, at moderniteten ikke blot er og var én strømning, men at man kan tale om forskellige former for modernitet, hvad man har betegnet som 'mangfoldig modernitet'. Tilsvarende gælder de arkitektoniske udtryk, der i det 20. århundrede forholdt sig til moderniteten, dvs. at der ikke blot fandtes én modernisme, én homogen stil eller bevægelse, men 'mangfoldige modernismer'.

Særligt inden for nordisk arkitektur i det 20. århundrede har vi mange eksempler på hybrider mellem moderne og mere traditionelle former, udtryk og teknologier. Den danske arkitekt Kay Fisker kaldte en sådan hybrid strømning for den funktionelle tradition i et forsøg på at betone kontinuiteten mellem tidligere generationers og hans samtids arkitektur omkring 1950, særligt den arkitektur, der tog hensyn til regionalt bestemte forhold som klima og materialeforekomster.

Andre eksempler på traditionen inden for det moderne kendetegnes ved en fornemmelse for klassisk proportionering og formgivning, som ikke bare lå til grund for 1920ernes nyklassicisme, men også kan spores i senere, funktionalistiske værker af arkitekter som Arne Jacobsen, Gunnar Asplund og Kay Fisker.

Onsdagsrækken forår 2020: Modernitet og tradition
Forelæsningen varer 1 time og 5 minutter