Hvis ingen satsede på nytænkning og turde eksperimentere med det velkendte, ville samfundet stagnere og gå i stå. Så design handler i høj grad også om innovation og nytænkning. Om at gøre noget nyt og anderledes, og at have modet til fejle - og modet til at blive ved. Mød designer Astrid Tolnov som i sit afgangsprojekt har skabt et nyt materiale til møbelproduktion.
Dit afgangsprojekt hedder 'Fra Fiber til Form' – hvad går det ud på?
Jeg har arbejdet med at udvikle et tekstilt kompositmateriale, der kan anvendes i møbelproduktion. Et kompositmateriale er defineret som et materiale, der er sammensat af mindst to forskellige materialer, som når de blandes sammen giver et nyt materiale med nye egenskaber.
Igennem arbejdsprocessen har jeg haft fokus på at materialet skulle syne visuelt interessant, og at det i sidste ende skulle kunne anvendes som bærende materiale i et siddemøbel, og altså være stærkt nok til at bære en kropsvægt.
Det endelige materiale er udviklet af blå og hvide bomuldsfibre (100 % genbrugsfibre) og polyester-fiber (50 % genbrugsfiber). Polyesterfibrene virker både som bindemiddel og som armering i det endelige kompositmateriale. Fibrene udvikles til luftige måtter, der under varme og pres bliver til et visuelt interessant materiale med gode styrkemæssige egenskaber.
Skamlen, som er blevet resultatet af mit arbejde har jeg valgt at kalde for ’Fiber Issue’.
Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
Da jeg har en baggrund som modelsyerske, har tekstilet ofte, mere eller mindre bevidst, sneget sig ind som et selvfølgeligt materialevalg i udviklingen af mit møbel- og produktdesign. I mit afgangsprojekt har jeg valgt at afsøge og udfordre lige præcis denne arbejdsgang yderligere, ved at eksperimentere med dekonstruktion af tekstilet som vævet materiale og derved udvikle nye anvendelsesmetoder af tekstilet i møbelsammenhæng.
Ved at træde et skridt tilbage i produktionsprocessen, og starte med udviklingen af selve materialet, har jeg udfordret mig selv som designer.
Har du haft samarbejdspartnere undervejs i processen og hvad har det givet din arbejdsproces?
Igennem projektet har jeg bl.a. været i dialog med Teknologisk Institut (kompositafdelingen i Aarhus), Virksomheden Really, Københavns Universitet (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning), Fiberpartner og Gladsakse Klip og Buk, som alle har været yderst hjælpsomme i de forskellige arbejdsgange i projektet.
Det har været helt utroligt givende at snakke med fagfolk, der ligger inde med fagspecifik viden. Ud over at dette har givet mig ny viden, og hjulpet mig igennem arbejdsprocessen, har det også givet mig en række nye kontakter og bekendtskaber, som jeg forhåbentlig kan drage nytte af i senere projekter.
Projektet er delvist blevet sponsoreret af Really, Fiberpartner og Gladsaxe Klip og Buk.
Hvor kan du forestille dig at dit afgangsprojekt vil gøre en forskel?
Jeg håber at mit projekt vil være med at rykke lidt ved vores forudindtagede bevidsthed om hvordan materialer kan anvendes i møbelsammenhæng. Jeg synes at det kunne være interessant at se, om møbler der igennem en eksperimenterende tilgang til form og materialer, kan bidrage til nye fortællinger på den danske møbelscene.
Kan du se udviklings- eller jobmuligheder i projektet?
Personligt ser jeg stadig udviklingsmuligheder i materialet, men jeg ser også en masse muligheder i form af forskellige produkter, som jeg vil arbejde videre med når jeg har fået eksamensbeviset i hånden. Jeg tror på at mit afgangsprojekt kan skabe jobmuligheder, hvis ikke igennem en virksomhed, så for mig som selvstændig designer.
Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med design/arkitektur på den måde du gør?
Jeg synes at det er sjovt at undersøge og opsøge ny viden, og hele tiden udfordre mig selv igennem arbejdsteknikker og nye materialer. Jeg elsker at se hvad der opstår når uvante materialer og/eller formgivninger bliver sat sammen, og hvordan folk reagerer på det. Men udover at formgive og lege med materialer, er den største drivkraft nok at tage chancer og dermed udfordre mig selv.
Det sværeste er nok at holde tungen lige i munden og holde fokus når det ser ud som om at korthuset vælter.
Er der et design, som du rigtig gerne selv ville have lavet – og hvorfor?
Det synes jeg faktisk er et rigtigt svært spørgsmål. Der findes så mange interessante møbel- og produktdesignere både fra i dag og fra tidligere generationer. Men en designer jeg finder meget inspirerende er den spanske møbeldesigner Nacho Carbonell. Han har en legende og undersøgende tilgang til både materialer, form og funktion i sine produkter - det kommer bl.a. til udtryk i hans ure fra serien 'Time Is A Treasure VI', som jeg er virkelig betaget af.
Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet designer fra KADK?
Min største styrke er nok, at jeg har lært at tro på mig selv som formgiver og designer. Jeg har fundet min egen vej, og jeg tør at stå ved og give mine egne meninger til kende. Dernæst har jeg lært helt utroligt meget af at have materialerne mellem hænderne, og at se hvornår noget fungerer og hvornår noget ikke gør det. Der ud over finder jeg en kæmpe styrke i det enorme netværk af medstuderende, undervisere og branchefolk der følger i kølevandet på en uddannelse som designer fra KADK.
Hvor ser du dig selv professionelt om fem år?
Jeg ser mig selv som selvstændig designer, gerne i et værkstedsfællesskab med flere designere, arkitekter og kunstnere. Planen er at jeg gerne vil lave produkter både til den kunstneriske scene og til den mere brugerorienterede og produktionsvenlige scene.
