Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

European Ceramic Context 2018: Kunsthåndværk som vækstfaktor

Dato
20.02.2018
Kategori
Samarbejde og erhverv

Bornholms Regionskommunes Vækstforum har bevilliget 500.000 kroner til keramikbiennalen ’European Ceramic Context 2018’ der arrangeres af KADK, med Bornholms Kunstmuseum og Grønbechs Gård som samarbejdspartnere. Biennalen, der finder sted i september måned, trækker kunsthåndværkere og keramikkendere fra hele Europa til Bornholm.

De bornholmske kunst- og kulturinstitutioner med Kunstakademiets Designskole, Bornholms Kunstmuseum og Grønbechs Gaard i spidsen har været værter ved de internationale biennaler for hhv. glas og keramik siden 2006. Biennalerne nyder stor anerkendelse og henter international opmærksomhed til KADK Bornholm og til Bornholms kunsthåndværkermiljø. Men også øens turistindustri drager store fordele af de mange ekstra gæster, som biennalen trækker til.

ECC 2018 som driver af vækst på Bornholm
I 2017 blev Bornholm som det første område i Europa hædret med den eftertragtede titel ”World Craft Region” på grund af sin særligt stærke position inden for kunsthåndværk. Det giver god anledning til at udvide konceptet for årets ”European Ceramic Context”, som i år får status som klyngeudviklingsprojekt. Projektet skal bruges til at sætte et erhvervsmæssigt fokus på Bornholms kunsthåndværk som vækstfaktor, samt styrke øens internationale relationer på feltet.

Foto: European Ceramic Context 2014

Biennalen er vækstfaktor og kulturel kapital for Bornholm
Klyngeprojektet skal arrangeres af KADK i samarbejde med Arts and Crafts Association Bornholm og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT). Keramikbiennalen indgår som et delelement i projektet og præsenterer udstillinger, seminarer, sociale og kulturelle arrangementer om europæisk samtidskeramik for tilrejsende fagfolk og kulturturister.

KADK’s udstillingsleder og ankerkvinde på biennalen, Susanne Jøker Johnsen, er i sagens natur begejstret for støtten til projektet: ”Det er fantastisk – og klogt – at Bornholms Regionskommune satser så stærkt på kunsthåndværk og anerkender dets værdi som en vigtig vækstfaktor og kulturel kapital for øen,” siger Susanne Jøker. ”KADK er utroligt glade for igen at påtage sig at gennemføre et så storstilet og ambitiøst projekt som er til gavn for både kunsthåndværkere og det lokale erhvervsliv.”