Kan man gro arkitektur?

Dato
27.11.2017

På udstillingen 'Cirkulær økonomi i arkitektur og design' kan du bl.a. se projektet 'Flora robotica', et EU-støttet grundforskningsprojekt som undersøger om man kan skabe et symbiotisk forhold mellem planter og robotter, som gør det muligt engang i fremtiden at gro arkitektur. Bag projektet står Phil Ayres, Mary Katherine Heinrich og Jens Jørgensen fra KADK's Centre for Information Technology and Architecture (CITA) samt et tværfagligt team af robotingeniører og biologer. 

Kan man forestille sig en arkitektur, der kan vokse, tilpasse sig og lære af omgivelserne, reparere sig selv, afpasse sine ressourcer, respektere miljøet og være æstetisk ladet?

‘Flora robotica’ er et EU-finansieret grundforskningsprojekt, der udforsker forskellige muligheder for at skabe symbiotiske forhold mellem planter og robotter og kombinere dem i en hybridorganisme.

Foto: Flora robotica
Foto: Flora robotica

Ved at bruge robotter til at styre planters frie vækst med fx røde og blå lyskilder, kan man skabe et produktivt samspil mellem plante og maskine. Da projektet netop er grundforskning er det ikke en færdig plug-and-play-løsning man kan se på udstillingen, men et stadie i forskningsarbejdet: En række høje, flettede glasfiberstrukturer der som et stærkt udgangspunkt for planterobot-hybriderne gør det muligt at skabe store, lette og sikre strukturer – og som på længere sigt skal gøre det muligt at gro arkitektur.

‘Flora robotica’ er baseret på principperne for cirkulær økonomi ved at operere i et lukket, ikke-lineært system som har selv-genererende egenskaber. Ved at samle et tværfagligt team af arkitekter, IT-eksperter, robotingeniører og biologer viser 'flora robotica' vejen til en ny måde at tænke arkitektur på.