Kandidat 2017: Arven fra den romantiske have

Dato
20.02.2017
Kategori
Uddannelse og studieliv

Hvor naturen tidligere var et ideal for mennesket, er den i dag en værdifuld ressource - men også sårbar og noget man skal passe på. Mød arkitekt Nicola Gliese, som i sit afgangsprojekt har nyfortolket det romantiske haveanlæg Dronninggård på en måde, der bevarer kulturlandskabet og samtidig tilfører haven nye rekreative kvaliteter. Noget hun har gjort så godt, at hun blev tildelt et VOLA-legat for sit arbejde.

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?

Mit afgangsprojekt hedder ’Dronninggård - En nyfortolkning af en landskabelig have ved Furesø’. Det behandler et historisk kulturarvsanlæg og adresserer et aktuelt ønske om mere lysåben natur i Danmark.

Mit forslag reetablerer og nyfortolker det romantiske haveanlæg Dronninggård med de oprindelige havekunstneriske strukturer og grundtræk fra parforce-landskabet samt nye stisystemer og landskabselementer, der forbinder det historiske formelle kulturlandskab med det lysåbne naturområde. 

Hvad motiverede dig til at lave netop dette afgangsprojekt?
Efter en studietur til den romantiske have Sanderumgaard blev jeg meget interesseret i den smukke havekunst romantikken kunne byde på. Jeg blev introduceret til Dronninggård og anlæggets rige historie, og det gav mig lyst til at udforske emnet endnu mere.

Det har været en vigtig problemstilling for mig hvordan vi bevarer, men samtidig også nyfortolker havekunsten i dag. I romantikken så man naturen som et ideal for mennesket og den blev ophøjet til noget sublimt, hvor vi i dag ser på naturen som værdifuld, men også sårbar. Der bliver lavet mange tiltag for at beskytte og bevare naturen: landskaber bliver fredet og der skabes natur- og nationalparker. Danskerne har fået en bevidsthed om at naturen er et samlingspunkt, der giver rekreationsmuligheder. 

I mit projekt var der en mulighed for at kombinere det nye natursyn med den romantiske have ved at inddrage de omkringliggende arealer og genskabe et stort lysåbent areal med græsningsdyr, kvæghøje og oplevelsesstier. 

Har du arbejdet sammen med nogen om projektet, og hvad har det betydet for arbejdsprocessen?
Jeg har haft et tæt samarbejde med Rudersdal kommune hvor Dronninggård ligger. De har været en kæmpe hjælp i forhold til at indsamle materialer, og sætte mig ind i stedets topografi og biologi. De har sat mig i kontakt med de rette mennesker og har haft en stor interesse i mit projekt fra start til slut. Efter eksamen har jeg været deroppe og fremlægge mit endelige projekt for deres hold af biologer, landskabsarkitekter og byplanlæggere. 

Ydermere har jeg haft en god kontakt med landskabsarkitekt Kirsten Lund-Andersen der stod for en renovering af det romantiske anlæg i 1996.

Hvor kan dit projekt gøre en forskel?
Jeg håber projektet vil kunne gøre en forskel ved sit syn på den historiske havekunst og den kulturarv vi har i Danmark, som jeg synes er så vigtig at bevare. 

Projektet er et forslag til hvordan dette kan gøres ved en reetablering og nyfortolkning. Samtidig er det store område med lysåben natur en indikator for hvad vi efterspørger mere af i Danmark. Den lysåbne natur findes oftest på lavbundsarealer såsom tidligere enge eller moser. Gennem naturgenopretning kan den type arealer komme til at rumme store naturværdier, og hvis de ligger tæt på byer, såsom Dronninggård, vil de også kunne afhjælpe oversvømmelser ved skybrud. 

Kan du se jobmuligheder i dit projekt?
Jeg har været til møde med Rudersdal Kommune, hvor de viste en stor interesse for mit arbejde og evt. ville tage nogle af ideerne til sig og videreudvikle dem. Det kunne være en rigtig spændende jobmulighed at blive ansat i kommunen og arbejde videre med området. 

Beplantning på tørre jordområder - hovedsageligt urter som alm. brunelle, kællingetand og tuekæruld

Hvad er det sværeste og sjoveste ved at arbejde med landskabsarkitektur?
Det sværeste ved at arbejde med landskabsarkitektur er at sætte sig ind i den store skala og få en forståelse for det enorme rum man arbejder i. 

Jeg har en bachelor fra bygningskunst og industriel design og har altid arbejdet i en lille skala, så da jeg på min kandidat kastede mig ud i landskabsarkitekturen blev det en større udfordring end først antaget. Det har været en øjenåbner og en helt ny måde at opleve rummet og arkitekturen på. 

Jeg har været så heldig at have nogle meget dygtige og engagerede vejledere der har gjort alt for at jeg skulle få den bedste indsigt i det nye formsprog og igennem mange lærerige Danmarksture og gode foredrag omkring landskabets dannelse har landskabsarkitekturen sat dybe rødder i min arkitektuddannelse.

Det sjoveste ved landskabsarkitektur er at undersøge landskabet, biologien og rummet til fulde – at kunne give sig selv lov til at gå i dybden med det mere specifikke, som fx hvilke planter der gror hvor, hvad der sker hvis vandet stiger og hvilke elementer der passer bedst ind. Det at have så stor en skala men stadig skulle vide hvordan de små rumligheder føles og kunne sætte sig ind i hvert et element er rigtig dejligt. Og det at tage ud og faktisk opleve det rum, man sidder og arbejder med er en lærerig oplevelse. Det har åbnet for interesser omkring arkitekturen, som jeg ikke vidste at jeg havde.

Hvad er din største styrke som færdiguddannet kandidat fra KADK?
Min største styrke er den alsidighed jeg har fået ud af mit studie. Som tidligere nævnt har jeg en bachelor fra bygningskunst og industriel design hvor jeg arbejdede med den lille skala helt fra 1:50 til 1:1, og samtidig har jeg arbejdet med skiltning og wayfinding, samt designet og bygget min egen stol. 

På kandidaten har jeg fået et indblik i den store skala og fået en god forståelse for at aflæse og udarbejde kortmateriale og registreringer af de større rum. Jeg har samtidig været så heldig at komme 6 måneder i praktik hvor jeg har fået en god indsigt i den mere erhvervsprægede del af faget.

Hvor ser du dig selv om fem år?
Om 5 år ser jeg mig selv som en del af et lille team på en tegnestue eller en kommune der arbejder med forskellige felter - både landskabsarkitektur, men også gerne bygningsarkitektur/planlægning. Jeg drømmer ikke om at starte mit eget, men vil gerne indgå i en lille nyere tegnestue, med skønne kollegaer og følge med i deres vækst i branchen.

1/4
De fugtige jordområder har hovedsageligt græsbevoksning med forskellige star-arter.
Beplantningen i områder med avtstående vand vil bl.a. bestå af tranebær, vandkarse og bukkeblad.
Beplantningen i skovområderne vil bl.a. bestå af bøg, skovfyr og kæmpegran.
Beplantningen i områder med våd jord vil bl.a. bestå af gul iris, eng-nellikerod og rundbladet soldug.