Kandidat 2018: Havhaver giver gevinst for miljøet

Dato
21.02.2018
Kategori
Uddannelse og studieliv

Når en bygning ikke længere tjener sit oprindelige formål, skal den ikke automatisk vige pladsen for noget nyt. For den kan sagtens rumme arkitektonisk kvalitet og muligheder som med fordel kan genbruges og sættes i spil i en ny sammenhæng. Mød arkitekt Sara Lindberg Rasmussen som i sit afgangsprojekt har transformeret en gammel pumpestation ved Lammefjorden til et havbrug med gevinst for miljø og lokalsamfund.  

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Mit afgangsprojekt hedder ’Vandbrug – havhaver ved Lammefjorden’. Jeg har transformeret Audebo Pumpestations funktionstømte bygninger ved Lammefjorden og dermed skabt en ramme om en række havhaver - nyttehaver under vand – hvor man kan dyrke spiselig tang og muslinger, som allerede findes i de danske have. 

Pumpehal og kedelhus

Stedet skal både fungere som en mindre fødevareproduktion, og som et sted for vidensdeling og formidling om akvakultur og om havet som spisekammer, hvor lokale og skoleklasser kan få en nyttehave under vand. Stedet for havhaver skal dermed også blive et socialt samlingspunkt og øge den lokale aktivitet. 

Jeg har haft en klar dagsorden for mit projekt: At arbejde med en social og miljømæssig bæredygtighed. Miljømæssig bæredygtighed i form af genbrug af bygninger samt en fødevareproduktion som gør brug af havets ressourcer og bidrager til en sund akvakultur. Og social bæredygtighed i form af bevarelse og fornyelse af noget kultur- og identitetsskabende i ’Udkantsdanmark’.

Det transformerede pumpehus

Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt? 
Det, at arbejde med et løsningsforslag på et aktuelt problem igennem et arkitektonisk projekt har været en stor motivation for mig: 

Opdræt af køer udleder enorme mængder CO2, og det er er svært at reducere, da metangasserne kommer fra dyrene selv. Her har tang- og muslingeopdræt vist sig at være lidt af et miljømirakel med mange fordele – fx har forskning vist at man ved at erstatte 3% af køernes foder med tang, kan reducere deres metan-udledning med over 70%! Samtidig har muslinger en rensende effekt på havet, da de lever af fosfor. En blåmusling filtrerer flere hundrede liter vand i døgnet, og kan på den måde modarbejde iltsvind i havet.  

Havhaver er på den måde win-win. 

Hvilke metoder har du brugt for at udvikle dit projekt?
Jeg har gjort en dyd ud af at opholde mig på stedet - ved Lammefjoden og Audebo Pumpestation - alene for at fornemme den stemning der er. Gennem fotografier, opmålinger, gamle håndtegnede kort og en analyse af bygningerne er jeg kommet tættere på at forstå bygninger, landskab og historie. Gennem interviews med havbiologer og forskere - og pumpemesteren fra Audebo pumpestation - har jeg tilegnet mig den viden jeg skulle bruge for at tegne et sted til dyrkning og fremstilling af tang og muslinger til fødevarer ved pumpestationen. 

1/3
Gårdsplads
Produktionslænge - ny bygning (addition)
Tang-tørrelade med røgeovn

Hvilke FN-mål relaterer projektet sig til?
Nr. 11: 'Bæredygtige byer og samfund', nr. 12: ’Ansvarligt forbrug og produktion’ og nr. 14: 'Livet i havet'. 

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med arkitektur på den måde du gør?
​I projektet har jeg helt bevidst valgt at arbejde med noget, som har krævet at jeg tilegnede mig ny viden. Det var spændende at arbejde med et program som tager sit udgangspunkt i naturvidenskaben, hvor man arbejder med faktabaseret viden, konkrete konklusioner og facit - fuldstændig modsat arkitektur. 

På den måde har jeg brugt min viden fra min research til at informere det, jeg skulle tegne. For eksempel fandt jeg ud af, at selve fremstillingen af muslinger foregår i en lineær proces, som starter ude i havet, hvorfra der høstes og hentes ind til sortering og tørring osv. Den proces ønskede jeg at understrege, hvilket afspejles i projektets 50 meter lange produktionslænge. 

Produktionslænge - plan

Kan du se udviklingsmuligheder i dit afgangsprojekt?
Det vil være skønt hvis mit afgangsprojekt kan være med til at sætte fokus på potentialet i eksisterende bygninger, som står og forfalder. Det er på en måde essensen af det vi lærer på Kulturarv, Transformation og Restaurering: at vurdere værdi og tilstand af en bygning eller bygningsstruktur og at finde frem til hvordan den kan omdannes på bedste vis. Mit projekt kan måske også være med til at sprede viden om og kendskab til havhaver og deres potentiale.  

Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?
Der er mange arkitektskoler som har en teknisk tilgang til arkitektfaget. På KADK har det altid været det æstetiske og kunstneriske aspekt der har været i fokus; kunstakademiet er bevaret ligesom det, at arkitektur er bygningskunst. Jeg tænker at det er en styrke at holde fast i den retning - der er så mange andre faggrupper, som kun kan det tekniske ude i praksis hvor der bliver bygget.

Hvor ser du dig selv professionelt om fem år?
Jeg håber at jeg arbejder med at tænke gamle bygninger i nye sammenhænge. Jeg har fået meget ud af at dykke lidt dybere ned i tidligere tiders byggetraditioner og bygningskultur - det må gerne være lidt nørdet. 

1/4
Den nyere del af Audebo Pumpestation