Kandidat 2019: Genbrug skal være synligt og socialt

Dato
20.06.2019
Kategori
Uddannelse og studieliv

I weekenden flokkes vi på byens genbrugspladser for at komme af med byggeaffald, gamle køleskabe og malingrester. Men selvom genbrug fylder mere og mere i danskernes bevidsthed, er genbrugspladserne ofte usynlige i bybilledet og skjult bag høje hegn. Mød arkitekterne Carl-Johan Rosenkær Olsen og Nicolai Espensen, som i deres afgangsprojekt har omdannet en genbrugsplads på Amager fra et lukket containerlandskab til en åben genbrugsfabrik med sociale ambitioner.  

Hvad går jeres afgangsprojekt ud på?
Vi har undersøgt om genbrugsstationer kan udvikles fra at være en funktion som gemmes væk, til at være et synligt, åbent og aktivt sted i byen. Vi har gentænkt en eksisterende genbrugsstation i Vermlandsgade på Amager, og skabt et nyt pulserende sted i byen - Genbrugsfabrikken - med genbrug som omdrejningspunkt. På Genbrugsfabrikken er der materialelager, værksteder, markedsplads, udstilling og café, og man kan både aflevere affald, reparere sit gamle møbel, købe et upcycled produkt eller få ny viden og inspiration om genbrug. På den måde får genbrugsstationen større relevans og dens plads i byens ressourcekredsløb bliver gjort tydelig.

1/4
Genbrugsfabrikken er en del af byen.
Markedsdag - byttecenter
Plantegning

Hvad motiverede jer til at lave netop dette projekt?
Vi så et uudnyttet potentiale i genbrugsstationerne. København ønsker at gå forrest i den cirkulære omstilling, men byens genbrugsstationer, som spiller en central rolle i den forbindelse, er ofte placeret i udkanten af byen – gemt væk bag høje hegn og uden at gøre noget væsen af sig. Det er paradoksalt at de er så lidt synlige i bybilledet. 

I stedet for at være et nødvendigt onde, skulle byens genbrugsstationer netop være synlige markører for den bæredygtige omstilling af samfundet. Samtidig kunne de blive et socialt inkluderende sted i byen, der favner både affaldshåndtering, formidling, produktion og erhverv.

Hvordan tilføjer jeres projekt noget nyt til det felt eller område, I har beskæftiget jer med?
Vi har forsøgt at gentænke den måde, vi forstår og planlægger byens genbrugsstationer på – og hvad de kan tilbyde et lokalområde. Projektet skriver sig ind i en udvikling inden for affaldshåndtering som allerede er i gang, med bl.a. nærgenbrugsstationer, hvor affaldssortering kobles med en social dimension.

Som en del af projektet har vi arbejdet med at bruge slam-aske - et restprodukt fra spildevandsrensning - som tilsætning til den beton, vi bruger som belægning. Studier fra DTU har vist, at man kan erstatte op til 20 % af cementen i beton med slam-aske, uden at det går ud over bæreevne og styrke. Slam-aske indeholder jern, hvilket giver asken en karakteristisk rød farve. Når vi bruger den røde slamaske i projektet, er det et direkte udtryk for genbrugsstationens opgave, og bliver samtidig en symbolsk, visuel markør der knytter an til områdets historiske rødder. Amager har jo i mange år huset Københavns affald.

Beton farvet med slamaske - prøver

Hvem kunne I forestille jer at jeres afgangsprojekt vil gøre en forskel for?
Vores ambition var at skabe en velfungerende genbrugsstation, der samtidig kunne blive et socialt samlingspunkt for lokalområdet. Derfor forestiller vi os at især lokale beboere, skoler, socialt udsatte og iværksættere på Amagerbro ville få gavn og glæde af projektet. Samtidig ville Genbrugsfabrikken være et tydeligt signal til resten af byen om vigtigheden af genbrug og bæredygtig omstilling.

Hvilke metoder har I brugt for at udvikle jeres projekt? 
Vi har researchet intensivt på genbrugsstationer og affaldshåndtering med udgangspunkt i ARC (Amager Ressourcecenter, og så har vi indsamlet information gennem interviews med medarbejderne på Vermlandsgade Genbrugsstation. Biofos (Spildevandscenter Avedøre) har doneret 10 kg slamaske, som vi har brugt i 1:1 betonprøver. 

Materialelager

Hvilke FN-mål – hvis nogen – relaterer projektet sig evt. til og hvorfor? 
Projektet har forholdt sig til FN’s verdensmål 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund) & 12 (Ansvarligt forbrug). På den ene side har projektet en ambition om at skabe fælles socialt sted i byen med genbrug som omdrejningspunkt, hvilket er i direkte forlængelse af verdensmål 11. 

På den anden side er kernen i Genbrugsfabrikken at skabe et sted der giver de bedst mulige betingelser for at eksperimentere og udvikle fremtidens produkter af genbrugsmaterialer. Drømmen er at der i Genbrugsfabrikken kan udvikles genbrugsprodukter, som et mere bæredygtigt alternativ til nye produkter. Dette ønske ligger direkte i forlængelse af verdensmål 12 om ansvarligt forbrug.

Hvad er det sjoveste ved at arbejde med arkitektur på den måde I gør?
Gennem hele vores studietid har vi  eksperimenteret med forskellige arbejdsmetoder fra projekt til projekt. I dette projekt har det været særligt spændende at gå helt ind i konkrete og materialenære problemstillinger ved genbrug og bæredygtighed, og arbejdet med og undersøgelserne af slamaske og beton har været en anderledes udfordring.

Værksted

Kan I se udviklingsmuligheder i projektet?
Projektet indskriver sig i en tydelig bæredygtig udvikling af arkitektfaget. Bæredygtighed er en markant og ufravigelig faktor i dansk byggeri, som vi arkitekter skal forholde os til og gøre til en faglig styrke. Økologi og ressourcebevidsthed har været en central del af vores uddannelse, hvorfor vi føler os godt klædt på til at komme ud og deltage aktivt i den nuværende grønne udvikling inden for faget.

Hvad oplever I hver især er jeres største styrke som færdiguddannede arkitekter fra KADK? 
Vores største styrke er nok at vi har fået evnen til at udvikle arkitektoniske ideer og svare på konkrete problemstillinger i samarbejde med andre.

Hvor ser I jer selv professionelt om fem år? 
Som en del af et team på en mellemstor dansk tegnestue med høj arkitektonisk integritet og med fokus på fællesskabet i arkitekturen.