Optag: Bachelor

Hvordan ansøger du?

Du ansøger på platformen optagelse.dk, hvor du også skal uploade al din dokumentation. Herefter foregår kommunikation mellem dig og Akademiet på MitAkademi, inkl. kvote 2-forløbet.

Hvem skal ansøge hvornår?

Hvem skal ansøge inden 15. marts:
Ansøgere der ønsker at søge i kvote 2
Ansøgere med udenlandske eksamensbeviser
Ansøgere der søger om dispensation
Ansøgere der vil søge Crafts/Kunsthåndværk

Ansøgere, der søger med underskriftsside, skal uploade underskriftssiden på MitAkademi senest den 15. marts kl. 12.

Hvem kan ansøge inden 5. juli:
Ansøgere med dansk gymnasial eksamen, der kun ansøger i kvote 1

Hvad er kvote 1 og 2?

Til bacheloruddannelserne i arkitektur, design og konservering kan du både søge ind i kvote 1 og 2. Hvis du søger Crafts, kan du kun søge gennem kvote 2.

I kvote 1 søger du ind med karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen. Vi optager dem med det højeste gennemsnit først.
I kvote 2 skal du deltage i optagelsesforløbet. Se indholdet i forløbet under Kvote 2 i menuen for den enkelte uddannelse.
Hvis du ansøger i kvote 2, bliver du automatisk også taget i betragtning til kvote 1, med mindre du har en eksamen, der ikke giver ret til at søge i kvote 1. Ansøgere, der har fået dispensation, kan kun søge i kvote 2.