Kandidat 2015: Fra byggeaffald og træpaller til fleksible boliger på Grønland
Arkitektur kan give en hel del tilbage til samfundet. Det kan man bl.a. se i ”Greenland Inhabited”, et afgangsprojekt der tager fat på de miljømæssige, økonomiske og sociokulturelle perspektiver af genanvendelse, og går helt tæt på boligen og livsvilkår i Grønland. Mød arkitekt Hannah Rasch der har tegnet fleksible genbrugsboliger som er tilpasset de grønlandske leveforhold. Leveforhold der byder på ekstremt vejr, knappe ressourcer og det faktum, at der med årstidernes skift sker store demografiske bevægelser, som kræver en stor fleksibilitet - økonomisk, socialt og ressourcemæssigt.
Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Mit projekt er udviklet med afsæt i felt- og brugerstudier og statistiske analyser samt stor personlig passion for Grønland og grønlændernes måde at leve på.
Mine undersøgelser viste dels, at størstedelen bor til leje og ejer ikke deres hjem på Grønland. Derfor ændrer de ikke på boligerne eller på omgivelserne. Dels flytter mange ofte både indenbys og på tværs af distrikter, fordi deres arbejdsmuligheder eller livsstil ændrer sig. Det betyder, at der i dag er uudnyttede kvadratmeter nogle steder og en mangel på kvadratmeter andre steder.
Og så har livsstilen en enorm variation og sæsonbestemt adfærd, hvor aktivitet og bevægelsesmønstre skifter, både indendørs og udendørs. Den bevægelighed og omskiftelighed løses ikke i traditionelle, statiske boligstrukturer, som de fleste i Grønland bor i.
Løsningen blev en prototype til fleksible boliger, der testet og udviklet i samarbejde med virksomheden PR Trading og Ilulissat Kommune.
Hvad har du fået ud af at arbejde med så virkelig en problemstilling og med virksomheder?
Jeg har rejst og arbejdet de sidste 5 år i Grønland, der er ekstremt fascinerende, fantastisk og smukt. Men der er også nogle enormt frustrerende elementer, som blev ved med at undre mig som arkitektstuderende. Især omkring byggebranchen og arkitekturen. Hvorfor man fx ikke udforskede de lokale ressourcer? Eller hvorfor alle husene var indrettet, som om de var nordiske, når nu den grønlandske levestil er en helt anden?
For at finde et bedre svar gik jeg samarbejde med virksomheden PR Trading i en række modelforsøg, hvor vi skar, bøjede og testede i 1:50 i akryl. Jeg arbejder meget med modeller som formgivningsværktøj, men ligeså meget for rent teknisk at afprøve om "tingene virker" eller om en idé er helt håbløs. Jeg samarbejdede også med Ilulissat Kommune i forhold til byggeregulativer og nuværende boligfordeling og løsninger, og kunne derfor komme tætter på en meget realistisk og sitespecifik løsning.
Ved at arbejde med virkeligheden har jeg kunne ringe og sige: "Aluu, vil i tage nogle billeder for mig fra den og den adresse?". Det er vildt inspirerende og lægger et utroligt stort pres på en selv, når man vælger at gå til en opgave med et realistisk udgangspunkt. Men også sjovt og ekstremt rart, når man er dødtræt en onsdag nat kl. 2.00. Man har altid en rød tråd, der guider en.
Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde på den måde du gør?
Den sjoveste del er, at jeg ved, at jeg altid når det. Jeg arbejder som sagt rigtig meget i fysiske modeller, og de tager bare længere tid at lave, så jeg føler samtidig, at jeg udfordrer tidsrammer og deadlines - men det gør også, at man ofte sidder med rusen over måske ikke at nå det. Og det kan være ekstremt svært, når man simpelthen ikke aner hvordan man skal løse en testmodel eller et lille åndssvagt led til en dippedut, og man er lige ved at give op og sadle om.
Så får man sig en snak med Mads på metalværkstedet (KADK's modelværksted for studerende, red.), og så er alt godt igen, man løser det hele, og får afleveret til tiden. Det er sådan det er. Det er sådan, jeg synes det skal være. På godt og ondt. Det er også derfor det er vigtigt at finde sig nogle eksterne samarbejdspartnere - for så har man nogle at læne sig op ad, når man selv ikke aner, hvordan man når til næste trin.
Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet arkitekt/designer fra KADK?
Min styrke er min ro og min tro på mig selv. Jeg har gennem de sidste tre år virkelig fundet ud af hvilke dele af faget jeg gerne vil bidrage til og undersøge nærmere, og jeg har lært at vi alle har forskellige tilgange til faget, og dermed også forskellige styrker og svagheder.
På et tidspunkt i løbet af et udvekslingsophold fandt jeg ud af, at det ikke nyttede noget stædigt at tro at man både kunne være den bedste formgiver, håndtegner, renderingsekspert, indretnings-wizard, modelbygger, 3D-tegner osv. osv. Det er så fint, at man har lært alle værktøjerne at kende, så man kan vælge med omhu, men det er fantastisk hvis man giver sig selv lov til at nørde og nyde nogle af dem - og samtidig beholde sin selvsikkerhed og kærlighed til faget. Det er min styrke. Jeg ved lige præcis, hvad jeg er enormt god til - og også hvad jeg ikke kan.
Hvor kunne du godt tænke dig at være om 5 år?
Om fem år kunne jeg godt tænke mig at være et sted, hvor man gennem vidensudveksling og samarbejde på tværs af platforme udvikler og udfordrer faget og brugerne af løsningerne. Jeg håber, at jeg har nogle seje kolleger, som man kan sparre med både socialt og fagligt.
Jeg tror ikke, der er det store formål i at have ønsketegnestuer og operahus-drømme. I min optik skal man ikke lade sig drive af at tegne "fodaftryk", men blot at nyde arbejdet med arkitekturen i sig selv. Så tror jeg utopisk, at alle ender lige, der hvor de gerne vil være (måske uden at vide det), stor som lille tegnestue, offentlig eller privat, Danmark, Grønland eller resten af verden.
