En designer tager mange beslutninger i sit arbejde - og valget af materiale og produktionsmetoder kan have betydning på flere planer end det umiddelbare. Mød designer Anne Brandhøj som i sit afgangsprojekt har skabt en serie møbler, der ved hjælp af æstetik og brugerinddragelse skal bringe bæredygtighed med ind i dagligstuen.
Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Mit afgangsprojekt hedder ”Møbler hvor vi er”. Projektet er et bud på et æstetisk bæredygtigt møbelkoncept som med fordel kan produceres lokalt, fordi det bygger på relationen mellem bruger, producent og møbel.
Konceptet indebærer, at brugeren opsøger en lokal producent og indgår en dialog om møbeltype og træsort. Dernæst fremstiller den lokale producent møblet, som brugeren selv afhenter hos producenten.
Projektet er et forsøg på at arbejde med bæredygtighed på en alternativ måde hvor æstetisk bæredygtighed er hovedfokus – men som i den sidste ende også betyder miljømæssig bæredygtighed.
Her ligger det bæredygtige i at skabe en langvarig relation mellem bruger og møbel, så brugeren beholder møblet i længere tid, og på den måde forbruger mindre. Den relation opbygges ved at inddrage brugeren i processen med at fremstille møblet: Brugeren besøger producenten og vælger selv hvilket stykke træ møblet skal laves af.
I forhold til det æstetiske udtryk ligger bæredygtigheden i en minimalistisk og tidløs æstetik, og møblet er produceret i et holdbart materiale af gode håndværkere. Materialet er træ, da det gennem brug og over tid forøger sin æstetiske værdi til forskel fra de fleste massefremstillede møbler der produceres i dag.
Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
Som møbeldesigner var jeg interesseret i at åbne op for en ny måde at arbejde med bæredygtighed på. En måde, hvor certifikater og miljøafgifter ikke er hovedfokus, men hvor det bæredygtige ligger i møblets æstetiske holdbarhed, hvilket både rummer brugerens forhold til møblet – affektionsværdien – og den måde hvorpå møblet patineres med tiden. Således at møblets værdi øges i takt med at det bruges.
Har du haft samarbejdspartnere undervejs i processen? Og hvad har det givet din arbejdsproces?
Jeg har været på en lille Danmarksturné, hvor jeg har besøgt snedkerier, skovhuggere, savværker, møbelproducenter og værksteder. Det har gjort det muligt at teste mit projekt i den virkelige verden. Og det har givet mig kontakter til at gå videre med projektet efter eksamen.
Hvor kan du forestille dig at dit afgangsprojekt vil gøre en forskel?
Jeg forestiller mig at mit projekt kan være med til at skabe dialog og opmærksomhed omkring de mange nuancer og muligheder der er i at arbejde med bæredygtighed på forskellige niveauer – og at arbejdet med bæredygtighed strækker sig længere end miljøhensyn. Og så er tanken at konceptet kan bidrage til skabe lokale arbejdspladser og nærhed.
Kan du se udviklingsmuligheder i dit afgangsprojekt?
Mit koncept er rimelig køreklart - jeg er i gang med at søge fonde, så jeg kan lave et pilotprojekt.
Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med design på den måde du gør?
Det sværeste har været at åbne op for en ny forståelse hos folk og nå ud over den snævre opfattelse af, hvad bæredygtigt møbeldesign er. Det sjoveste har været at møde en masse nye spændende mennesker, at være ude i skoven og fælde træer og at se det hele gå op i en større helhed til sidst.
Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet designer fra KADK?
Jeg tror det er min evne til at få og udvikle ideer, samt at turde føre dem ud i livet.
Hvor ser du dig selv professionelt om fem år?
Jeg ser mig selv som freelance-designer der indgår i forskellige samarbejdsprojekter.
